Baggrund
Læsetid: 2 min.

Det sensitive anslag

Den amerikanske jazzpianist Hank Jones nåede gennem en næsten 70 år lang karriere at spille med flere store navne end de fleste kan overskue. I søndags døde han, 91 år gammel
Hank Jones lytter koncentreret fra den plads, hvor han måske hørte allermest hjemme - foran klaveret.

Hank Jones lytter koncentreret fra den plads, hvor han måske hørte allermest hjemme - foran klaveret.

Ed Newman

Kultur
20. maj 2010

»Når man lytter til en pianist, skal hver eneste tone helst have en identitet, den skal have sin egen særlige sjæl.« Citatet stammer fra Hank Jones, og beskriver godt den kompromisløse, dedikerede tilgang han havde til musikken.

Henry 'Hank' Jones var en fremmelig dreng. Allerede som 13-årig, i 1931, begyndte han at optræde regelmæssigt på lokale jazz- og bluesklubber i hjembyen Pontiac, og i omkringliggende byer i hjemstaten Michigan og i Ohio. Hans stil var ekspressiv og moderne, inspireret af forgængere som Art Tatum, Earl Hines og Fats Waller.

I 1944 blev den allerede erfarne, men stadig unge pianist inviteret til New York, for at spille fast på swing-klubben The Onyx.

Bebop

1940'ernes New York var et kogende jazzmekka, og arnested for den nye, kraftfulde bebopstilart. Mange musikere var i begyndelsen afstandtagende fra nybruddet, men Jones var en af de der lod sig kraftigt inspirere af disse nye toner. Han omlagde gradvist sin stil til også at mestre den hurtige, komplicerede stil, og begyndte at spille med blandt andre Coleman Hawkins og Billy Eckstine.

Samtidig turnerede han både med store big bands og symfoniorkestre, og som akkompagnement for mere traditionelle swing-kunstnere, blandt andet verdensstjernen Ella Fitzgerald.

Det forhindrede ham dog ikke i at udvikle sit talent for bebop, som han blandt andet udnyttede på flere af Charlie Parkers legendariske indspilninger fra 1950'erne.

I 1959 tiltrådte han sit første faste job, som studiepianist for selskabet CBS, hvor han forblev, indtil stillingen blev nedlagt i 1975. Herefter arbejdede han i en periode som dirigent på flere musicals, blandt andet Ain't Misbehavin'.

Trods sin imponerende karriere opnåede han aldrig den samme berømmelse der blev flere af hans samtidige tildelt, og han bibeholdt et ry som en musiker for musikere.

Pianisten David Rosenthal har engang beskrevet Jones som »en usædvanligt fleksibel musiker, hvis imponerende sensitivitet og raffinerede musikalske tankesæt, placerer ham højt på alles liste over store pianister.« Jones blev i 2008 tildelt den fineste amerikanske kunstneriske udmærkelse, the National Medal of Arts af Præsident George W. Bush.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her