Læsetid: 2 min.

Snup en Picasso

Torsdag slog ret velinformerede tyve en rude i stykker, klippede en hængelås over og gik deres vej med mesterværker for en halv milliard på museet for moderne kunst i Paris
I disse dage er der mange spekulationer i Paris om, hvordan det store kunsttyveri kunne finde sted. Den ultimative fantasi er, at tyveriet er en happening for at vise, hvad der er ægte og uerstatteligt, og hvad der ikke er det.

I disse dage er der mange spekulationer i Paris om, hvordan det store kunsttyveri kunne finde sted. Den ultimative fantasi er, at tyveriet er en happening for at vise, hvad der er ægte og uerstatteligt, og hvad der ikke er det.

Benioit Tessier

Kultur
22. maj 2010

Denne artikel kunne have handlet om en højpandet polemik, opstået allerede inden Musée d'Art Moderne i Paris fra 25. maj blander kopier med rigtige værker i museets samling med udstillingen Seconde main- andenhånds.

Men natten til torsdag satte snedige tyve de ægte værkers værdi på dagsordenen igen: En poetisk lille samling af Picasso, Léger, Matisse, Braque og Modigliani blev pillet ud af deres rammer og forduftede under overvågningskameraer og tre vagtmænds ikke så vågne blik, ud af et vindue. Torsdag gned franskmændene søvn ud af øjnene, mens politiet hev tomme rammer ud af selv samme vindue, tog dna-prøver som i en fransk kopi af en amerikansk tv-serie, og regningen løb ind på telegrambureauerne. Mellem en halv og en hel milliard havde snøvleriet kostet. Det er nogenlunde den sum, det har kostet at opføre den aflægger af Centre Pompidou i Metz, opført under store polemikker om, hvad moderne kunst egentlig er værd.

Alarmerende sikkerhed

Og dørene synes at stå pivåbne i de franske museer. Det var nok at lette på låget på en defekt udstillingsmontre på Picassomuseet for at snuppe et skitsehæfte. For tre år siden skubbede festglade personer en bagdør ind på Qaui d'Orsaymuseet, og gav en Monet én på snottten - uden at stjæle den. Tyveriet torsdag peger derfor atter engang på de højst mangelfulde overvågningssystemer. En kunstkender kan i fuldt dagslys tage, hvad han vil, viste det sig da en sådan i Strasbourg over en årrække hentede 250 værker ud af offentlige samlinger. At der kan gå flere måneder, inden der gøres noget ved alarmsystemet i et museum, kunne derfor virke alarmerende.

Det er jo et godt spørgsmål, hvem der egentlig mangler de værker, der nu er blevet stjålet. Paris borgmester Bertrand Delanoë forargedes over det »uacceptable angreb på universel kulturarv«, mens Sarkozy ikke har udtalt sig, og resten af kunstverdenen fantaserer.

Den ultimative fantasi ville derfor være, at tyveriet er en happening. For at vise, hvad der er ægte og uerstatteligt, og hvad der ikke er det. Hvorfor er disse værker af især Picasso og Matisse så mange penge værd?

Næste fantasi er, at det er en ultrarig kunstsamler i et James Bond-lignende scenario, der har været på spil. Det tror specialisterne ikke meget på i disse dage. De ved alt om, at disse kunstværkers værdi er relativ og katalogiseret. I franske medier fortælles det derfor, at værkerne ikke har nogen som helst udvekslingsværdi.

Så sidste nyt, især fra de specialister, der helst ikke ser sig konfronteret med kommunalt dårligt betalte hængelåse, er, at kunstværkerne er hugget i et obskurt mafiosisk projekt, som en kidnapping. For ganske vist var tyvene bjørneagtigt kloge, da de præcist huggede Picasso og Matisse, til gengæld er den slags sortlistet på hele verdens kunstmarked. Og indtil da er kunsteksperter i Frankrig ganske enkelt dybt bekymrede over, at værkerne i panik vil blive tilintetgjort.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her