Da ulven slap ind i Bakkens revytelt

»Et par uger af de billig' / det er lidt ligesom at være u-landsfrivillig,« synger Ulf Pilgaard muntert om sine overlægevagter på det kommunale hospital, altså det i Cirkusrevyen. Jo, for på den anden side af gaden har han sin privatpraksis, og dér er han det meste af tiden.

Sådan rammer Carl-Erik Sørensen Danmarks hospitalsskandale blændende præcist. Alt er med fra de offentlige hospitaler: Nullermændene helt op til hovedgærdet og den dårlige patientmad og seksmandsstuen med diarré - alt sammen tilsat elegant musik af James Price.

Dette nummer er en født sundhedspolitisk klassiker fra starten. Og Ulf Pilgaard forløser den vinglade luksuslæge med sit eventyrlige pokerface.

Som ingen anden kan Ulf Pilgaard stå på en scene og udtrykke absolut
inteti sit ansigt - og alligevel udtrykke alt.

Tænderne lyser op i et smil, når pointerne falder, men ikke ét sekund før. Det er revykunst på mest brillante niveau.

Og gudhjælpemig om Ulf Pilgaard ikke i år har spillet med i Cirkusrevyen i 25 år i træk! Hans genvridning af Erle Perle Hanne Bech Hansen var også aldeles forfriskende. Eller som han formulerede spørgsmålet om politigåden: 'Hvad er FAP, og hvad er FUPTA?'

Vulgær og vidunderlig

Lisbet Dahl er både hans træfsikre instruktør og hans - og hele Danmarks - kvindelige revystjerne. Sjældent har hun set så godt ud, og sjældent har hun været så let til bens som nu.

Bakkens showbiz-mutter er virkelig landets vildeste performermaskine. Intet kan slå hende ud. Hun løfter bare barmen til vandret, hvorefter hun stirrer olmt ud i teltet. Og så kan det nok være, at der bliver stille. Mamma har talt.

Til premieren trådte hun smilende ind i et nummer, men tog sig så til kinden og følte efter mikroporteren. »For fanden, jeg har glemt mikrofonen,« sagde hun helt roligt. Og fik i stedet en trådløs mikrofon i hånden. Og fortsatte som om intet var hændt. Med Lisbet Dahl kan intet gå galt.

Men det mest vidunderlige ved hendes scenefremtoning er hendes ublu udstillen af sig selv som et spejl for hele danskerfolkets ulidelighed.

Ingen kan som hun være grov og vulgær - og halvsnaldret - uanset om hun spiller svigermor eller løs dulle eller Lars Løkke.

Synger som en svane

Hendes portræt af statsministerens søvnige indsats under COP 15 skabte totalt grineflip i Vase & Fuglsangs rammende drømmetekst, hvor Græsted Svømmehal pludselig lavede rygcrawl i Bella Centret.

Det var morsomt, og det var næsten stand-up-aggressivt. Og samtidig et næsten kærligt billede på den reducerede politikerrespekt i dette land. For hvad kan man gøre, når man er søvnig ... Ellers er Cirkusrevyen i uanstændig god form: Sexet, flabet, glitrende og upåklageligt dynamisk. Intet er sparet. Billetterne er revet væk. Og Træsko Torbens revy holder pladsen som nr. 1. At de øvrige tekster i år ikke er helt så bidske eller fantastiske, det får være.

Ditte Hansen får i hvert fald serveret en lammer af en parodi på realityshowet Paradise Hoteli Louise Mieritz og hendes egen tekst, hvor pointerne flyver upåklagelige blondinesikkert.

»Man skal ikke bide over mere, end man kan sluge,« som Ditte Hansen siger med trutmund, mens barmen vælter ud over minibikinien.

Henrik Lykkegaard har rollen som årets skeptiker i alle versioner - og som den, der er misundelig på Ulf Pilgaard. Han er også tekstforfatter til Niels Ellegaards monolog »Tommy fra Svaneke«, hvor han giver X Factor talentbaghjul i en bornholmerparodi på en fuglefløjtekender, der går til audition. Ondt, men også perfekt nørdet. Og en udleveringsskildring, der svier.

Derudover giver Niels Ellegaard den som prinsgemalen - med pude på maven og langt ude accent - mens Ulf selvfølgelig måtte tage en tur i Daisys fødselsdagsdiadem og toldfrie cigaretter fra Lars Løkke.

Alt er altså som det skal være derude i teltet på bakken. Og de otte dansere er vildt trimmede og smækre i Zitta de Fries' showkoreo-grafi og i Henrik Børgesens smækre kostumer, der smyger sig om danserne som vinden om hjortene - eller hvad det nu hedder.

Koreografien kunne måske godt have været lidt mere varieret. Når teksterne er hvasse, må trinene også gerne true lidt.

Sønck og savns

Revyens afslutning viste sig at være en historisk kavalkade med en hyldest til de store revyskuespillere gennem tiden: Osvald, Ib Schønberg, Dirch ... Fotografier af de hedengangne blev projiceret op på Niels Sechers ferme scenografiramme over scenen, mens Lisbet Dahl i tre linjer fik sagt det, der skulle siges. Men da hun kom til Grethe Sønck, var det næsten for meget. For stod hun ikke dér i Grethe Søncks Brugsen-monolog fra Stevnsrevyen sidste sommer? Jo, det gjorde hun - og så kom hun med den mest oprigtige og bevægende hyldest til Søncks uforlignelige humør.

Klump i halsen, siger jeg bare. Resten fortonede sig i champagne og Klampenborg-sang.

For ulven var godt nok sluppet ind i teltet på bakken, men ulven blev fodret med chips i pausen. Den var i hvert fald godt mæt i anden halvleg, hvor festen vandt over satiren.

Men én pointe var dog klar om danskerne, sådan set fra de fremmedes synspunkt - eller i hvert fald set med det italienske pizzabuds øjne. Hvad den danske mand er for én? »50 procent fedt - og resten er gammel gris.'

Cirkusrevyen. Tekster: Adam Price, Henrik Lykkegaard, Vase & Fuglsang, James Price, Leif Maibom, Carl-Erik Sørensen, Louise Mieritz, Ditte Hansen, m.fl. Instruktion: Lisbet Dahl. Koreografi: Zitta de Fries. Scenografi: Niels Secher. Kostumier: Henrik Børgesen. Kapelmester: James Price. Cirkusrevyen på Bakken til 28. august samt Aalborg Kongres & Kultur Center 1.-5. sept. www.cirkusrevyen.dk