Nyhed
Læsetid: 5 min.

Åbning for danske borreliapatienter

En af lægerne bag den kritiserede, danske borreliapolitik er åben over for en undersøgelse af, om patienter kan være syge, selv om de er har fået en negativ borreliatest
Kultur
14. juni 2010

Auditorium A på Aarhus Universitetshospital i Skejby er delt i to. Det er muligvis et tilfælde, for man kunne bare sætte sig, hvor man ville, men i auditoriets venstre side er der alligevel en klar overvægt af det, man kan kalde skeptiske, danske læger. De mener groft sagt, at man altid vil have antistoffer i kroppen, hvis man har sygdommen borrelia. De støtter op om den gængse, danske måde at diagnosticere på, og er positive over for den meget kritiserede ELISA-test, som Information skrev om i maj måned. Desuden mener de, at sygdommen kronisk borrelia ikke findes - man vil altid blive rask, hvis man bliver behandlet med antibiotika.

Højre side

I Auditoriets højre side sidder en gruppe udenlandske læger og en hel del patienter, som mener, at de er blevet fejldiagnosticeret og fejlbehandlet i det danske sundhedssystem. De mener - igen groft sagt - at der er meget, man endnu ikke ved om borrelia, og at man sagtens kan have sygdommen i kroppen, selvom man har fået lavet negative ELISA-test, og selv om man har gennemgået en standardbehandling med antibiotika. Arrangementet, som huser de to grundlæggende forskellige opfattelser af sygdommen borrelia, har titlen 'dialogmøde'. Og Ram Dessau, en af lægerne bag den danske klaringsrapport for borrelia, som ligger til grund for de den danske borreliapolitik, lægger da også ud med en vis åbenhed:

»I den norske klaringsrapport anbefaler man, at der laves yderligere undersøgelser af de patienter, der mener, at de har borrelia, selv om de adskillige gange er testet negative. Det synes jeg er en god idé, for det vil bidrage til en bedre forståelse af sygdommen,« siger han.

En sådan undersøgelse har netop Ram Dessau og hans kollega, borreliaeksperten Klaus Hansen, tidligere omtalt som overflødig over for Information, og derfor er der tale om nye toner. Direkte adspurgt efter oplægget siger Ram Dessau da også, at hans udmelding »afgjort var tænkt som en åbning.«

Ellers er det småt med åbningerne. Ram Dessau fastholder i sit oplæg, at man ikke kan have borrelia efter endt behandling med antibiotika. Han viser adskillige videnskabelig undersøgelser, som bakker op om hans holdninger. Han forsvarer brugen af ELISA-testen og slutter sit oplæg af med ordene: »Der er meget, vi ikke ved om borrelia. Men jeg vil ikke sætte mine penge på kronisk borrelia.«

Diagnose

Oplægsholderne fra auditoriets højre side er ikke overraskende rygende uenige. Først fortæller borreliapatienten, Christian Frismodt, sin historie. Han har fået taget adskillige negative ELISA-test i Danmark, og lægerne udelukkede derfor, at han havde borrelia og gav ham i stedet diagnoserne stress og depression. På flere udenlandske klinikker, hvor man benytter andre test, er han imidlertid blevet testet positiv og siden behandlet. I dag har han det væsentligt bedre, men er stadig syg. Lignende historier har rigtige mange danske patienter, og som Informations artikler i maj viste, så tjener borreliaeksperten Klaus Hansen penge på salget af den danske version af ELISA-testen, hvilket har bidraget yderligere til spekulationerne.

Christians Frismodts og de andre patienters historier kan ganske enkelt ikke passe ind i den opfattelse, man har af sygdommen, i venstre side af auditoriet: »Det er indlysende, at Christian er syg. Men er det borrelia? Det er spørgsmålet,« som en af lægerne formulerer det. I auditoriets højre side giver Christian Frismodts historie fin mening. Dr. Ray Stricker fra San Francisco, der har 30 års erfaring med diagnose og behandling af sygdommen og er leder af den internationale borreliaorganisation, ILADS, fortæller blandt andet, at ELISA-testen er elendig: »Hovedproblemet ligger i de dårlige laboratorietest,« siger han og viser adskillige videnskabelig undersøgelser, som bakker op om hans udsagn. Bladt andet undersøgelser af, hvor stor usikkerhed, der er forbundet med ELISA: »Ville man stole på en AIDS-test, der er lige så usikker? Selvfølgelig ville man ikke det,« spørger han og tilføjer: »Det har aldrig været meningen, at man skulle bruge de her test til at diagnosticere med. Man bør stille diagnosen klinisk. Men der er bare en tendens til, at læger benytter testene alligevel. Og at man tror, at et negativt resultat betyder, at patienten ikke er syg. Det er virkelig farligt,« siger Ray Stricker. Samme holdning har Dr. Armin Schwarzbach fra Borreliose Centrum Ausburg i Tyskland. Han behandler mange af de danske patienter, som har fået negative ELISA-test i Danmark og stillet andre diagnoser: »Det nytter ganske enkelt ikke noget at bruge ELISA-test.«

Dialog

De danske læger fra auditoriets venstre side begynder at stille kritiske spørgsmål til de udenlandske eksperter:

»Hvor mange penge koster det at få en diagnose på din klinik, Dr. Schwarzbach?« lyder et af dem. Dr. Schwarzbach svarer venligt, at det koster omkring 300 euro, men at de fleste tyske sygeforsikringer dækker omkostningerne for de tyske patienter. En nordmand fra salens højre side vil gerne vide, om Ram Dessau er blevet klogere i løbet af dialogmødet: »Jeg synes, det har været interessant. Og jeg er blevet præsenteret for en lang række undersøgelser, som jeg vil studere nærmere. Men min holdning er grundlæggende, at der er få indikationer på, at de her mennesker har borrelia.«

Ray Stricker holder fast i Ram Dessaus melding om, at det ville være interessant at undersøge disse patienter: »Man kan jo bare undersøge patienter som Christian Frismodt og de mange andre, som entydigt har borrelia, selv om de har fået taget negative ELISA-test. Så vil I finde ud af, at den er helt gal,« siger han.

Armin Schwarzbach opfordrer endog Ram Dessau til at samarbejde: »Der er ingen grund til kun at have en dialog. Du er teoretiker - jeg er praktiker. Vi kunne da lave et studie sammen. Det vil være interessant.«

Den opfordring svarer Ram Dessau dog ikke på. Men dialogen er begyndt - og det er det vigtigste, siger Ray Stricker: »Det er et stort skridt, at de to forskellige opfattelser af sygdommen overhovedet er begyndt at kunne tale sammen. Det er et gennembrud, som er kommet inden for de seneste år, og det er en god start. Så jeg håber, at dr. Dessau virkelig mener det, når han siger, at han vil kigge nærmere på de undersøgelser, jeg præsenterede.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her