Læsetid: 4 min.

Balladen om en slugt rosenkrans

Lady Gaga er tidens mester udi den oldgamle showbiz-disciplin - kontroversen. Og hun gør det igen med sin seneste video. Nærværende dagblads bornerte anmelder finder den dog en smule kedelig
Den enormt populære popstjerne Lady Gaga er mester i selviscenesættelse og i at udnytte hele mediemaskineriet, når det drejer sig om at få omtale. Der har været rygter fremme om, at hun egentlig er en mand etc. Seneste skud er videoen til singlen 'Alejandro', som på nettet kaldes alt fra det sygeste, blasfemiske, fascistiske, homopervers til stor kunst og triviel Madonna-kopi 20 år for sent.

Den enormt populære popstjerne Lady Gaga er mester i selviscenesættelse og i at udnytte hele mediemaskineriet, når det drejer sig om at få omtale. Der har været rygter fremme om, at hun egentlig er en mand etc. Seneste skud er videoen til singlen 'Alejandro', som på nettet kaldes alt fra det sygeste, blasfemiske, fascistiske, homopervers til stor kunst og triviel Madonna-kopi 20 år for sent.

16. juni 2010

»There is no such thing as bad publicity except your own obituary«
- Brendan Behan

»It's like Madonna, but more like R-rated video, more sex suggestion, more gay, gay porn, more sado, more offensive towards religious or military, and a pro-latino video, plus very little musical talent in there. YUCKY VID. I DONT LIKE IT«
- Georges2 på aceshowbiz, den 9. juni 2010

Kontroverser og skandaler har været en uadskillelig del af underholdningsindustrien siden fremkomsten af de moderne massemedier, ja sikkert fra tidernes morgen. Som regel, men ikke kun på grund af sex (narko, sprut og vold rykker også pænt - ja, nu om stunder er synet af en cigaret nok til, at den moralske majoritet melder én til politiet), hvad der som bekendt kan få flere folk op af stolen end folkemord, miljøkatastrofer, statskup og andet hverdagskævl.

Viser Janet Jackson således en sølle babs i bedste sendetid, er en hel nation ved at kløjes i peanutbuttersandwichen, og en moralsk revolte er lige på trapperne. Rudolf Valentino, Mae West, Frank Sinatra, Jayne Mansfield og mange flere har fået ørerne i maskinen, men med Elvis Presleys roterende hofter overtog rock'n'roll dermed rollen som alle tiders moralske prygelknaben.

Nu ved vi jo godt, at Elvis grundlæggende var en god dreng, der elskede sin mor, men det gik rimelig stærkt med at appropriere det skandaløse i marketingsføringens hellige navn.

Således forstod Rolling Stones-manageren Andrew Loog Oldham til fulde det kontroversielles effekt på pladesalget og gjorde, hvad han kunne for at få sine proselytter til at opføre sig tilsvarende. Det faldt dem heldigvis ikke svært. Vil man have kunder i butikken, så opfør Dem skandaløst. Den virker hver gang.

Glamrocken i 70'erne og new romantic-bølgen i 80'erne legede provokerende med kønsidentitet, chokrockere fra Alice Cooper til Marilyn Manson flyttede grænserne for brugen vold, gangstahiphoppen gjorde mord, kvindeydmygelse og salg af narko til mindreårige salonfähigt, mens det seksuelle konstant får en kvalmende tand i retning af smagløs softcore porn - med Madonna som stildannende tropsfører og, i sin storhedstid, garant for gedigen ballade. Garneret med lidt kristen symbolik og al helvede brød løs.

Pænere med tøj på

Men giv mig en time i selskab med moderne musikvideoer (især af R & B-tilsnittet, ifølge hvilke livets mening er hardbodies involveret svedig sex i luksuriøse omgivelser), og jeg får det fuldstændig som forfatteren Truman Capote, da han udtalte: »Women look so much better with their clothes on«.

For siden den seksuelle revolution eller hvad vi nu skal kalde den, er vi blevet eksponeret for så meget bar hud, så mange stramme røve og ditto udfordrende kavalergange, at det ærlig talt er blevet en smule 'gab'. Så hellere National Geographic Channel.

I lyset af alt det vi efterhånden har bevidnet, er det svært at forstå, hvad furoren omkring Lady Gagas seneste musikvideo præcis handler om.

Den er lavet til nummeret »Alejandro« fra hendes album The Fame Monster, og musikalsk set er det ikke på niveau med hendes tidligere hits.

Snarere lyder det i udpræget grad som noget Europop i stil med Ace of Base tilsat et par ABBA-referencer for god ordens skyld.

Homoerotik og Cabaret

Oh well - hendes forrige hit, det langt bedre »Bad Romance«, lød umiskendeligt som opdateret Boney M, så-eh det ... men balladen går på altså ikke på, at sangen er so-so, men på modefotografen Steven Kleins otte minutter lange video, der oser af homoerotiske undertoner.

Lady Gaga selv forestillede sig den som en hyldest til »alle mine vidunderlige bøssevenner« - iblandet den der bizarre fascination af den katolske kirkes rekvisitter og ritualer, som denne signatur aldrig har fattet et dyt af. Alt sammen iscenesat som bare fanden og sikkert til samme pris som en rumsonde

Det har selvfølgelig fået den katolske kirke op af stolen, at Gaga - iført en nonnedragt af lettere lak og læderagtigt SM-tilsnit - på et tidspunkt sluger en rosenkrans - a girl's gotta eat.

Ellers kører den mest på simuleret sex mellem solisten og en flok veltrænede bøssedansere - og så bliver det sgu ikke meget kedeligere.

Æstetikken er naturligvis overvældende flot, og filmmesterværket Cabaret hyldes behørigt.

Men anklagerne om, at videoen på nogen måde skulle være »fascistisk« eller bare det, der ligner, er altså helt ude i bushen. Med mindre selvfølgelig min hukommelse spiller mig et puds, og det på de kanter er blevet hot med stormtropper iført netstrømper? Eller kvinder iført bh'er påsat løbene fra maskinpistoler? SS-Ilse, I suppose?

At såvel æstetik som scenografi måske har en snert af the dark side over sig, kan vel næppe få nogen op af stolen mere?

Med fare for at blive kaldt et blasert røvhul - bare kom an; jeg er blevet kaldt værre ting - finder jeg først og fremmest videoen en lille smule kedelig; og det er dødssynd nr. et i showbiz.

Så meget (meget!) hellere »Telephone«-videoen, den med kollegaen Beyoncé og kvindefængslet. Lebbesex er nu engang bare mere interessant.

Og hvis De nu vil have mig undskyldt, så kommer der en dokumentar på National Geographic om chainsaw fish, jeg bare må se.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Da jeg var teenager var det Marliyn Manson der var det store nummer.
Jeg lyttede til mine Bowie plader istedet. Hvem har brug for en der prøver at være Bowie, når Bowie er Bowie allerede?