Læsetid: 5 min.

Børn bliver bidt af seriebøger

Serier. Lige såvel som vi voksne kan finde på at læse triviallitteratur, skal børn også have lov til at læse om vampyrer og pirater. Det er ikke stor kunst, det er underholdning.
Serier. Lige såvel som vi voksne kan finde på at læse triviallitteratur, skal børn også have lov til at læse om vampyrer og pirater. Det er ikke stor kunst, det er underholdning.
4. juni 2010

Det danske børnelitterære kredsløb fra forfatter til læser er blevet kaldt et »kuvøse«-kredsløb. I Danmark har folkebibliotekerne i mange år været et slags sikkerhedsnet under - eller kuvøse for - de børnelitterære udgivelser. Bøger, der var dyre eller smalle og havde svært ved at begå sig i boghandlens salg til private, fik alligevel en chance for at overleve, for forlagene var sikret en afsætning til bibliotekerne. Sådan er det ikke længere. Det er sparetider - også på bibliotekerne. De har ikke længere så mange penge til indkøb. Forlagene bliver i højere grad nødt til at satse på bøger, der kan stå på egne ben og sælge på det private marked. Det ses især i seriebøgerne, som de fleste forlag udgiver.

En særlig slags af serierne får vi fra især England og USA. Det er bøger, der med farvestrålende forsider - gerne noget neon, blød indbinding og billigt papir, så omkostningerne er så lave som muligt og derfor kan sælges billigt, er tiltænkt at blive købt af børnene selv og ikke som en forholdsvis dyr gave fra forældre, bedsteforældre eller andre velmenende voksne, men som børnene aldrig selv ville ønske sig. Pudsigt nok ender mange af disse bøger tiltænkt det private marked på bibliotekets hylder. Af samme grund som de er tiltænkt det private: De er billige, og de er efterspurgte.

Inden for den seneste tid er Cathy Hopkins nyeste serie, Stjernepiger bind 5 og 6 havnet på mit bord. Hun er forfatteren bag populære serier som Fyre og flammer og S, P eller K, der alle er udkommet på Gyldendal. Det handler om pigeliv med drenge, drømme og dødirriterende familier. På bordet er også havnet en tematisk ny variant af seriebogen affødt af Stephanie Meyers Twilight-bøger, nemlig vampyr-pigeseriebogen som Sienna Mercers bøger om Min søster vampyren (Forlaget Alvilda) om Olivia Abbott, der flytter til en ny skole, og der møder sin ukendte tvillingesøster, Ivy, der viser sig at være vampyr. Og til de lidt yngre og mere henvendt til drengelæsere er der Tommy Donbavands serier Gysergaden Scream Street (Alvilda) om Luke Watson, vrangvillig varulv og de to nye venner Rhesus Negativ, Wannabe vampyr og Cleo Farr, Ustyrlig mumiepige. Sidste med samlekort bagerst, altså både bog og merchandise i et. Bøger som disse lægger ikke skjul på, at de skal sælges, ofte med en appetitvækker bagerst i bogen om den næste eller en liste over de foregående, så man kan være sikker på, at man har dem alle.

Lige såvel som vi voksne kan finde på at læse triviallitteratur, skal børn også have lov. Det er ikke stor kunst, det er underholdning. Og det er der ikke noget i vejen med som sådan. Seriebøger gør ikke børn til dårligere mennesker. Det skal bare ikke være det eneste, de bliver præsenteret for, og man kan håbe, at de måske tjener nogle penge hjem til forlagene, som så kan bruges til knap så rentable udgivelser. Seriebøger får nogle børn til at læse, hvilket jo er positivt. Til gengæld kan man sige, at seriebøgernes klichéer ikke udvikler den sproglige sans, og at bøgerne i lidt for høj grad bygger på koncepttænkning, målgruppetænkning og viderefører stereotyper især af kønsmæssig karakter, som man burde synes, vi var ovre i 2010.

Til læseheste

Vi har endnu ikke set en moderne serie i Puk- eller Jan-omfanget, og selv om bøger som disse solgte godt, da de blev genudgivet for et par år siden, var det vist mest ældre generationers nostalgi, der var på færde, mere end en interesse fra nutidens børn. De nye danske serier har mere kvalitet i deres udstyr og også i indhold end både de førnævnte oversatte og danske serier, men koncept-, kønsrolle- og aldersgruppetænkningen på godt og ondt ser vi i høj grad også i eksempelvis Glenn Ringtveds bøger om den fodboldspillende P i Dreamteam (Gyldendal) og Kirsten Sonne Harrilds bøger om hestepigen Pony i Pony & Co. (Gyldendal). Ponys største problem, i en af bøgerne i serien, er, at hun er blevet lidt forelsket i en dreng, men hvordan kan man være kæreste med én, der ikke interesserer sig for heste og tilmed spiller fodbold? Der er dog begyndt at komme danske seriebøger til piger, der måske er læseheste, men ikke nødvendigvis heste-læsere.

Det er heller ikke alle drenge, der kan lide fodbold. F.eks. følger Robert i Jacob Weinreichs nye serie om Kaptajn Blodskæg ikke den boldglade stereotypi. Til gengæld hvirvles han ind i en anden, for nu om stunder synes alle drenge åbenbart, at pirater er spændende. I hvert fald blandes nutiden i Weinreichs nye serie med piraternes verden. Det hedder ikke længere sørøvere, er heller ikke piraterne, som dem ud for Somalias kyst, men de populære Pirates of Caribbean som ses i film, som samlekort, på madkasser og t-shirts og som så mange drenge i form af Jack Sparrow gerne vil være til fastelavn i disse år.

Robert er 11 år og er altså ikke til fodbold, men til tegneserier om superhelte og er sammen med sin mor flyttet ind hos dennes nye kæreste. Robert er ikke glad, Finn er irriterende, mor er anderledes, når hun er sammen med Finn, og Konrad nede i gården er konstant på nakken af Robert. En dag finder Robert dog en kasse i kælderen, der er fuld af gamle piratsager. Et støvet timeglas viser sig at sende Robert til en anden verden fuld af pirater, skattekort og krumsabler og eventyret er i gang. Da Robert i den første bog Piratens fange hvirvles til 1600-1700-tallets Caribien, møder han pigen Silva. Sammen stjæler de et skattekort, der kan bringe dem til Kaptajn Blodskæg og dermed Silvas søster, som den grusomme kaptajn har taget til fange. Et farligt eventyr er i gang, for hvad gør en splejset fyr fra Sundby mod den frygtelige Kaptajn Blodskæg? Eventyret fortsætter i De tusind djævles by, hvor Robert vender tilbage til piraternes frygtindgydende verden for at hjælpe Silva.

Sabler og blodrødt hav

På titelbladet står der »Plot og idé: Jacob Weinreich og Martin Weinreich«. Idéen, hvor nutiden flettes sammen med en anden verden, er ikke ny, men god nok. Problemet er, at det bliver ved den gode idé. Såvel plot som sprog er kliché-fyldt. På den måde kan man sige, at det er rigtige seriebøger, men selv konstruerede historier kan fortælles med mere interessant sprog og dybere personskildringer, og der må være andre måde at skabe spænding end tre prikker ved en kapitelafslutning ... Undertegnede anerkender, at hun er meget langt fra målgruppen, men finder, at det mest interessante i bøgerne er de bagerste sider, hvor man kan læse mere om piraternes verden om hhv. piratflag og kendte pirater. Bøgerne er fine i deres udstyr med stift bind og glittet dødningehovedprydet forside, stadig til en fornuftig pris. Om bøgerne bliver købt hjem til drengeværelserne eller revet ned fra bibliotekets hylder af triviallæsningshungrende drenge med hang til krumsabler, skattekort og blodrødt hav, vil tiden vise. Man kan jo håbe, at der er nogle drenge, der holdes fast i læsningen og bogen med hjælp fra den grusomme Kaptajn. Det er bare vigtigt samtidig at bibeholde det brede udbud af litteratur til børn i Danmark, så de både tilbydes seriebogen og den mere sprogligt fornyende litteratur.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu