Læsetid: 4 min.

Var den danske filmbranche også besat?

Filmens betydning for national meningsdannelse under besættelsen kan ikke overvurderes. Derfor er det på tide, at arkiverne bliver gransket. Vi er klar til at forstå bevæggrunde og afgrunde, mener filmhistoriker Lars-Martin Sørensen
Filmens betydning for national meningsdannelse under besættelsen kan ikke overvurderes. Derfor er det på tide, at arkiverne bliver gransket. Vi er klar til at forstå bevæggrunde og afgrunde, mener filmhistoriker Lars-Martin Sørensen
23. juni 2010

Henning Karmark var en tycoon i 1940 og -50ernes danske filmbranche. Han havde filmrettighederne til Morten Korchs romaner og er ganske uomgængelig i dansk filmhistorie. Under krigen var han medlem af det danske nazistparti, DNSAP. Men ingen æresret dømte ham, som det ellers eksempelvis blev mange danske forfatteres skæbne. Han fortsatte succesen efter krigen.

For der eksisterer en konsensusfortælling om filmbranchen under krigen: Mange filmfolk måtte samarbejde eller i det mindste føje tyskerne for overhovedet at få råfilm. Det var den slags fortællinger, der gjorde at Henning Karmark måske måtte finde sig i karikaturtegninger, men i det store hele kunne fortsætte sit arbejde uanfægtet efter krigen. Og det er den slags fortællinger filmhistoriker Lars-Martin Sørensen vil undersøge gyldigheden af. Til august påbegynder han en omfattende undersøgelse af besættelsestidens danske filmbranche.

»Næsten alle områder af besættelsestidens historie er blevet afdækket, men ikke filmen. Det synes jeg er en stor mangel. Filmen var det centrale mediebillede. Det var i biografen, man så ugerevyer, og film spillede en stor rolle i forhold til at opdyrke det imaginære nationalfællesskab. Man kan ikke overvurdere filmens betydning for den nationale meningsdannelse, så det er jo oplagt at se på hvad der skete med filmen under besættelsen,« siger Lars-Martin Sørensen.

Undersøgelsen kommer således ikke kun til at handle om branchen men også om det, der rent faktisk blev vist på lærredet.

»Jeg synes, det er virkelig interessant at undersøge hvad der sker med kreativitet under et repressivt styre. Jeg mener, at dansk film blev voksen i 1940erne. Der kom en større alvor og modenhed i de emner, der blev taget op.«

Dog er Lars-Martin Sørensen ikke tilbøjelig til at forklare den udvikling alene på baggrund af besættelsen.

»Selvfølgelig siger man straks til sig selv: Nå ja, livets elendighed passer jo også med den mørklægning, der generelt var i samfundet, men den slags refleksionisme kan man ikke bruge til noget. 1930erne var jo ikke ligefrem nogen fest, så alvoren kunne lige så godt have indfundet sig i det årti. Det er mit mål at undersøge hvilken betydning besættelsen havde for filmen, men i lige så høj grad det omvendte: Hvilken betydning havde filmen for besættelsen,« siger han.

Modstand i biografen

Danmark har et ret enestående billedmateriale fra besættelsen. Det ligger sådan set bare og venter.

»Der var filmfolk i modstandsbevægelsen, og det betød at en del sabotageaktioner faktisk blev filmet. Materialet blev for eksempel brugt i filmen Det gælder din frihed en dokumentarfilm om modstandskampen, der havde premiere allerede i 1946. Men der ligger meget materiale som aldrig er blevet gennemset. Det bliver en del af projektet.«

Theodor Christensen, der instruerede Det gælder din frihed var en af disse modstandsfolk. Biografen blev også brugt som modstandskanal under krigen.

»Tyskerne tillod at man undlod at vise de tysk producerede ugerevyer i biograferne, hvis der var et dansk alternativ. Det benyttede Hagen Hasselbach sig af og lavede blandt andet en helt legendarisk historie, der hed Kornet er i fare. Det var en tyk antitysk allegori, der handlede om at kornsnudebillen var ved at bevæge sig op gennem Europa for at ødelægge den danske høst.«

Lars-Martin Sørensen er opmærksom på, at mange interessante historier om filmbranchens ageren under krigen fortælles bedst gennem enkeltpersoner som Theodor Christensen og Henning Karmark. Men han er ikke ude efter at finde helte og skurke.

»Gennem de seneste 10 år har vi bevæget os væk fra at ville dømme og fordømme i historieskrivningen. Det vi interesserer os for er at forstå, og derfor mener jeg også, at tiden er moden til, at vi undersøger filmbranchen, hvor produktionsforholdene ganske givet har været så omfattende, at det var nærmest umuligt at lave film uanfægtet af nazismen. Jeg vil gerne undersøge hvordan det har påvirket både branchen og indholdet, og nu er vi nået dertil, at de fleste, som dette handler om, er væk. Det gør det helt naturligt mindre ømtåleligt.«

Kreativt miljø under pres

Forskningsprojektet kommer til at foregå ved Det Danske Filminstitut og støttes af Velux Fonden. Lars-Martin Sørensen ser frem til at begynde det omfattende arbejde. Han er drevet af en stor fascination af Anden Verdenskrigs historie og hans ph.d-afhandling handlede om japanske film fra den periode, men denne gang har han alligevel en lidt anden tilgang.

»Jeg tror, der er nogle mønstre, der går igen, når et kreativt miljø udsættes for den slags pres, men da jeg skrev min ph.d. fokuserede jeg på to-tre specifikke japanske instruktører og deres film, hvor denne proces bliver meget mere nedefra og op, fordi området er så uudforsket. For eksempel fascinerer historien om Illona Wieselmann mig. Hun spillede en bærende rolle i den meget anmelderroste film Afsporet fra 1942. Men hun laver ikke andre film under krigen. Hun var jøde. Har det noget med det at gøre? Henning Karmark indgik angiveligt aftale med tyskerne om ikke at bruge jøder i ASAs film. Så hvad skete der egentlig med Illona Wieselmann? Og der har jeg taget noget med mig fra forskningen i japanske film. For det lærte mig, at det ikke er det, der er med i den færdige film, der er interessant. Det er ikke kun det, der kommer med. Det er også det, der ender med ikke at komme med, der fortæller historien om at lave film under en besættelse.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu