På et stort, spartansk kontor i Kuwait opregner et farvestrålende katalog de mange grunde til, at Kuwait og Irak stadig ligger i strid med hinanden. Sheikha Hussa Salem al-Sabah bladrer i kataloget og udpeger de mest ekstreme tilfælde, side efter side med uvurderlige kunstskatte, som for 20 år siden blev plyndret af Saddam Husseins invasionshær: en blændende 234-karats smaragd på størrelse med en brevpresser, en lidt mindre perle med inskriptioner i en udsøgt arabisk kalligrafi, en rosenkrans af rubiner fra Mughal-æraen:
»Irakerne forstår stadig ikke, hvilken skade de har forvoldt os, ikke bare økonomisk, men også sjæleligt,« siger svigerdatteren til Kuwaits emir Sabah Al-Ahmad Al-Jaber Al-Sabah, som passer på dynastiets arvestykker:
»Det var følelsesmæssigt smertefuldt og er det stadig.«
Selv om mange af de uvurderlige skatte er blevet tilbageleveret til samlingen i løbet af mellemliggende, bitre årtier, er op til 57 stadig savnet og måske tabt for evigt. På nationalmuseet i den anden ende af byen, fortæller de, at man stadig ikke ved, hvor 487 andre kunstskatte er havnet.
Kuwaiterne mener, at disse kunstgenstande danner kernen i private samlinger i Irak efter Saddam Husseins fald og andre steder i den arabiske verden. For ofrene for invasionen i 1990 er de stadig hovedårsagen til, at den første Golf-krig endnu ikke kan betragtes som afsluttet, mens den anden Golf-krig er begyndt at aftage i styrke.
Udays tyvekoster
I de syv år siden Saddam Husseins fald er Irak af FN blevet tvunget til at tilbagebetale gæld for 258 milliarder kroner og betale milliardkompensationer til private familier, før landet vil kunne blive budt velkommen som et fuldgyldigt medlem af FN. Denne byrde har været tung at bære for den skrøbelige stat, som stadig hærges af krig og kaos og er dybt fortørnet over den kendsgerning, at Kuwait ikke blev invaderet af det nuværende regime i Irak. Iraks rige nabo mod syd nærer dog stadig et brændende ønske om at genvinde, hvad landet har mistet:
»Det er et principielt spørgsmål,« siger Sheikha Hussa.
»Kuwait har ret til at få disse ting igen, så vi vil fortsat presse på.«
Ifølge nationalmuseet stammer de mistede genstande primært fra Mogul-dynastiet og omfatter omkring 20 armbånd af guld, halskæder og ankelringe, keramik, pilespidser og koraner. Personalet fremviser en liste over stjålne kunstgenstande og nævner en i Kuwait omdiskuteret teori om, at mange af tyvekosterne befinder sig på et lager nord for Bagdad med henblik på at blive brugt som modydelse i en eventuel aftale mellem de to lande.
Embedsmænd i Iraks regering, militær og politi benægter dog, at der findes et sådant lager:
»Alle tyvekosterne blev afleveret til Saddam og hans nærmeste medarbejdere,« siger et kuwaitisk parlamentsmedlem.
»Der var veteranbiler, malerier og arvestykker, som blev stjålet af Uday (Saddam Husseins søn, red.) og solgt på auktioner i Europa. Men efter den amerikanske invasion var der frit valg på alle hylder. Alt blev stjålet, og ingen holdt øje med, hvem der tog hvad, eller hvor det endte.«
Beslaglæggelser
Mellem den første og den anden Golf-krig forsøgte Saddam Husseins regime at rette op på tingene, og kuwaitiske embedsmænd blev inviteret til at besøge det irakiske nationalmuseum i Bagdad for at udpege de stjålne kunstgenstande. Private kunstsamlere har også fremskaffet enkelte kunstskatte. I 1996 blev en juvelbesat dolk fra Mogul- dynastiet, som Sotheby's havde solgt på auktion, tilbageleveret til Dar-al-Athar-samlingen. Ifølge Sheikha Hussa er der blevet udbetalt økonomiske kompensationer, men de uvurderlige genstande er sjældent blevet tilbageleveret.
For to år siden blev dele af et kæmpe arkiv over Kuwaits historie, der er kendt som 'Prinsens Arkiv', returneret fra Bagdad, efter at en embedsmand, som ikke havde nogen anelse om genstandenes værdi, havde opbevaret dem i sit hjem. Irak håber, at tilbagebetalingen af de mange milliarder, landet skylder væk, vil forbedre irakernes ry og forhindre Kuwait i at stille krav om beslaglæggelse af irakiske aktiver ved internationale domstole.
To gange i løbet af de seneste måneder har det statsejede flyselskab Kuwait Airways stillet krav om beslaglæggelse af rutefly fra Iraqi Airways, der betjener den nye rute mellem London og Bagdad. Det har medført, at den nye rute er blevet midlertidigt lukket.
Gode naboer
Iraks månedlige afdrag er af FN fastsat til fem procent af landets olieindtægter:
»I sidste måned betalte de 3,1 milliarder kroner som et led i aftalen med FN's kompensationsudvalg,« siger formanden for den offentlige myndighed i Kuwait, der behandler erstatningskravene fra Iraks invasion:
»På det seneste har irakerne samarbejdet med os. Men det vil tage flere generationer, før det går i glemmebogen. Soldater og krigsfangers lig er endnu ikke blevet sendt hjem til Kuwait.«
I Bagdad siger formanden for det irakiske parlament, Ayad al-Sammaraie, at det nu går meget hurtigere end på noget andet tidspunkt siden 1990:
»Nu er begge lande villige til at løse problemerne, men der er stadig en del bitterhed. Det er meget kompliceret at løse dette, og det kræver en realistisk tilgang. Vores fiskere er bekymrede over, at de gentagne gange er blevet afskåret fra at fiske i Golfen af de kuwaitiske myndigheder. Vores landmænd i den sydlige del af landet er bekymrede over grænsestridigheder. Vi er meget opsatte på at genoprette forholdet til Kuwait.«
Angående kunstskattene, som kan være nøglen til et godt forhold til nabolandet, siger Ayad al-Sammaraie:
»Irak fandtes ikke som selvstændig stat fra 2003 og tre år frem, så vi havde ingen mulighed for at lede efter dem. Men Irak har en oprigtig intention om at tilbage- levere dem.«
© Guardian & Information 2010 Oversat af Mads Frese
