Læsetid: 5 min.

Frida Kahlos tyske forbindelse

Berlin viser den hidtil mest omfangsrige udstilling af den mexicanske maler Frida Kahlos værk. Men det er stadig hendes liv og personlighed, der gør størst indtryk
Frida Kahlo: 'Self-Portrait with Thorn Necklace and Hummingbird' 
 (1940). © Banco de México Diego Rivera & Frida Kahlo Museums 
 Trust, México, D.F./VG Bild-Kunst, Bonn.

Frida Kahlo: 'Self-Portrait with Thorn Necklace and Hummingbird'
(1940). © Banco de México Diego Rivera & Frida Kahlo Museums
Trust, México, D.F./VG Bild-Kunst, Bonn.

Martin Gropius Bau

11. juni 2010

BERLIN - Mexicaneren Frida Kahlo er uden tvivl Mexicos, hvis ikke Sydamerikas, berømteste maler. Hendes revolutionære ånd, hendes nationalisme, hendes kommunisme og den måde, hvorpå hun udleverede sig selv og sine lidelseshistorie i sit maleri, har bibragt hende en verdensomspændende fan- skare. Ikke mindst blandt feministerne. Men historien om Frida Kahlo begynder i Europa.

Den 18. maj 1949 skrev Frida Kahlo et brev til Hans-Joachim Kahlo i Tyskland. Det håndskrevne brev er på glimrende engelsk. Er hun og han mon slægtninge, ville hun gerne vide. Brevet hænger på væggen i Martin-Gropius-Bau på den hidtil største udstilling af den berømte mexicanske malers værk.

I brevet til Hans-Joachim Kahlo redegjorde Frida for sin familiære baggrund. Hendes bedsteforældre på faderens side var juveleren Heinrich Jacob Kahlo fra Baden-Baden og Henriette Kaufmann fra Pforzheim.

På fotos ser man, at den ellers stærkt sydlandsk udseende Frida Kahlo havde en ikke ringe lighed med sin tyske farmor. Fridas far Wilhelm Kahlo udvandrede til Mexico omkring 1894-96. Hans mor var død i barselsseng, og sin nye stedmor brød han sig ikke om. I Mexico blev Wilhelm ændret til Guillermo.

Guillermo Kahlo, der var kristen protestant og ikke jøde, som ofte antaget, slog sig ned som fotograf, især af arkitektur, og giftede sig først med en kvinde, som han fik to døtre med. Da hun døde, blev de små piger anbragt på et hjem, og derefter giftede han sig med Fridas mor, Matilde Calderón.

I 1907 kom Magdalena Carmen Frieda Kahlo Calderón til verden i Coyoacán, dengang en forstad til Mexico City. Efter Første Verdenskrig mistede Wilhelm Kahlo al forbindelse til sin tyske familie. Frida Kahlo døde i det hus, hvori hun blev født, 47 år gammel. Fem år inden skrev hun brevet til Hans-Joachim Kahlo og udtrykte heri sit store ønske om at få forbindelse til den europæiske del af sin familie. Om de var i familie, får vi ikke at vide, men Kahlos forbindelse til Tyskland, gør selvfølgelig netop Berlin særlig velvalgt som udstillingssted.

Overvældende

Det er lykkedes kuratoren Helga Prignitz-Poda at hente 60 af Kahlos malerier og 80 af hendes tegninger til Berlin. Det er ganske imponerende og kan, hvis man som undertegnede lider en anelse af symbolblindhed - i hvert fald symbolnærsynethed - virke overvældende. For Kahlos kunstneriske udgangspunkt var hendes egen lille og private verden. Antallet af aber, svævende fostre, yin-yang-tegn, skeletter, dukker, blødende dyr og mennesker, mexicanske folkedragter og frisurer, frugter og blomster, der (nok) forestiller diverse kønsdele, er stort.

Kahlo malede kun omkring 145 malerier, og heraf var de 60 deciderede selvportrætter. Senere i livet malede hun også stilleben, men også her gemmer selvportrætter sig på ironisk vis. F.eks. malede hun nogle overskårne vandmeloner og sagde til sine tandlæge, at det forestillede hendes miserable dentale tilstand. Antallet af selvportrætter sniger sig således op omkring de 80.

Hun begyndte i en nærmest funktionalistisk stil. Den er præget af den såkaldte estridentisme, en højtråbende (estridente) avantgardistisk kunstnerbevægelse, der havde rødder i den mexicanske revolution. Surrealismens fader André Breton tøvede senere ikke med at betegne Kahlo som surrealist, da han opdagede hende på en rejse til Mexico i 1938. Frida Kahlo strittede dog selv imod betegnelsen.

Tegningerne, der for størstedelens vedkommende aldrig før har været udstillet, er værd at bruge tid på. De viser for mange en hidtil ukendt, men ikke desto mindre tiltrængt humor hos Frida Kahlo.

Drama og tragedie

Selvoptaget eller ej. Nu er det heldigvis langtfra en mexicansk husmors begivenhedsløse liv i første halvdel af det 20. århundrede, vi her beskuer. Frida Kahlos liv blev kort, men så meget desto rigere på drama og tragedie. Som 18-årig var hun ude for en frygtelig ulykke som passager i en bus. En jernstang gennemborede hende, og hun måtte i løbet af sit liv lægge sig på operationsbordet 32 gange.

Under sit første langvarige sygeleje bevægede Frida Kahlo sig væk fra sin oprindelige tanke om at studere medicin. Til gengæld opdagede hun sit talent for at male. Som følge af ulykken måtte hun bære nogle stride korsetter. Et af dem, som hun liggende i hospitalssengen bemalede med hammer og segl - hun var også kommunist - er med på udstillingen.

I 1929 giftede hun sig med Mexicos største maler, Diego Rivera, der med flid bedrog hende bl.a. med hendes egen søster. Rivera og Kahlo blev skilt og gift igen, men nemt blev det aldrig. Den store og ulykkelige kærlighed, der også omfattede frivillige og ufrivillige aborter, til den 21 år ældre maler er atter og atter temaet i Frida Kahlos værk. Det ægteskabelige svig tog hårdt på Frida Kahlo. Men hun svarede ivrigt igen med forhold til både mænd og kvinder. Selveste Leo Trotskij blev hendes elsker, da han i 1937 fik politisk asyl i Mexico.

Diego Rivera var i 1929 blevet smidt ud af Mexicos kommunistparti på grund af sine forbindelser til den trotskistiske internationalisme. Frida trådte også ud af partiet i sympati med sin mand, og ifølge udstillingens katalog blev de begge anti-stalinister. Hvis det er sandt, kan det undre, at Kahlo på et fotografi, der er taget, efter at hun i 1953 fik amputeret sin fod, har fotografier af Marx, Lenin, Mao - og Stalin - klæbet op på sit sengegærde.

Netop fotodelen af udstillingen er ret betagende. Kærligheden til fotografiet som kunstart og udtryks- middel fik Frida med fra sin far. Myten om Frida Kahlos liv og person er uløseligt forbundet med den uendelige række af fotografier, der blev taget af hende i tidens løb. Hun elskede at blive fotograferet og poserede med en misundelsesværdig naturlighed, trods sine mængder af smykker, sin voldsomme make-up, sine kunstfærdige frisurer og sine farvestrålende folkedragter.

Især de portrætter, den amerikanske fotograf Nickolas Muray, som Frida Kahlo havde et kompliceret kærlighedsforhold til i over 10 år, er så smukke, at man taber vejret. Diego Rivera sammenlignede et foto, som Muray i 1939 tog af hende i New York, med et maleri af den italienske 1400-talsmaler Piero della Francesca. Men også de fotografier, som Fridas mangeårige veninde Lola Álvarez Bravo tog af den døende og døde Kahlo, er gribende. Man forestiller sig, at fotografiet af den døde Kahlo har siddet på den amerikanske fotograf Annie Leibowitz' nethinde, da hun fotograferede sin døde elskede, forfatteren Susan Sontag, i 2004.

'Frida Kahlo - Retrospektive' til 9. august 2010. Martin-Gropius-Bau, Niederkirchnerstr. 7, 10963 Berlin. Åbningstider: Dagligt kl. 10-20. Påregn lang ventetid i kø. Et tip er et bestille billetter på forhånd over internettet, så springer du køen uden for bygningen over

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu