Læsetid: 2 min.

Ghettoen brænder

'Bandekrig 145' er blevet både en bestseller og et fænomen i Sverige. Og den klæder på mange måder forfatter Jens Lapidus' stil
Kultur
4. juni 2010

Forstæderne syd for Stockholm hedder Alby, Norsborg og Fittja. Her kan man se buddhister lufte hund om morgenen, sikher spille cricket om eftermiddagen og blive slået ned af en 2.g.'er på tunnelbanestationen om aftenen.

Engang var det små byer på landet, men efter 1960'ernes og 70'ernes rædselsfulde betonbyggerier er det nu ghettoer og menneskesiloer for integrationens fallit. Her bor Mahmoud, der ligesom sine bandekammerater lever i en parallelverden pumpet op af gangsta hip hop og coke.

»Det handler om hurtigt cash,« siger han. »Hvordan skulle det kunne være anderledes? Jeg elsker bling-bling, chicks og hurtige biler. Jeg kan ikke vente. Kan ikke leve Svenssonlivet. Kan ikke vælge en anden vej.«

Og da Mahmouds søster bliver voldtaget, eksploderer bandemiljøet i en konflikt med vold, brændende biler og skudepisoder. Det begynder som en simpel hævnaktion, og det ender med en krig om ære, som ingen af parterne kan trække sig ud af.

Bandekrig 145 er blevet både en bestseller og et fænomen i Sverige. Forfatteren Jens Lapidus havde allerede to store succeser med romanerne i sin Stockholm Noir-serie, da han overraskende valgte at lave seriens tredje del som tegneserie. Det klæder på mange måder Lapidus' stil.

Normalt er hans syntaks lakonisk, præget af staccato, fuld af slang og tydeligt inspireret af James Ellroy. Det giver autenticitet til skildringerne af Stockholms underverden, men gør også læseren decideret stakåndet. Det hårdtpumpede ender med at tage pusten af sig selv. Men en af styrkerne ved tegneserieformen er netop, at man selv vælger handlingens tempo, og så fungerer Lapidus' indre monologer og hårde sprog langt bedre.

Historien har også fået et skud anabole steroider, alle har skeletter i skabene og sætter alting på spidsen, og Jens Lapidus er ikke fri for idolisering og romantisering af det hårdkogte miljø, men det er velgørende, at handlingen er henlagt til et genkendeligt nutidssverige med bandekriminalitet og skyggesider, som ikke engang de litterære kriminalromaner kan finde ud af at skildre, fordi det trods alt er for håbløst, for sort til at være underholdende.

Jens Lapidus og Peter Bergting: Bandekrig 145. Oversat af Niels Lyngsø. Modtryk. 168 sider, kr. 179,95

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her