Giv os en 1966-kamp, tak

Youtube er genialt. Jeg ville egentlig bare have lidt informationer om kampen, da jeg åbnede browseren. Tænkte, at man vel kunne finde en statistik på internettet - hvem scorede hvornår osv. Altså i Portugals legendariske 5-3 sejr over Nordkorea ved VM i England i 1966. Men selvfølgelig er der en nørd, der har lavet et 10 minutters sammendrag med højdepunkter og alle otte mål - og lagt det ud på youtube. Fantastisk, ikke mindst når man som jeg er født i 1978, og derfor missede kampen, den dag, den blev spillet. Klippet kan varmt anbefales, men man kan godt blive højstemt, når man ser det. Og siden nedtrykt, fordi man uundgåeligt må sammenligne med VM 2010 og den kamp mellem de samme nationer, der bliver spillet i dag kl. 13.30.

Men først begejstringen. Nordkorea, som ved slutrunden i 1966 har overrasket alle ved at besejre Italien i gruppespillet og dermed kvalificere sig til denne kvartfinale imod Portugal, vælter frem ad banen.

Eusébio

De ved, at de er under dogs imod det stjernespækkede portugisiske mandskab - med Eusébio som den største. Derfor har de tilsyneladende lagt en yderst offensiv taktik. Man vil overrumple de stærke modstandere, og det lykkes i den grad. Efter 55 sekunder scorer Park Seung-Zin et pragtmål til 1-0. Herefter bliver Nordkorea ved med at angribe, og efter 22 minutter scorer Lee Dong-Woon til 2-0. Herefter bliver Nordkorea ved med at angribe, og blot to minutter senere scorer Yang Seung-Kook (man skal åbenbart have et navn bestående af tre enstavelsesord og bindestreg mellem de to sidste, hvis man er fra Nordkorea) til den sensationelle 3-0 føring. Herefter bliver Nordkorea ved med at angribe, og det straffer Portugal så trods alt. Eller Eusébio gør. Han scorer fire mål i træk, inden Augusto kan lukke kampen med 3-5-målet 10 minutter før tid.

Fantastisk, og uendeligt meget mere end, hvad man tør forvente af kampen i dag. For nu kommer det lidt nedtrykkende. Egentlig burde det være muligt med endnu et brag kl. 13.30: Styrkeforholdet er nogenlunde det samme. Nordkoreanerne er de ukendte og undertippede, mens portugiserne stiller med et stjernespækket hold - denne gang med Christiano Ronaldo som kransekagefiguren. Men kampen i dag bliver ikke et offensivt brag. Hvis man kigger godt efter på youtube - eller det behøver man faktisk ikke at gøre, for det fremgår tydeligt - så var fodbold noget andet den gang. Desværre. I dag er der en uheldig tendens til, at de undertippede hold i praksis stiller op med ni mand i forsvaret. Det gjorde Nordkorea også i deres første kamp ved denne slutrunde imod Brasilien. Det resulterede i et på papiret pænt resultat. Brasilien vandt kun 2-1. Men Nordkorea har ikke tilnærmelsesvis samme ære af kampen, som det var tilfældet med nederlaget i 1966. De ville intet - og krøb sammen foran eget felt. Mod Portugal vil de formentlig benytte sig af samme taktik.

Ronaldo

Mindst lige så skuffende var den anden kamp i første runde af dødspuljen, 'braget' mellem Portugal og Elfenbenskysten. Der er opstået en uheldig tendens til, at de gode hold spiller defensivt, når de møder hinanden, fordi de er mere bange for at tabe en kamp end de er ivrige for at vinde den. I hvert fald i de første runder af puljespillet. Og så bliver på papiret fede kampe til fusere, der ender 0-0.

Nej, med fare for at lyde meget ældre end én der er født i 1978, så var det mere stil over det i gamle dage: Af klippet fra 1966 fremgår det blandt andet, at der spilles meget rent. Og at spillerne respekterer dommerne - der er eksempelvis ikke antydningen af brok ved de to dømte straffespark. Og superstjernen Eusébio løber bare rundt og smiler som en glad skoledreng selv efter sit fjerde mål. Ikke noget med selviscenesættelse og oppustede egoer. (Gad vide hvordan Ronaldo vil se ud i eftermiddag, hvis han yder en lignende præstation.) Kommentatorerne kommenterer rent faktisk kampen og undlader at komme med banaliteter og metaforer, de ikke mestrer. Tilskuerne klapper begejstret, når der bliver scoret. Buh'er når der bliver begået et frispark og siger pænt 'nøj', når et skud går lige forbi mål. Ved dette VM trutter de i et irriterende horn uanset om der bliver scoret, brændt, tacklet eller fløjtet til pause.

Men den største og væsentligste forskel er nu alligevel dominansen af den defensive fodbold.

Træls

Man kan sagtens argumentere for, at det burde være mere attraktivt for et hold som Nordkorea at spille med fuld fart frem ad banen og tabe 3-5 end at spille den mest kedelige og destruktive form for fodbold og tabe 2-1. Men desværre giver den defensive indstilling, som de er kommet med til dette VM, god menig. Schweiz vandt jo eksempelvis over Spanien ud fra samme taktik. Det er bare træls for os seere. Men lad os håbe, at det trods alt bliver bedre som VM skrider frem - første runde vil altid være den mest taktiske, og der er - ud fra de første kampe i anden runde - små tegn på, at der er mere ballade og fodboldglæde på vej. Og man bliver jo under alle omstændigheder nødt til at se så godt som samtlige kampe. Man skulle nødigt misse et opgør af samme kaliber som Nordkorea-Portugal, 1966.

Se et uddrag fra kampen i 1966 på kortlink.dk/7v9m