Læsetid: 1 min.

Introduktion til Sydamerika

1. juli 2010

Oliver Stone har ved siden af sine mildest talt polemiske spillefilm lavet mere eller mindre vellykkede og kontroversielle dokumentarfilm om Fidel Castro, Yassir Arafat og nu også den venezuelanske præsident, Hugo Chávez. »Folk, som bliver dæmoniseret, ligesom Nixon og Bush og Chávez og Castro, fascinerer mig,« siger den amerikanske filminstruktør til The New York Times om South of the Border, der handler om Chávez og hans politisk allierede i Sydamerika og portrætterer præsidenten som en modig leder, der uretfærdigt er blevet lagt for had. »Det er et genkommende tema, som måske peger i retning af en psykologisk binding til underhunden.« Filmen er allerede blevet kritiseret for at manipulere med fakta, og det undskylder Stone for, men siger også til The New York Times, at »det handler om det store billede, og vi stopper ikke for at dykke ned i megen af kritikken og mange af detaljerne i hvert land. Det er en begynderintroduktion til situationen i Sydamerika, som de fleste amerikanere og europæere ikke kender til pga. år efter år af fordærvede journalistik. Jeg mener, at der har været så megen ubalance, at vi er nødt til at imødegå det.«CMC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu