Baggrund
Læsetid: 4 min.

Kan man filmatisere Kafkas romaner?

Hvad sker der, når tekst bliver til film? Det har Maria Finn sat sig for at undersøge i den første ph.d.-afhandling om forholdet mellem litteratur, film og stillbilleder
Maria Finn er både kunstner og forsker. Hun er den første stipendiat i kunstnerisk forsking, og hendes ph.d.- afhandling om forholdet mellem ord og billeder skal ledsages af en udstilling.

Maria Finn er både kunstner og forsker. Hun er den første stipendiat i kunstnerisk forsking, og hendes ph.d.- afhandling om forholdet mellem ord og billeder skal ledsages af en udstilling.

Sara Galbiati

Kultur
26. juni 2010

Der er helt hvidt på alle vægge i Overgadens udstillingslokaler på Christianshavn. Det er mandag. Lørdag er der fernisering på den udstilling af Maria Finn, som skal ledsage hendes ph.d.-afhandling om forholdet mellem litteratur, film og stillbilleder, så hun har travlt. Udstillingen skal være klar, og samtidig skal hun forberede mandagens ph.d.-forsvar.

Som den første stipendiat i såkaldt kunstnerisk forskning ved Kunstakademiet har hun løbende haft to hatte på gennem de sidste tre års arbejde med sin afhandling.Hun er både kunstner og forsker, og de to ting skal helst gå op i en højere enhed og befrugte hinanden undervejs.

Hendes afhandling handler om forholdet mellem ord og billeder - frem for alt forholdet mellem litteratur og film.

Klassiske film inspirerer

Som kunstner har hun siden sin afgang fra Kunstakademiet i 1997 udforsket det forhold i en række værker, som især har været inspireret af klassiske film.

Blandt inspirationskilderne er film af Ingmar Bergman og Michelangelo Antonioni, som hun fortæller var motivationen for at påbegynde en ph.d.-afhandling.

»Jeg har altid holdt meget af film og været interesseret i at arbejde med filmiske inspirationskilder. Et af de værker, jeg lavede inden arbejdet med afhandlingen, var en remediering af Antonionis Red Desert. Jeg udvalgte scener fra filmen, som jeg genfotograferede på Amager Strand, og jeg brugte også egne tegninger i min subjektive fortolkning.«

Et andet af Maria Finns værker, Technically Sweet, bygger på et aldrig realiseret manuskript af Antonioni, som hun har lavet en billedside til.

»I mit arbejde blev jeg stadig mere interesseret i forholdet mellem de tekstlige oplæg til filmiske værker og de filmiske løsninger. Hvad er relationen mellem tekst og film? Hvordan skildrer man rum som ord eller billeder? Og husker vi enkeltbilleder eller forløb i film?«

Tid til det nørdede

Maria Finns afhandling tager udgangspunkt i en række filmklassikere for især at analysere, hvad der sker, når tekst bliver til film. Blandt filmene er Bergmans Sommeren med Monika baseret på en roman af Per Anders Fogelström, Orson Welles' Processen baseret på Franz Kafkas roman og Antonionis Blow-Up, som var inspireret af Julio Cortázars novelle Las babas del diablo.

Efter Maria Finns mening er styrken ved at kombinere kunstnerisk praksis og akademisk forskning især, at den akademiske tilgang giver en fordybelse i den personlige produktion.

»I stedet for kun at forholde sig til én film af Bergman, så har man mulighed for at få et større perspektiv på hans værk og undersøge nogle mekanismer nærmere. Man kan være mere nørdet og gå ned i detaljerne,« siger hun og fortsætter:

»Jeg har været meget optaget af, hvilke billeder der er de ikoniske i en film, og hvordan filmskabere har skabt de billeder ud fra beskrivelser med ord. Hvordan kan man f.eks. filmatisere Kafkas umiddelbart umulige rum? Orson Welles løser det genialt i Processen, og det er inspirerende for ens egen proces at undersøge arbejdet med at transformere ord til billeder i andres værker.«

En udforskende udgang

Med kombinationen af teori og kunstnerisk praksis er Maria Finns afhandling den første af sin slags herhjemme. Ifølge Maria Finn har der i flere andre lande været studier med udgangspunkt i kunstnerisk praksis gennem en årrække, men de er ikke forankret i universitetsregi.

Hun beskriver det som udbytterigt, at hun som kunstner er blevet tvunget ind i andre tankegange og nye miljøer. Undervejs har hun haft samarbejder med bl.a. Sorbonne 3 i Paris, hvor man arbejder meget med spændingsfeltet mellem kunst og film. Derudover har hun været i dialog med forskere fra London, Berlin og Nanterre, der beskæftiger si med at udforske problemstillinger med forbindelser mellem teori og praksis.

Maria Finn mener, at det kunstneriske og det akademiske felt har meget at tilbyde hinanden, selv om der selvfølgelig også er store forskelle.

»Kunsten er tit præget af en mere udforskende frem for konkluderende tilgang til verden,« konstaterer hun med et smil og henviser til, at hun nok har skrevet en mere åben slutning på sin afhandling end forskere, som er skolet i en akademisk tradition, ville have gjort.

»For mig er udstillingen det konkluderende. En del af udfordringen i arbejdet med afhandlingen har hele tiden været at finde balancen mellem teksten og udstillingen. Jeg kom frem til, at svarene i høj grad ligger i udstillingen og ikke mindst i de værker, jeg har arbejdet med efter færdiggørelsen af teksten,« siger hun og fortsætter:

»Arbejdet med afhandlingen har fået en række ting til at falde på plads, så jeg f.eks. pludselig forstod, hvordan jeg skulle afslutte et værk, jeg havde påbegyndt i Paris' parker for ti år siden. På den måde peger afhandlingen meget fremad frem for at være et afsluttet og afrundet projekt,« understreger Maria Finn, før hun forsvinder ind igen for at fylde de hvide vægge med de centrale værker, som skal omgive mandagens forsvar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dudu Diddesen

Fascinerende! Man burde sørge for at få set Orson Welles version af Kafkas (Processen), hvis man ikke har fået gjort det. Hvad siger I egentlig til David Hugh Jones' version, hvor Kyle MacLachlan spiller Josef K.? Jeg er vild med atmosfæren i filmen.

Heinrich R. Jørgensen

Selvedina,

du kan også prøve at se Steven Soderbergs "Kafka" fra 1991.

Spørgsmålet kunne jo også have været, om man kunne have filmatiseret William S. Burroughs Naked Lunch -- og svaret er "ja". Det lykkedes ganske godt for David Cronenberg.

Dudu Diddesen

@Heinrich
Jeg så et klip af det på YT. Det ser lovende ud. Tak for forslaget. Hvilken filmatisering synes du bedst om mht. Kafka? Det er dejligt at have en visuel forestilling om romanen, når man lige får lyst til at læse processen igen og helst på tysk. Orson Welles var et geni.

Heinrich R. Jørgensen

Selvedina,

jeg mener jeg har set Orson Welles udgave engang da jeg var barn, men husker den ikke. Jeg kunne nok ikke sætte mig ind i hvad i alverden der foregik ;-)

Den anden udgave har jeg ikke hørt om før, så er på bar bund når det gælder en anbefaling. Beklager.