Læsetid: 4 min.

Fra kul til kultur

Ruhr-distriktet er europæisk kulturcentrum i år. Det tæt befolkede sværindustriområde med øgenavnet 'Ruhr-Pott' satser stærkt på opgradering af naturen og på fremragende international arkitektur, men kan det forkullede image ændres på længere sigt?
Det tidligere kul- og stålindustriområde Ruhr har optunet de gamle bygninger: 'Ved at bruge de tidligere kulværker på denne kulturelle måde tager vi ikke afsked med vores fortid. Vi bruger den' siger Fritz Pleitgen, direktør for RUHR 2010.

Det tidligere kul- og stålindustriområde Ruhr har optunet de gamle bygninger: 'Ved at bruge de tidligere kulværker på denne kulturelle måde tager vi ikke afsked med vores fortid. Vi bruger den' siger Fritz Pleitgen, direktør for RUHR 2010.

CLEMENS BILAN

22. juni 2010

ESSEN - Emscher Insel er en 34 kilometer lang landstribe, der ligger mellem Rhein-Herne-kanalen og floden Emscher. Man skal ikke have for sart en næse, for floden og dens mange sidefloder kaldes også 'Ruhr-distriktets kloak'. En milliardkostbar renaturering af floden kan endelig lade sig gøre, efter at områdets minedrift er på retur. Renatureringen er nu sat i gang og skal være færdig i 2020. Planen er, flodens kloakdel skal ledes under jorden, mens den rene del skal løbe over.

»I dette område hersker enorme sociale og miljømæssige problemer. Her ser idyllisk ud, men forureningen er livsfarlig,« siger Florian Matzner. Han er professor ved Akademie der Bildenden Künste i München og leder natur-kunstprojektet Emscherkunst 2010.

»Hvis man planter en tomatplante her, må man ikke spise dens tomater,« siger han og viser, hvordan et fint lag kulstøv ligger i det saftige grønne græs.

Kultur og industri

I alt har 40 kunstnere skabt 20 installationer på Emscher-insel. Heriblandt også den danske kunstnergruppe N55 og den danske kunstner Jeppe Hein.

Ruhr-distriktet er i år udnævnt til europæisk kulturhovedstad, i dette tilfælde må man vel betegne det som kulturområde. Her er over fem millioner indbyggere på cirka 4.500 kvadratkilometer. Danmark har til sammenligning cirka 10 gange så meget plads til det samme antal mennesker.

Midtvesttysklands vestligste område er et gigantisk industriområde, hvor byerne er vokset ind i hinanden, så man f.eks. ikke længere er klar over, hvor Herne ender, og Bochum begynder. Kul og stål har regeret de sidste 150 år, men sværindustriens stortid er forbi.

I stort set alle byerne er indbyggertallet faldende. Til gengæld er arbejdsløsheden stigende og kan i byer som Gelsenkirchen (14 pct) og Essen (12 pct) nemt matche de nye delstater i det tidligere DDR.

Bruger fortiden

Zeche Zollverein, et tidligere stenkulværk, var aktivt fra 1847-1986. Det er nu lavet om til kulturcentrum. Bygningerne er fra 1920'erne, bygget i Bauhaus-stil, og kom i 2001 på UNESCOs liste over verdenskulturarv.

RUHR 2010, som kulturåret hedder, skal vende bøtten og skabe »Forandring gennem kultur. Kultur gennem forandring«, som det officielle motto lyder. Eller som Fritz Pleitgen, der er direktør for RUHR 2010, siger: »Det er slut med kul fra 2018. Stålet har vi stadig, men vi må satse på noget andet. Ved at bruge de tidligere kulværker på denne kulturelle måde tager vi ikke afsked med vores fortid. Vi bruger den.«

Om niveauet fra dette års tiltag holder efter 2010, når de mange EU-kulturkroner falder væk, er dog tvivlsomt.

Lad os undgå misforståelser: Ruhr-distriktet er lige så langt fra danskernes darling Berlin som Wyoming er fra New York. Både mentalt og geografisk. Essen deltog med iver i våbenproduktionen op til og under Anden Verdenskrig, og derfor blev den som mange andre vesttyske byer grundigt bombet og bygget op i al hast efter krigen. Ved genopbygningen var det ikke æstetiske hensyn, man tog, så det er i dag en uhyggeligt grim by. Her er ingen små sjove designbutikker og charmerende restauranter, men derimod mængder af discounttøj og fast food.

Kularkitektur

Men Essen har sine perler, og i dette kulturbyår er især investeringerne i mursten interessante.

For det første er der altså Zeche Zollverein, der satser på design og arkitektur. Ombygningen af kulværkets Kesselhaus (kedelhuset), der huser Red Dot Design Museum, har den britiske stjernearkitekt Norman Foster stået for. Bygningen Kohlenwäsche (kulvask) er restaureret med omhyggelig respekt for verdenskultur- arven af en lige så stor stjerne, den hollandske arkitekt Rem Koolhas.

Endelig har stedet fået sit første nybyggeri. En kubus på 35 x 35 meter med 10 meter til loftet og 134 kvadratiske tilfældigt placerede vinduer. Udefra ligner den lidt en hullet schweizerost. Af de bedre. Den er tegnet af ingen ringere end japanske Sanaa, en af verdens mest toneangivende tegnestuer. Parret bag, Sejima og Nishiszawa, har netop modtaget Pritzker-prisen, der er arkitekturens svar på Nobelprisen. En udstilling om deres værker kan man i øvrigt se i øjeblikket på Dansk Arkitektur Center i København.

Det smukkeste museum...

Sanaas bygning, der blev indviet i 2006 som privat designskole, hører fra i år under Folkwang Universität der Künste. I øjeblikket kan man se udstillingen 'Ruhr Blicke'. 11 fotografer med tilknytning til området har givet et bud på Ruhr i dag, og især Hans-Peter Feldmanns portrætter af borgmestre og overborgmestre er tankevækkende. Borgmestrene har selv fået lov til at bestemme, hvor og hvordan de skulle fotograferes.

Endnu et verdensnavn har været på banen. Museum Folkwang, der før Hitler kom til magten, rummede en af verdens fineste samlinger af moderne kunst, indviede i januar en lammende smuk tilbygning tegnet af den engelske arkitekt David Chipper-field. Paul J. Sachs, der var en af grundlæggerne af MoMA i New York, kaldte allerede ved et besøg i Essen i 1932 museet for 'det smukkeste museum i verden'.

I 1937 satte nationalsocialisterne med en grundig oprydning en stopper for det ry. Alt, hvad de mente kunne betegnes som 'Entartete Kunst' (degenereret kunst), blev fjernet. En del blev destrueret, en del solgt til udenlandske museer. Museum Folkwang mistede i alt 1400 værker, herunder ting af Franz Marc, Marc Chagall og Vasilij Kandinsky.

Museum Folkwang har siden købt en lillebitte brøkdel tilbage, men de fleste hænger på lykkelige museer alle andre steder end i Tyskland. En del af værkerne er dog vendt tilbage for en kort bemærkning i udstillingen 'Das schönste Museum der Welt' - Museum Folkwang bis 1933, der vises til slutningen af juli.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu