Læsetid: 8 min.

Meget mere end bare sko

'Sex and the City' er mere aktuel end nogensinde. Nok prædikes der sex og shopping til kvalmegrænsen, men serien og filmene fejrer livsglæden, venskaber og det at være kvinde. De fire hovedpersoner er blevet symbolet på den postfeministiske kvinde og med deres universelle problemer samlende for kvinder på tværs af cifre på bankbogen og antal sko i klædeskabet
'Sex and the City' er mere aktuel end nogensinde. Nok prædikes der sex og shopping til kvalmegrænsen, men serien og filmene fejrer livsglæden, venskaber og det at være kvinde. De fire hovedpersoner er blevet symbolet på den postfeministiske kvinde og med deres universelle problemer samlende for kvinder på tværs af cifre på bankbogen og antal sko i klædeskabet
3. juni 2010

Carrie, Samantha, Charlotte og Miranda har erobret scenen på en natklub i emiratet Abu Dhabi. De fire new yorkere fra Sex and the City 2 er som altid ulasteligt klædt og hviner lystigt ind i mikrofonen til omkvædet af sangen ’I am woman’:

Oh yes I am wise
But it’s wisdom born of pain
Yes, I’ve paid the price
But look how much I gained
If I have to, I can do anything
I am strong
I am invincible
I am woman

Sex and the City 2 har premiere i dag, og det er ikke tilfældigt, at de fire hovedpersoner er havnet på Den Arabiske Halvø og synger feministiske slagssange. Nok er serien, der for 12 år siden for første gang trådte ud i offentligheden iført hundedyre Manolo Blahnik-stiletter, gennem årene blevet skældt hæder og ære fra for sit store fokus på forbrug, sko og shopping. Men Sex and the City er meget mere end det.

Omfavner livet og glæden

For det er ikke kun på en natklub i den nye film, de fire kvinder har indtaget scenen: »Sex and the City handler om meget mere end bare sko. Men det bliver ofte misforstået. Det handler om en grundlæggende positiv indstilling til livet. Faktisk handler den om noget så banalt som livsglæde,« siger Iben Albinus, der er kulturanalytiker, anmelder på Berlingske Tidende og forfatter til den netop udkomne bog Da Sex and the City ændrede verden: »I en tid, hvor der bliver vist så mange realityprogrammer, hvor det hele handler om, at vi skal sende hinanden hjem, så handler Sex and the City om at være der for sine venner og stå ved at være den, man er,« siger hun. Det er heller ikke uden grund, at vi igen oplever endnu en bølge af nærmest hysterisk karakter i forbindelse med dagens premiere. Kvinder i alle aldre, størrelser og postnumre har for længst sikret sig billetter til de mange VIP-lignende forpremierearrangementer, der i de seneste dage har væltet biografer i hele landet. Trofaste fans stavrer lystigt afsted til cocktailbarer og bestiller rask væk seriens signaturdrink, cosmopolitans, inden turen går videre ind i biografens mørke for at nyde den magasinlignende to’er, der vanen tro er plastret til med ubetalelige tasker og kjoler til en formue.

»Man ser de her hvinende kvinder, der køber billetter til forpremiererne, fordi det handler om at være med og omfavne livet. Jeg synes, at Sex and the Citys styrke er, at den viser det her livsglade kvindebillede samtidig med, at den har skyggesiderne med. Den virker samlende for kvinder på tværs af alder, uddannelsesbaggrund og bopælskommune. Jeg holder meget af Sex and the City, fordi den ikke er bange for at dvæle ved de situationer, hvor karaktererne er ensomme, ulykkelige og kede af det. Det synes jeg ikke, vi har set tidligere i samme grad i populærkulturen,« siger Iben Albinus.

Eksempelvis italesætter de to mødre, Charlotte og Miranda i Sex and the City 2, at det kan være hårdt og kedeligt at være mor, og at det engang i mellem er befriende ikke at være sammen med sit afkom. Carrie tematiserer, at det er okay at vælge ikke at få børn og bare leve sit egoliv fuldt ud.

Okay at være ’slut’

I Sex and the City 2 er det kun seriens femme fatale, Samantha, der stadig er single. Hun bliver portræteret som en stærk og frigjort kvinde. Hele serien fokus på singlelivet og den glæde, Sex and the City-pigerne har bragt med sig, har her efter godt et årti sat sit tydelige spor på singlekulturen og måden, vi ser singler på. For nu er singlekvinden for alvor trådt ud af offerrollen.

Iben Albinus forklarer, at selv om der rullede en singlebølge ind over os i 90’erne og starten af 00’erne med serien Ally McBeal og Bridget Jones-filmene, så skiller Sex and the City sig ud ved at skildre singlerne som vindertyper:

»Det er det, der har slået så stærkt igennem og også gælder i dag. Deres udgangspunkt har hele tiden været at tage afstand fra singlekvinden som ynkelig. Kvinderne i Sex and the City har gennem årene haft nogle gevaldige problemer med at finde en mand, men i modsætning til eksempelvis Ally ­McBeal, så ved de godt, at de har the time of their lives. Billedet af kvinden alene i storbyen som en vindertype er 12 år efter, seriens første afsnit blev vist, for alvor slået igennem nu,« siger hun.

Lækker indpakning

Samantha er nærmest afhængig af en slags hedonistisk heroine og omfavner alle aspekter af singlelivet og i særdeleshed de seksuelle fordele ved at være single. Nu kan man godt være selvstændig, bare have lyst til at dyrke sex og stadig være ligeså cool som mændene. Sex and the City har på den måde været et vendepunkt i opfattelsen af kvinders seksualitet, mener Jim Lyngvild, der er forfatter og modeekspert:

»Det er pludselig blevet accepteret at være kvindelig slut – tilsat god smag. Det, Sex and the City har ændret, er, at før i tiden var en mand, der havde mange elskere, bare cool – mens det for en kvinde med mange seksualpartnere bare hed sig, at hun var billig. Sådan er det ikke længere. Det er klart Sex and the City, der har været med til at ændre den opfattelse af kvinder. Det ligger ligesom i titlen: Sex and the City,« siger han.

Den allestedsnærværende kritik af serien som substansløs underholdning pakket ind i luksus og dekadence rammer ved siden af, mener Vibeke Pedersen, der er medieforsker med speciale i køn og medier. Hun peger på, at der er ved at ske noget voldsomt i kønsrollerne, som bliver diskuteret alle mulige steder og i særlig grad også i serien og filmene. De fire karakterer i Sex and the City afspejler, hvordan kvindeligheden er i dag. De påvirker verden – ligesom de er påvirket af virkeligheden. Hun mener, at de sætter ansigt på postfeminismen.

Scenerne i serien og filmene er da også klistret til med product placement, og karaktererne er smurt ind i dyrt design fra top til tå. Men klæder man den lidt af og frigør den en smule fra alt det glitrende bling-bling, er en af moralerne i Sex and the City 2 også, at venskaber betyder alt. At kvinder sagtens kan klare sig uden mænd.

»Sex and the City er meget mere realistisk, end den giver sig ud for. Den bliver godt nok brugt en del i kommercielle sammenhænge, men der er meget mere i den. Den går ind og beskriver en forandring i den type feminisme, vi havde i 70’erne og beskriver en ny type kvinder: postfeministerne Veninderne erkender deres arv fra 70’erfeminismen, bl.a. sammenholdet mellem kvinder og fokus på økonomisk selvstændighed. Men de lever tydeligvis i en anden tid, hvor kvindeligheden genforhandles og den romantiske kærlighed er på dagsordenen igen. Hver af karaktererne repræsenterer fire typer holdninger inden for postfeminismen. Sammenlagt er de nogle selvstændige kvinder, der tjener deres egne penge – lige bortset fra Charlotte, der tegner den reaktionære del af postfeminismen, hvor hun hævder, at man har lov til at være hjemgående,« forklarer Vibeke Pedersen.

Skaber drømme

Hovedpersonerne i den nye film bliver særligt karikerede, men forsøger at repræsentere noget i alle kvinder, så alle, der har lyst til at se den, har mulighed for identificere sig med en eller flere af kvinderne og det, de står for. Nok er filmen blevet sablet ned af kritikere i USA, der kalder den »enerverende, stupid og grusomt karikeret. Den synes udtænkt primært for at finde nye kyniske måder at misbruge sit loyale publikum på,« skriver Washington Posts anmelder blandt andet. Kritikken lyder også, at fremstillingerne af homoseksuelle er trivielle og karikerede, og at den i visse scener er nedladende, fornærmende og klichéfyldt i dens beskrivelse af alt lige fra muslimske kvinder og til race i det hele taget. Det forventes derfor også, at den får en kølig modtagelse af anmelderne her i Danmark. Alligevel præsenterer Sex and the City nogle almengyldige problemstillinger, alle kan relatere til.

»De følelsesmæssige ting, der foregår i serien, har en bred appel – også til husmoren i Tåstrup, selv om hun ikke render rundt på en hot natklub i New York. Den lækre indpakning af Sex and the City forhindrer ikke identifikation. Det gør jo heller ikke noget at skabe drømme,« siger Vibeke Pedersen. Drømme, der efter et årti er blevet mere jordiske og for nogle ligefrem vekslet til realiteter. Moden er blevet demokratiseret gevaldigt i forhold til tiden omkring Marie Antoinette, forklarer Maria Mackinney-Valentin, der er ph.d. og trendforsker på Danmarks Designskole:

»I dag har vi jo alle sammen den frihed og mulighed til at gå op i vores udseende og mode. Derfor er det naturligt, at Sex and the City rammer så bredt. Man kan også sige, at hele det her mantra, der er kommet med postmodernismen, hvor man skal skabe sine egne værdier, som er flygtige og skaber en underlig eksistentiel kedsomhed, så kan fyldes ud med forbrug. Det repræsenterer den også,« forklarer hun.

Har hævet barren

Derfor kan vi alligevel ikke komme udenom, at Christian Louboutin-stiletterne, Louis Vuitton-taskerne og Halston-kjolerne gør sit for at imponere publikum, hvilket i dag også pryder bybilledet. For mens de feministiske budskaber jævnligt spyer ud fra de velsmurte læber på Carrie, Samantha, Charlotte og Miranda, så sætter seriens æstetik sit tydelige præg på modebilledet den dag i dag. Vi har taget investment shopping til os, selv her i finansielle krisetider.

Vi ser jo lige pludselig, at kvinder går ud og bruger styrtende summer på tasker, de ikke har råd til, forklarer modeeksperten Jim Lyngvild:

»Sex and the City har medvirket til, at danske kvinder i dag gerne vil gældsætte sig og bruge 10.000 kr. på en taske eller 5.000 kr. på et par sko. Det er Sex and the City helt klart skyld i,« siger han. Det der med skoene handler også om noget andet. Iben Albinus tror godt, at man som kvinde, der er vokset op i 70’erne, kan føle, at man har brug for at nyde at være feminin og dyrke det på en anden måde, end man gjorde tidligere.

»Der er mange Sex and the City-fans, der aldrig kunne drømme om at købe et par Manolo Blahnik-sko. Men vi har alligevel en tendens til, at vi har hævet barren for, hvad der så skal til, for at vi skal være glade for os selv. Sex and the City fortæller os, at vi er faboulous, men at vi så også tilfører endnu flere ting for, at vi kan føle os sådan. Vi kan godt klare os uden en mand, men til gengæld skal vi så være meget attraktive i vores egne øjne – på godt og ondt,« siger Iben Albinus.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu