Læsetid: 5 min.

Nøglespilleren og kollektivet

Vi er vidne til en yderst interessant slutrunde, som vil flytte rundt på ikke kun reglerne for målfoto, etc., men først og fremmest spillets fremtidige form
Da Spaniens absolut centrale figur og topscorer ved EM 2008, Fernando Torres, blev taget ud efter en time i kampen mod Portugal tirsdag, begyndte spanierne at spille fodbold. En skadesplaget sæson har gjort Spaniens normalt lynfarlige angriber lige så tandløs som Jon Dahl Tomasson

Da Spaniens absolut centrale figur og topscorer ved EM 2008, Fernando Torres, blev taget ud efter en time i kampen mod Portugal tirsdag, begyndte spanierne at spille fodbold. En skadesplaget sæson har gjort Spaniens normalt lynfarlige angriber lige så tandløs som Jon Dahl Tomasson

Paul Thomas

1. juli 2010

I min fodboldopvækst var nøglespilleren den centrale person på banen, men i takt med spillets udvikling til noget, der ofte ligner hjerneløst renderi, havde jeg næsten glemt ham. Det er f.eks. længe siden, jeg har sendt en tanke tilbage til Vanløse, hvor jeg havde det privilegium at spille på skole- og gade-hold med Finn Laudrup (ja, den Laudrup!), der allerede som 13-14-årig var en bedre dribler end sine børn og nu også børnebørn - han havde en 'rullefinte', hvor han trillede bolden bagud med sålen for lynsnart at puffe den frem forbi forsvareren, der således så mere klodset ud, end han var.

Laudrup senior var en sand nøglespiller, men problemet var, at han var sig rollen bevidst. Det betød, at han som regel kun spillede én halvleg ved skoleidrætsdagen, før kommunelærerne med dommerfløjte sendt ham ud af banen, da han sjette eller syvende gang kaldte dem 'idiot'.

Og nøglespilleren er vigtig uanset niveau. Ifølge Lolland-Falster Folketidende er det f.eks. kun detaljer, der skiller 'Bjørnebande'' (alias Lolland-Falster Alliancen, red.) fra at forlænge kontrakten 'kaptajnen', den 30-årige Kenneth Jørgensen, med et år.

»Jeg fornemmer, vi har forståelse for hinandens situation,« udtaler nøglespilleren til avisen. Hans 'situation' handler om godtgørelse af tabt arbejdsfortjeneste, for som tømrer må han forlade høvl og hammer 'flere timer om ugen' for at passe træningen.

Nøglespilleren

Vel, vel, alt dette falder mig ind ved tv-skærmen i disse dage, hvor der tegner sig en 'situation' i alle 'situationerne' og 'aktionerne', nemlig at hold med kun én nøglespiller går videre.

Frankrig havde f.eks. syv-otte nøglespillere, og måtte rejse hjem i vanære.

Italien havde mindst fem, hvoraf kun én - pensionisten Cannavaro - i momenter var opgaven voksen.

England stillede med hele fire i en akse opad banen (Terry, Gerrard, Lampard, Rooney), som ikke kunne spille sammen og blamagen blev understreget af, at holdet var uden kompetente målmænd som Roy Keane, Manchester Uniteds gamle kriger, tørt konstaterede. Omvendt stillede det danske landshold uden nøglespillere, men den går heller ikke.

Hollands hold er nok det bedste eksempel på, at det i denne slutrunde, som vil sætte standarden for fremtidens spiludvikling, er nok med én nøglespiller - enten i rollen som kreativ spilfordeler eller som driblende én-mands-hær.

Før Arjen Robben blev skadefri, fedtede holdet sig igennem den indledende runde på modstandernes fejl og ordinær knoklen. Selv en spiller som Inters Wesley Schneijder lyste kun glimtvist op - det var maskinfodbold af næsten (forhenværende) tysk model - som er det værste, man kan beskylde hollændere for.

Der var da også en særlig aura over et duset tv-billede af den grånende Johan Cruyff, der fra sin plads i æreslogen kommenterede kampen mod Danmark med en både hånlig og fordømmende håndbevægelse. Først da Robben kom med fra start, rejste hollænderne sig som det, de også er: spillets mest intelligente mandskab set over tid (1972-2010), og nogle eksperter tipper dem til en finaleplads.

Det tror jeg nu ikke, dertil er den kollektive styrke i hold som Tyskland, Brasilien og Argentina for kompakt - med spanierne som en mulig outsider.

Torres vraget

Netop det spanske hold blev tirsdag aften et bevis på, at det kan svare sig at fyre en nøglespiller. Da den i EM-slutrunden 2008 absolut centrale figur, Fernando Torres, blev taget ud efter en time i kampen mod Portugal, begyndte spanierne at spille fodbold.

Den normalt ultraskarpe Torres har haft en skadepræget sæson på et udpint Liverpool-hold, hvor han blev presset til at spille på indsprøjtninger, og har ikke sat en fod rigtigt i fire kampe - ja, faktisk satte han poterne så forkert, at man momentvis blev mindet om Jon Dahl Tomassons formsvage indsats på det danske hold.

For begge spillere var det psyken mere end fysikken, der svigtede - det instinkt, der dikterer kroppens 'aktion' (jeg er irriteret på det ord) i de afgørende øjeblikke, syntes suspenderet. De var ikke i dårlig fysisk form, men så slidte, at de måtte bruge hjernen (eller om man vil: overlægget) for at styre fødderne - med det tab af sekund-brøkdele, det koster.

Jeg er ikke typen, der frivilligt løber risikoen for at blive skoset de næste fire år som følge af en absurd forudsigelse, men jeg vover gerne pelsen med at forudsige de fire hold i semifinalen, nemlig Brasilien, Uruguay, Tyskland og Argentina.

Brasilianske favoritter

Brasilien har den fordel kun at spille med én nøglespiller, nemlig Real Madrids Kaka, der er den skabende forudsætning for at spillere som Robinho og Adriano funkler.

Cheftræner Dungas beslutning om at se bort fra Ronaldino har kun én taber, nemlig publikum - han havde sandsynligvis trukket holdet nedad. Nu kører det for brasilianerne med Kaka som kreatør, mindre spektakulært, men desto mere effektivt.

Lidt på samme måde er Argentina afhængig af Lionel Messis evne til at skabe noget på helt egen hånd, således den elegante Higuaín og Tevez, fodboldens svar på Jønke, kommer frem til fadeburet.

Uruguay kan gøre det umulige med en portion held og Diego Forlan, der sænkede Fulham i den lille Europa-cup finale, og Ajax Amsterdams Luis Suárez, som til sammen har scoret 70 mål i afvigte sæson.

Men jeg tror det nu ikke. Tyskland er derimod stadig mit bedste bud på en finalist - præcis fordi det tyske hold har det nødvendige overskud i form af en lav gennemsnitsalder, en høj moral og fraværet af den skadede Michael Ballack, hvis oversergent-attituder måske havde svækket det kollektive selvværd, der karakteriserer holdet.

Der er ingen egentlig nøglespiller på det tyske hold, det skulle da lige være den unge Mesut Özil, men igen: han er mere den første blandt 11 ligemænd - den virkelige nøglespiller er træner Joachim Löew ude på udskiftningsbænken.

Så det er, som jeg talte med avisens fodboldkyndige redaktionschef om forleden, en yderst interessant slutrunde, som vil flytte rundt på ikke kun reglerne for målfotos, etc., men først og fremmest spillets fremtidige form.

Galactico'ernes æra synesat være fortid til fordel for arbejdsomme kollektiver med en enkelt eller højst to værkførere til at lede og fordele arbejdet. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg som tilskuer synes om den 'situation'. Men jeg kan jo også huske Finn Laudrup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Springborg

Kære Lasse Ellegaard.

Nu rabler det vist: "men jeg vover gerne pelsen med at forudsige de fire hold i semifinalen, nemlig Brasilien, Uruguay, Tyskland og Argentina!"

Semifinalen må ente hedde Tyskland-Spanien eller Argentina-Spanien, mens Uruguay-Brasilien lyder fornuftig.

Personligt håber jeg dog på en finale mellem Holland og Spanien.

Kevin Vilhelmsen

Hele Artiklen er problematisk, søgen efter nøglespillere, der jo sandsynligvis ikke findes eller fandtes skævvrider hele ideen, og påstanden om at eks, Torres skulle være nøglespiller er jo ikke i overensstemmelse med hvad der skete, det bliver så heller ikke bedre af at man mener at Holland spiller med større intelligens end andre og med een nøglespiller, Danmark Japan og Cameorun, var ganske enkelt ikke i samme klasse, men da Holland tabte finalerne mod Tyskland og Argentina, var det mangel på intelligens mere ned mangel på på geniale fodboldspillere der var årsagen. Og da de tabte semifinalen mod Rusland under sidste EM skiftede de ikke ud i tide, så det er da helle ikke intelligent.