Læsetid: 3 min.

Philip Roth blev offer for italiensk fupreporter

Tommaso Debenedetti har interviewet en række af kulturlivets stjerner, men uden at have talt med dem: 'Jeg vil gerne være italiensk mester i løgn', siger journalisten, der betegner sig selv som 'en bombe i mediernes hjerte'
Tommaso Debenedetti har interviewet en række af kulturlivets stjerner, men uden at have talt  med dem: 'Jeg vil gerne være italiensk mester i løgn', siger journalisten, der betegner sig selv som 'en bombe i mediernes hjerte'
18. juni 2010

ROM - Den italienske journalist Tommaso Debenedetti har interviewet en perlerække af kulturpersonligheder og politikere. Da jordskælvet ramte Haiti, fik han nobelprismodtageren Derek Walcott til at kommentere naturkatastrofen og solgte historien til Firenze-avisen La Nazione:

»Hvem kunne tro, at det var sandt? En italiensk freelancer ringer til Walcott på Santa Lucia, og han fortæller, at han kunne mærke rystelserne og var nødt til krybe ned under bordet. Vi taler om Caraibiens Homer,« siger Tommaso Debenedetti til den spanske avis El País.

Interviewet med Derek Walcott blev journalistens (foreløbig) sidste scoop. Da en kollega fra La Repubblica spurgte Philip Roth om Barack Obama, tog hun udgangspunkt i den amerikanske forfatters udtalelser til avisen Libero få måneder forinden: »Det lader til, at De finder ham ubehagelig, vaklende og beruset af magten,« sagde journalisten. Det fik Roth til at protestere:

»Det har jeg aldrig sagt. Jeg mener det stik modsatte.«

Interviewet med de hårde ord om Obamas banalitet, tomme retorik og handlingslammelse var fri fantasi fra ende til anden, ligesom Debenedettis samtaler med Dalai Lama, Mikhail Gorbatjov, Noam Chomsky, Toni Morrison, Nadime Gordimer, Günther Grass, Herta Müller, J.M. Coetzee, José Saramago, Joseph Ratzinger og mange flere:

»Nyhederne i dette land er baseret på forfalskning. Alt slipper igennem, hvis det er i tråd med den redaktionelle linje,« siger Debenedetti.

Fikspunkter

Produktionen af de falske interviewartikler begyndte for 10 år siden:

»Jeg blev klar over, at aviserne ikke var interesseret i kulturen, men kun i de store navne, stjernerne. De betalte mig næsten ingenting, men jeg ville skrive og var ikke interesseret i penge. Sådan begyndte jeg at spille dette spil. Og jeg må sige, at jeg har moret mig i de sidste 10 år,« siger den 41-årige Debenedetti, der er søn af litteraten Antonio Debenedetti, som skriver for Italiens største avis, Corriere della Sera:

»Jeg prøvede ikke at sælge mine artikler til dagbladene La Repubblica, Corriere della Sera eller La Stampa, for jeg vidste, at det ikke ville fungere. De verificerer tingene, eller har kapacitet til at gøre det. Så jeg bestemte mig for at prøve med Libero på grund af avisens trofasthed over for Berlusconi,« siger Debenedetti og tilføjer:

»Alt handler om Berlusconi. Om du er ven eller fjende. Nyheder, interview, udtalelser og censur bliver bestemt ud fra dette kriterium.«

Debenedettis farfar var en berømt litterat, der var med til at introducere psykoanalysen i Italien:

»Min farfar, Giacomo, har altid været mit forbillede, han var mit litterære fikspunkt. Jeg ville gerne have været som ham. Måske har det været en freudiansk måde at undgå sammenligningen. Det var ligesom at lave en avis alene; jeg skrev politiske ledere, men i form af interviews, også selv om de ofte ikke afspejlede mine egne holdninger; jeg skrev den litteraturkritik, som de ikke ville lade mig skrive.«

Mockumentary

I 2006 var hans metode ved at blive opdaget, da han før valget i Italien lod John Le Carré sige, at han ville have stemt på Berlusconi.

Men selv om Le Carré afkræftede udtalelsen, forsatte Debenedetti sit arbejde:

»I Italien er der næsten ingen, der taler om selve sagen. Så ville man også blive nødt til at se på den farce, som nyhedsformidlingen er blevet,« siger han og påstår, at redaktørerne lod som ingenting, selv om de godt vidste, at hans interviews var falske.

Men efter en artikel af den amerikanske Karen Blixen-ekspert Judith Thurman i The New Yorker, er sagen blevet internationalt kendt.

Så nu får Debenedetti svært ved at publicere i sit stolte familienavn:

»Min karriere på aviserne er sandsynligvis slut, men det er mit arbejde ikke. Hvem ved, om jeg ikke kommer til at skrive interview under pseudonym på en af de store aviser? Og så vil jeg lave en hjemmeside med de nye, falske interview. Jeg mener, at det er en ny genre, og jeg ville gerne samle dem i en bog. Naturligvis med et forord af Philip Roth, om det så bliver autentisk eller falsk.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu