Læsetid: 3 min.

Så spark dog den bold i mål!

Teaterkonferencens holdspillere var enige om at støtte teatervisions-rapportens helheds-tænkning. Resten kræver bare gode benmuskler
9. juni 2010

»Jeg er stadig til at påvirke af gode og fordomsfrie argumenter,« sagde kulturminister Per Stig Møller (K) i mandags på konferencen om Teaterudvalgets visionsrapport. Herefter forsvandt han i sit sorte jakkesæt og en heftig sværm af fodboldmetaforer. Ved tilbagekomsten kaldte teaterlederen Martin Tulinius ham for 'Morten Olsen'. Stor jubel.

Men rent faktisk bød konferencen på Dansk Arkitektur Center på flot holdspil blandt de mange teaterdeltagere, der klart udtrykte ønsket om at få en helhedstænkning på teaterområdet, sådan som det er foreslået i visionsrapporten af Lars Seeberg, Monna Dithmer og Staffan Valdemar Holm.

Hvor svært kan det være, tænker man vel også efterhånden. Først anbefalede Den selvbestaltede Teaterkommision i 2008, at man skulle styrke Scenekunstudvalget for at skabe mere udvikling i dansk teater. Og så gentog visionsrapporten samme pointe efter halvandet års tænkearbejde, konkret ved at skaffe Scenekunstudvalget 60 millioner kroner fra en nedlæggelse af Billetkøbsordningen.

Professor Jørn Langsted, dansk teaters sorte dommer, har været forslagets hårdeste kritiker, men i mandags smilede selv han. Jo, han ville også godt kunne leve med et styrket Scenekunstudvalg, hvis konstruktionen fulgtes op af et underudvalg, der udelukkende tog sig af projektansøgninger og evalueringer. Ikke flere hænder på den bold, tak!

Gule kort

Deltagerne ønskede et stærkt Scenekunstscenter - altså et udvidet Scenekunstudvalg med en størrelse og en økonomi, der også ville give respekt hos politikerne. Gerne med et meget større beløb end de 60 millioner.

Teatrene ville gerne have mere sparring fra et Scenekunstcenter: En dialog, men derfra total frihed på græsset og ingen indblanding. Mange håbede på reel armslængde; 'længere end den, som Scenekunststyrelsen på H.C. Andersens Boulevard har i dag'.

Den nye chef for Odense Teater, Michael Mansdotter, inviterede da også straks Scenekunstcentret indenfor. Selv de mest ferme overarme ville jo ikke kunne nå til Christiansborg fra Odense: Ikke engang med gule kort.

Samtidig fremhævede Per Smedegaard fra Svalegangen i Århus, at Kunstrådet i Århus netop har sådan en dialogfacon. Og Louise Ejgod Hansen fra Scenekunstnetværk Region Midt og andre var overbeviste om, at lokale teaterstøtter sagtens kunne blive naturlige samarbejdspartnere for et Scenekunstcenter.

Royal offside

Konferencen bød på et indlæg fra direktør Paul Blaker fra det engelske Arts Council. Her definerer teaterfolkene og støttetildelerne sig selv som 'partnere', der sammen sætter rammerne for teatrenes projekter - og herefter holder Arts Council sig bare afventende, indtil resultatet skal evalueres.

Arts Councils medarbejdere er dog hovedsagelig kunstnere - i modsætning til embedsværket i Kunststyrelsen. Partnertanken gav skulderklap. Til gengæld fik konferencen punkteret ministeriets 'kronefodbold'; altså den fikse ide om, at Det Kgl. Teater kan holdes uden for snakken om dansk scenekunst. Uanset hvordan man ellers regner på Det Kgl. Teaters procentvise del af det samlede statstilskud til scenekunst.

Koreografen Jørgen Carlslund kaldte ministeriets antikongelige præmis for 'et psykologisk problem'. Og skuespilchef Emmet Feigenberg understregede, at Det Kgl. Teater meget gerne ville med i helhedstænkningen. Så Kulturministeriets kommisorium om at holde nationalscenen udenfor blev lykkeligvis omsider afvist som offside.

Kvindefodbold

Visionsrapporten har desværre ikke analyseret, hvem det går hårdest ud over, hvis Billetkøbsordningen fjernes. Men børneteatrene er sårbare, også selv om de igen får et nationalt børneteaterensemble som angrebsspiller.

Desuden er provinstea-tret ikke sikret. Fodboldklubber trives i alle byer, men det er svært at klare sig som freelanceperformer uden for København. Mange kræfter vil derfor trække flere stabile teaterjob til provinsen, for eksempel ved at placere både et nationalt danseensemble og Folketeatret.dk i Århus.

Til gengæld er vi et par stykker, der ikke synes, at scenekunsten bør dyrke fodboldens rene mandehold. Slet ikke blandt det kommende Scenekunstscenters udvalgte personer. Heller ikke selv om teaterkvinderne til den mandsdominerede konference var veltalende repræsenteret af Ditte Maria Bjerg og Litten Hansen. I teatrets verden går kvinde-driblinger godt i spænd med mandelår.

»Man foretrækker den djævel, man kender, frem for den man ikke kender,« sagde Per Stig Møller.

Men angsten for et styrket Scenekunstcenter er åbenbart allerede overvundet.

Fristen for høringssvar er allerede 1. juli. Teaterfolkene skal altså spurttræne benmusklerne de næste uger. Herefter har Per Stig Møller lovet at lægge kampstrategi, så slipset flagrer. Og så Scenekunstscentret kommer i mål.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu