Klumme
Læsetid: 2 min.

Sex vs. erotik

Er det alene Informations reporter, som synes, at vi lever i en overophedet seksuel atmosfære, hvor pirringen i al sin ætsende tomhed fylder for meget? Eller er han bare en forpulet snerpe?
Sexet? Jeg vil påstå, at vi lever i en seksuelt overophedet atmosfære, vi navigerer i et samfund, der er så fokuseret på at sælge varen ved hjælp af mere eller mindre afklædte mennesker, at det, der skulle være pikant, bliver kedeligt. Længere er den ikke.

Sexet? Jeg vil påstå, at vi lever i en seksuelt overophedet atmosfære, vi navigerer i et samfund, der er så fokuseret på at sælge varen ved hjælp af mere eller mindre afklædte mennesker, at det, der skulle være pikant, bliver kedeligt. Længere er den ikke.

Fra Lady Gagas Alejandro-video

Kultur
24. juni 2010

Det er sjældent, at folk reagerer på noget, der har stået i avisen. Men siden undertegnede anmeldte Lady Gagas musikvideo Alejandro i nærværende dagblad, er han stødt ind i flere, som har givet udtryk for en holdning til det trykte. Ikke så meget Lady Gaga eller videoen i sig selv som følgende formulering: » giv mig en time i selskab med moderne musikvideoer (især af R&B-tilsnittet, ifølge hvilke livets mening er hardbodies involveret i svedig sex i luksuriøse omgivelser), og jeg får det fuldstændig som Truman Capote, da han udtalte, at women look so much better with their clothes on. For siden den seksuelle revolution eller hvad vi nu skal kalde den er vi blevet eksponeret for så meget bar hud, så mange stramme røve og ditto udfordrende kavalergange, at det ærlig talt er blevet en smule gab. Så hellere National Geographic Channel.« Den passus er heldigvis faldet mange for brystet og har givet anledning til mangen en munter passiar, hvor undertegnede uden falbelader er blevet udråbt til alt fra nypuritaner (tak) til en forpulet snerpe. Står man ikke ukritisk på den (u)sexede virkelighed, som den manifesterer sig all over the place, er man ganske enkelt bare sippet. Den er tilsyneladende uangribelig, og ens frisind måles på, hvorvidt man kan klare mosten.

Erotik stikker dybere

Ikke for det teksten er blevet tolket på mange måder. Kvinder har undrende, men generelt venligt spurgt mig, om jeg virkelig mener det (ja!), hvor mænd nægter simpelthen at tro på, at man(d) kan havde det sådan. Det stærke køn tolker uden blusel udsagnet som en lodret løgn; man kan åbenbart aldrig glo på bart kød nok, hvis man er en Rigtig Mand. Hvilket er taget til efterretning, de herrer. Ikke desto mindre vil jeg påstå, at vi lever i en seksuelt overophedet atmosfære, vi navigereri et samfund, der er så fokuseret på at sælge varen ved hjælp af mere eller mindre afklædte mennesker, at det, der skulle være pikant, bliver kedeligt. Længere er den ikke.

Men hov pikant? Hvad er det? Er det ligesom erotik gået helt i glemmebogen? Nogen vil måske påstå, at sex og erotik er det samme, men uden at gå etymologisk til værks her, vil jeg påstå, at sådan forholder det sig ikke. Sex handler om at få pikken på bordet og kussen til skue, det er kønsakten som sportspræstation og forbeholdt vanvittigt veltrænede personager m/k. Det kan bestemt værre pirrende det er så også meningen men er mestendels træls. Og fylder alt for meget.

Erotik stikker simpelthen dybere. Det er en kunst, ikke en industri. Den tager tid, er forbeholdt ligesindede og er egentlig ret så hot. Enkelte fjolser blander den ligefrem med kærlighed. Intet under den er gået under jorden. Hvor den i øvrigt efter sigende har det godt. Tja. Hvor passé kan man blive?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Klaus Lyngaard ... en perfekt kommentar til den udbredte sammenblanding af sex og erotik. Der er så mænd (og kvinder) ikke forstår!

* der er så meget mænd (og kvinder) ikke forstår

Mads Kjærgård

"For siden den seksuelle revolution eller hvad vi nu skal kalde den er vi blevet eksponeret for så meget bar hud, så mange stramme røve og ditto udfordrende kavalergange, at det ærlig talt er blevet en smule gab. Så hellere National Geographic Channel."

Jep kunne ikke været skrevet bedre!

Peter Andreas Jørgensen

"Erotik er at kilde sin elskede med en fjer. Sex er at bruge hele fuglen."

Ukendt

Karsten Johansen

Berlin anno 1929-32 var ufattelig og ble mer og mer frigjort og sexet, som jo spiss- og småborgerskapet alltid har vært.

Men - hvordan var Berlin i 1933, og videre mot 1945?

Hvor sexet er det så se den samme hyperstupide reklamen oftere enn sjøl noen østtysker måtte høre på Honecker?

Hvor sexet er Afghanistan? Kirgisistan? Sahel? Gaza? Isfri Nordpol? Kø herfra til helvete på motorveien? Og hvor sexet er det å dø i en flom i Kina eller en orkan i New Orleans, nå tilføyd olje?

Per Holm Knudsen

@ Peter Andreas

Det er nu forskellen mellem erotik og perversitet ;-)

selv om indlægget kun er velskrevet et par steder, så tager den altså hul på et meget væsentligt og gør det for så vidt på en klar måde.
Seksualiteten i kapitalismens tjeneste - ja jeg må indrømme at jeg også har været at tælle blandt de snerpede i lang tid. Og at man har set lidt klaverspol fra Lady Gaga, og at hun faktisk ser ud til at have noget talent gør det jo ikke mindre besynderligt at hun generelt ikke gør meget andet end at strutte med varerne. Nuvel, det er måske den eneste måde at slå igennem i vores overseksualiserede samfund. Hvad der gør det overseksualiserede samfund endnu mere perverxt er, at det samtidig er meget puritansk, her snakker jeg altså om USA, hvor det meste af massemediesexmanipulationen kommer fra, f.eks kan man godt blive arresteret for at knappe bukserne offentligt, hvis man tilfældigvis opdager at have glemt det, eller for at tisse i en busk, hvis altså der er en strisser i ondt humør der ser det.
Og samtidigt med at alt på fjernsynet er sex, så må man, som f.eks. Borat gjorde opmærksom på ikke tale om sex på en date, i hvert fald ikke den første. Jo mere seksualiseret det hele blir, jo mere er man nødt til at lade som om det ikke berører en, og som om det fasktisk ikke eksisterer i den daglige verden. "Sexual harassment" er blevet til noget hvor man ikke må prøve at score f.eks på arbejdet, hvor man generelt immervæk møder folk mest, og i mange andre sammenhænge.
Jeg synes nok det er den modsætning der er værst. Hvis vi bare sådan alle sammen kunne have sex med hinanden, alle sammen, ingen ladt udenfor, så ku det måske være i orden, men sådan virker det jo ikke.
så kan man på den anden side godt forstå kvorfor de konservative muslimske lande ikke vil have noget med den vestlige kultur at gøre. De går i den anden grøft og jager kvinderne under en burka. Hvor undertrykkende det så end er, er det da interessant at stille de to modsætninger op imod hinanden.
Ikke fordi jeg synes vi osse skal have kvinderne jaget under en burka her, men måske kunne vi godt klare os uden G-strengene? I hvert fald på 50 meters billboards ved motorvejene?
Der snakkes meget her i avisen af de snerpede nyfeminister om hvordan porno er med til at eller måske ligefrem årsagen til voldtægter osv. Det er nu aldrig påvist, men man kunne jo pasende spørge om ikke det er den allestedsnærværende overseksualisering der er en væsentlig del af problemet.

Marie Sanne Caroline Malmros

Tak for en på mange punkter udemærket artikel.

Hvis sex ikke var undertrykt, så ville nøgenhed være naturligt og ikke forbundet med sex.

Jeg siger nogen gange til mine mandlige bekendte og venner i den borgerklub hvor jeg kommer at det er uretfærdigt på varme sommerdage, at mænd kan gå med overkroppen bar , men det kan kvinder ikke. Reaktionen er altid den sammen at hø, hø- det kan jeg da bare gøre. Og mit svar er også altid det samme, at det kan jeg netop ikke for jeg vil aldrig høre enden på det. Hvis sex ikke var undertrykt så ville pirende videoer m.v. være ligegyldige. Derudover er der også et problem med det steriotype og undertrykkende kvinde og mandebillede , som der er i videoere. Disse opfatter jeg ofte også som aggresive bl.a. undertrukkende skadende sko og tøj, samt mange partnere.

Osho siger i øvrigt også at den enorme fokus på kvinders bryster er fordi, at man som spædbarn assosiere kærlighed med mad og at hvis moren på tidspunkter har givet den modvilligt, så vil man få en fokusering på bryster i en eller anden grad.

Osho siger, at de fleste kvinder har følelser, som nærhed og kærlighed med i sex og hele kroppen og at det skal mange mænd lære.

Ole Falstoft

Caroline: Jeg ved ikke hvad du mener når du skriver at sex er undertrykt i vores samfund.
Der har vist aldrig eksisteret det samfund før hvor sex i den grad indgår i snartsagt alle sammenhænge - også hvor der ikke er nogen sammenghæng. Det er bl.a. Claus Lynggård opponerer imod.
At mænds interesse for bryster skyldes en eller anden 'defekt' hos os mænd vil jeg gerne har mig frabedt at få påduttet - der er mere naturlige forklaringer