Læsetid: 3 min.

'Tusind og en nat' slap fri af egyptisk censur

Den arabiske litteraturs eventyrlige og klassiske hovedværk læses, elskes og beundres verden over. Men stod det til en gruppe religiøse jurister, måtte det ikke længere udkomme i i den arabiske verdens toneangivende kulturnation - i al fald ikke før alle 'obskøne passager' er strøget
30. juni 2010

Det er den arabiske verdens mest berømte litterære eksportprodukt efter Koranen, men det ville være synd at sige, at det nyder en sammenlignelig stor popularitet blandt islams moralvogtere. Og nu ønsker »en ny inkvisition« - således har kritikere stemplet gruppen - af stærkt religiøse advokater, at Tusind og en nat skal om ikke ligefrem forbydes helt at udkomme i Egypten, så i al fald redigeres med flittig censursaks, for at sikre, at dens »anstødelige og obskøne passager« ikke finder flere læsere.

»Bogen er fuld af laster, synd og skamløse udtryk«, og den »anlægger en sarkastisk holdning over for den guddommelige essens«.

Sådan opsummerede de syv advokater deres anklagepunkter i sidste måned, og siden har sagen mod Tusind og en nat været det store samtaleemne blandt egyptiske intellektuelle.

Sandt at sige føjede advokaterne et yderligere anklagepunkt til, nemlig at udgivelsen af bogen var »spild af offentlige penge«.

Udsolgt på to døgn

Skydeskiven for de religiøse retslærdes vrede var Gamal al-Ghitany, en berømt romanforfatter og redaktør af Egyptens mest velanskrevne litteraturtidsskrift og tillige forlægger for den nyeste version af antologien over 1.000 år gamle arabiske folkeeventyr, som er udgivet i en ny klassikerserie, som er blevet finansieret med statslige sponsormidler.

Det gjorde ikke deres vrede mindre, at første oplag blev revet væk af begærlige læsere og var udsolgt på mindre end to døgn. Tidligere på måneden tog en domstol så stilling til censurbegæringen.

»Tusind og en nat er en uvurderlig del af den arabiske kulturarv og vil altid være en hjørnesten i den mellemøstlige litteratur,« siger Sabri Elaskhari til Information over telefonen.

Som advokat skulle han have forsvaret den litterære perle i retten, men så vidt kom det aldrig. For den egyptiske rigsadvokat endte med at afvise sagen og alle tiltaler imod bogen med henvisning til, at der ikke ses at foreligge noget kriminelt forhold.

»Der var tale om et angreb på ytringsfriheden fra kredse, der vil misbruge islam til at stække den. Det er glædeligt, at rigsadvokaten har sat dem på porten,« >siger Elaskhari.

Tusind og en nat blev altså indtil videre frikendt trods bogens sine steder ganske saftige og eksplicitte erotiske passager - »Den rette holdning er ikke at forbyde bøger, pointerer Elaskhari.

»Kan man ikke lide at læse den slags, kan man jo bare lade være med at tage bogen med hjem«.

Man skal dog ikke vente, at de religiøse advokater indstiller deres censuriver.

»Dette var anden gang på 25 år, at Tusind og en nat blev forsøgt forbudt. Men denne gang har rigsadvokaten understreget bogens store kulturelle betydning,« siger den egyptiske advokat.

Ikke enestående tilfælde

Flere egyptiske forfattere gik da også sammen om en modkampagne for værkets fortsatte lovlighed. På egyptisk tv udtalte en talsmand for denne, at advokaterne »opførte sig som Taleban«, idet han henviste til den fundamentalistiske bevægelses dynamitsprængning af to gigantiske Buddha-skulpturer ved Bamiyan i 2001.

Ej heller er dette første gang, at bøger er søgt forbudt i Egypten. Sagen minder om flere andre tilsvarende. Nogle egyptiske forfattere taler om en hel bølge censur og advarer imod øget kulturel undertrykkelse og inkvisitionsstilstande.

En andet nylig sag omhandlede forfatteren Yousef Ziedans roman Azazil, som vandt den arabiske Booker-pris i 2009. Her mente religiøse kredse, koptiske kristne og muslimer i forening, at bogen var forhånende over for kristendommen og blasfemisk, fordi Jesus ikke skildres som Guds søn.

Ganske mange bøger finder ingen nåde for de egyptiske censurmyndigheder, de fleste af disse er dog bøger på andre sprog end arabisk.

Senest er engelsksprogede udgaver af den brasilianske forfatter, Paulo Colhoes bestsellerromaner Veronika beslutter sig for at dø og Elleve minutter kommet på forbudslisten.

Artikel 178 i den egyptiske straffelov forbyder offentliggørelse af materiale, som skønnes at være »anstødelig over for den offentlige anstændighed«.

Overtrædelser af denne bestemmelse kan medføre fængselsstraf på op til to år.

Igennem de seneste to årtier har Egypten oplevet en stigende indblanding fra religiøse kræfter og institutioner i hvad der kan offentliggøres inden for kunst og underholdning - en udvikling, som den egyptiske stat selv har promoveret, da Statsrådet i 1999 gav Al-Azhar-universitet, den islamiske verdens mest prominente læreanstalt, og Det Islamiske Forskningscenter ret til at undersøge og udtale sig om alle former for audiovisuelle og trykte værker, som indeholder referencer til religion.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu