Læsetid: 4 min.

Uruguay vil ud af fortidens skygge

Historien spøger for de dobbelte verdensmestre fra Uruguay. Med turneringens hidtil skarpeste angrebsduo skal de forsøge at komme tilbage til fortidens storhed
Historien spøger for de dobbelte verdensmestre fra Uruguay. Med turneringens hidtil skarpeste angrebsduo skal de forsøge at komme tilbage til fortidens storhed
30. juni 2010

Det var angriberen Héctor Castro, der satte tingene på plads og lukkede kampen i det sidste minut. En aparte angriber med tilnavnet El Manco, der skilte sig ud fra mængden ved at mangle halvdelen af sin højre arm efter en ulykke som barn. Ikke desto mindre var det hans hovedstød til 4-2 på afleveringen fra Dorado, der afgjorde finalen og udløste et jubelbrøl fra de 93.000 tilskuere på hjemmebanen Estadio Centenario. Uruguay havde været bagud med 2-1 mod de stærke argentinere, men var kommet stærkt tilbage. De havde nu sikret sig historiens første verdensmesterskab.

Siden vandt de verdensmesterskabet i 1950, men har aldrig rigtigt siden fundet formen og har ud over en semifinaleplads i 1970 haft sløje resultater. Indtil i år.

For 80 år efter finalesejren på hjemmebane står Uruguay nu med gode chancer for at komme i semifinalen som storfavoritter i kvartfinalen på fredag mod Ghana.

Uruguays vej til succes er befriende klassisk. En velkontrolleret defensiv og turneringens hidtil skarpeste angrebsduo i Diego Forlan og Luiz Suarez, der i år har lavet mere end 70 mål tilsammen for deres respektive klubhold i Spanien og Holland.

Den 31-årige Diego Forlan spiller sit tredje VM efter endnu en god sæson i Atlético Madrid og har faktisk været skræmmende stabil, siden han skiftede til spansk fodbold i 2004. Efter nogle mindre heldige sæsoner i Manchester United har han ligget over 20 scoringer pr. sæson, og to gange er han blevet topscorer i La Liga, og ligeledes to gange har han fået Golden Boot prisen som mest scorende i hele Europa. Der skulle dog 114 minutters fodbold til i Sydafrika, før han første gang hamrede bolden i nettet et godt stykke udefra via undersiden af overliggeren, men siden da er han blevet ved med at sprudle i det, der nok bliver hans sidste slutrunde.

Gennembrud

At Forlan spiller godt er ingen overraskelse, og den store forskel på Uruguay-holdet i Sydafrika - og ved de seneste slutrunder - er dog nok mere, at Diego Forlan har fået en partner på samme niveau.

23-årige Luiz Suarez står over for sit helt store internationale gennembrud ved denne slutrunde og har efter imponerende 49 mål for Ajax Amsterdam påkaldt sig interesse fra både Manchester United, Chelsea og Arsenal. Der var spekulationer om, hvorvidt han var i stand til at løfte sit niveau fra den hollandske Æresdivision og ind i VM-turneringen, men han er bare blevet stærkere og stærkere, som turneringen er skredet frem. Mod Mexico lavede han sejrsmålet, og mod Sydkorea lavede han begge to, hvoraf det sidste blev fantastisk sparket ind ved modsatte stolpe efter et hurtigt træk på kanten af feltet.

Ud af historiens skygge

Makkerparret i front er Uruguays gyldne mulighed for at finde tilbage til noget af fortidens storhed. For på trods af, at det er et lille land med kun lidt over tre millioner indbyggere, er der store forventninger til fodboldlandsholdet, som det i de seneste årtier har haft svært ved at leve op til. Når holdet går på banen på hjemmebanen i Montevideo har fansene stadig store bannere med påskriften '1950' som minde om finalesejren over værtslandet Brasilien foran over 200.000 tilskuere på Maracanã. Et banner, der kan give de fleste præstationsangst. Vejen til denne slutrunde var da heller ikke noget, der kunne få fansenes tanker væk fra at drømme sig tilbage til fortiden. Uruguay var klart dårligere end både Argentina og Brasilien, som de blev sendt hjem med et sviende 4-0-nederlag. De missede siden den direkte kvalifikation, men kom alligevel videre efter at have slået Costa Rica i to playoff-kampe.

El Maestro

Efter at have været klart bedst i den indledende gruppe er forventningerne steget betragteligt, men ifølge Diego Forlan er det noget, de sagtens kan håndtere.

»Jeg hører alle sige, vi er outsidere. Det rører os ikke. Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at vi forventede at være her, men jeg er heller ikke overrasket,« som han formulerer det.

Træneren Oscar El Maestro Tabarez, stod også i spidsen for holdet ved slutrunden i 1990, hvor det blev slået ud i ottendedelsfinalen af Italien. Den 63-årige træner er en dedikeret fan af Che Guevaras læresætninger og var voldsomt upopulær efter kvalifikationen, men har sandsynligvis fået rystet kritikkerne af sig nu. Med et forsvar bygget op om Fenerbache generalen Diego Lugano har han skabt et hold i balance, der kun har lukket et enkelt mål ind og samtidigt spillet optimistisk angrebsfodbold. Modstanderen i kvartfinalen, Ghana, skal forsøge at redde noget af værtskontinentets ære efter en fiaskoturnering fra samtlige andre afrikanske nationer. De har indtil videre spillet fint teknisk, men uden den store effektivitet i angrebsspillet, og kan Diego Lugano få lukket af for Asamoah Gyan, så ser det afrikanske hold mildt sagt tandløse ud. Ender Uruguay i semifinalen, kan de risikere at møde Brasilien, som de havde så store problemer med i kvalifikationen. En gylden mulighed for at gøre op med fortiden og få bannerne i Montevideo skiftet ud. Fra '1950' til '2010'.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu