Læsetid: 6 min.

Veritabel newyorker

Naja Marie Aidt lever og har det godt efter to år i Brooklyn. Hun synes stadig, USA på mange måder er et frygteligt sted, men kan lide Manhattan, der er som en ø af kunstnere, queers og udskud
Den danske forfatter Naja Marie Aidt har slået sig ned i Brooklyn, som hun mener er et liberalt fristed i USA.

Den danske forfatter Naja Marie Aidt har slået sig ned i Brooklyn, som hun mener er et liberalt fristed i USA.

GREGERS TYCHO

2. juni 2010

NEW YORK - Da jeg tog ud for at besøge Naja Marie Aidt, havde jeg netop læst om Brooklyn i en bog. Denne bogs forfatter havde vandret rundt i bydelen sammen med Jonathan Lethen, en forfatter, der i USA er endnu mere kendt end Paul Auster, som også bor dér. De var kommet forbi en mand, der lå og sov på en bænk. Det viste sig at være manuskriptforfatteren til filmen Blade Runner, som havde taget en lur.

Så er atmosfæren vist beskrevet. Brooklyn er et blandet kvarter, hvor mange kunstnere foretrækker at bo. I den del, hvor den danske forfatter bor, Park Slope, er der rækkehuse i forskellig højde med små forhaver. Det virker som en fredfyldt oase i kæmpebyen, og solen skinner.

Jeg når at hilse på Naja Marie Aidts samlever, filmfotografen Eigil Bryld, som lige har arbejdet sammen med Al Pacino på filmen You don't know Jack, før hun tager mig med hen til Café Regular, som hun godt kan lide. Hun, der for nylig er blevet flot anmeldt i Times Magazine, er optaget af PEN World Voices Festival 2010, som hun netop har været på.

»Den er skabt af Salman Rushdie som en årligt tilbagevendende begivenhed med velkuraterede arrangementer i byen, hvor forfattere fra hele verden læser op og diskuterer. Den er meget stor herovre. Selv læste jeg digte op i Bowery Poetry Club, og ved mit andet arrangement handlede det om europæisk litteratur. Jeg har en novelle med i en antologi, Best European Fiction, som lige er udkommet her, men kun tre procent af den litteratur, der udgives i USA, er oversat. Den antologi er de meget glade for, for de har ellers svært ved at følge med i, hvad der sker litterært i andre lande.«

- Er de sig selv nok?

»Dels det, men USA er så stort et land, at de kan læse meget forskelligt på deres eget sprog. Der er mange immigranter, som også fortæller deres historier. Og så har de ikke, sådan som vi har, støtteordninger overhovedet til oversat litteratur.«

- Hvad var det mest interessante, du overværede?

»Et arrangement handlede om kvinder i amerikansk litteratur. Eftersom 80 procent af amerikanske læsere er kvinder, kan det undre, at kun otte ud af 100 romaner, som er kåret til århundredets bedste roman, er skrevet af kvinder, så der var en intens diskussion. Det, jeg selv skriver på i øjeblikket, handler blandt andet om køn og frihed, så også derfor var det interessant. Et andet sted handlede det om, hvordan Henry James, Edith Wharton og andre store forfattere har skrevet om New York, og endelig hørte jeg Salman Rushdie og andre immigrantforfattere fortælle om, hvordan de bruger byen i deres bøger.«

»Vi, der kommer udefra, kan aldrig skrive om den, som newyorkere kan, det vil være et andet billede, vi giver, men byen kan påvirke tonen i vores bøger, også når vi skriver om vores eget land.«

»Salman Rushdie sagde noget, jeg blev glad for, da han besvarede et spørgsmål om, hvorfor han har slået sig ned i byen. Han kan lide at snake med folk her. Han kan lide klimaet, og bare det at gå ned om morgenen og købe sin kaffe og en avis er en fornøjelse. Det er dybest set også derfor, jeg selv er her. Her er simpelthen rart at være.«

Texas

- Har de to år, du nu har boet her, rykket din opfattelse af USA?

»Det er næsten umuligt andet, men jeg synes stadig, USA på mange måder er et forfærdeligt sted. Super- imperialistisk og superundertrykkende. Nok demokratisk, men slet ikke på samme måde som i Danmark. Hvis du ikke kan klare dig, så kan du lægge dig ned og dø på gaden. En spansk forfatter sagde, at han aldrig nogensinde ville blive amerikaner, men gerne newyorker, men så siger amerikanerne jo, at det kan man ikke skille ad.«

- Jamen, er New York ikke vokset ud af det amerikanske system med dets frihedsidealer?

»Jo, i høj grad. Det, som kendetegner byen mest, er, at det er immigranternes by. Og så er der en joke, hvor nogen spørger, om man ikke kan tage alle de homoseksuelle, kunstnerne, de kriminelle og udskuddene og sætte dem ud på en ø? Den findes allerede, lyder svaret. Den hedder Manhattan. New York er et meget liberalt sted. Som Austin i Texas er det og mange byer i Californien. Men midtvesten og New York er to vidt forskellige verdener.«

- Hvad er forskellen?

»I Texas er der en racisme, som ikke findes i New York. De er dybt konservative, har en frygtelig lovgivning og en masse våben.«

- Er du stadig politisk engageret, som da du var ungkommunist?

»Jeg er stadig socialist. Så sent som i går havde jeg en kæmpe diskussion med min kæreste om, hvordan man skal løse verdens problemer.«

- Blev I enige?

»Faktisk ikke. Jeg var helt klart den, der var mest rød. Men hvad skal man gøre? Nu vil jeg melde mig ind i amerikansk PEN og også gerne involvere mig i græsrodsarbejde, en borgerrettighedsgruppe, som f.eks. ACLU, der holder øje med, at den enkeltes frihed bliver sikret, at ingen bliver ekskluderet på grund af race, køn eller sexualitet, at love og konstitution bliver overholdt.

- Det lyder, som om du bliver mere og mere amerikaner?

»Det gør jeg selvfølgelig på en måde. Jeg ved ikke, hvor længe jeg bliver her, men når man lærer folk at kende, føler man sig forpligtet. Den mangelfulde sociale sikkerhed gør mennesker afhængige af frivilligt socialt arbejde, og folk spørger, om jeg vil være med til at fundraise eller samle mad ind til suppekøkkener. Det vil være direkte uforskammet at holde sig udenfor.«

- Har du mærket en Obama-effekt herovre?

»Man er stadig meget glad for Obama og har håb om, at han kan forandre landet til det bedre. Man ved godt, at det gør man ikke på én dag. Jeg er også rimeligt fortrøstningsfuld med hensyn til næste valg. Det virker som om, republikanerne ingen gode folk har. I Arizona har man vedtaget en lov, så politiet må antaste folk, hvis de ligner illegale immigranter. Men hvordan ser en amerikaner ud? Sarah Palin har sagt, at den nye lov er Obamas skyld: Han kan jo bare sørge for at lukke grænserne! Obama står ret stærkt, mener jeg.«

Flæskesteg

Naja Marie Aidt husker tilbage på en fantastisk valgnat, hvor folk i Brooklyn væltede ud i gaderne, sang og dansede og omfavnede hinanden. Endog politiet lod det ske og var i godt humør. En sejrsrus, som varede hele natten.

En besynderlig oplevelse havde hun ved et julemarked i den danske kirke, hvor danske immigranter, som nærmest ikke kunne tale dansk mere, gik amok med store indkøb af flæskesteg, snaps, lakrids og rødkål.

- Var det virkelig, hvad der var tilbage af deres danskhed?

»Der var noget utroligt trist over det,« siger hun.

- Danmark, set herfra?

»Man får jo øje for de værdier, rettigheder og muligheder, vi har i Danmark, hvor man faktisk bliver betalt for at uddanne sig via SU og får gratis lægehjælp. Alt det, vi har, kæmper man for at få alle andre steder i verden. Den stolthed, jeg allerede som barn følte for Danmark som et frisindet sted med tolerance, ytringsfrihed og et socialt velfærdssystem, har jeg ikke så meget mere. På den baggrund virker det grotesk, at vi er ved at udhule vores eget velfærdssystem - for slet ikke at tale om tonen i integrationsdebatten. Vi skal passe meget bedre på det værdifulde, vi har.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu