Læsetid: 5 min.

VM-trøjen: Alt andet end en trøje

Når de 32 hold går på banen ved dette års VM i fodbold i Sydafrika, er de iført trøjer, der er æstetiseret og gennemtænkt i en grad, man ikke før har set i fodboldhistorien. Manden som modevæsen og sportstøjets lukrative fusion med modeverdenen er blandt årsagerne
Når de 32 hold går på banen ved dette års VM i fodbold i Sydafrika, er de iført trøjer, der er æstetiseret og gennemtænkt i en grad, man ikke før har set i fodboldhistorien. Manden som modevæsen og sportstøjets lukrative fusion med modeverdenen er blandt årsagerne
8. juni 2010

»Who are you wearing?« Dette spørgsmål kan meget vel erstatte det efterhånden noget slidte 'hvordan har du det lige nu?' som mest stillede spørgsmål til spillerne ved dette års VM i fodbold i Sydafrika. Aldrig før i fodbold-historien har udformningen af VM-trøjen været genstand for så megen omtanke; Puma, Adidas og Nike har stået på de kreative hoveder for at udforme de mest avancerede dragter til de 32 deltagerlande. Avancerede som i æstetiske, teknologisk banebrydende, historiefortællende og bæredygtige.

»En trøje er ikke mere bare en trøje,« siger Birger Peitersen, fodboldekspert og VM-kommentator på P3, samt foredragsholder om fodboldtrøjens symbolik og æstetik.

Han nævner den engelske landsholdstrøje som eksempel. Trøjen, som Nike (og Umbro, som ejes af Nike) har lagt innovative genbrugsmaterialer til - plasticflasker fra taiwanesiske og japanske lossepladser, der er blevet smeltet om til garn og derefter lavet til stof (!) - er blevet skræddersyet til den enkelte spiller, så den passer den enkeltes specifikke behov samt grad af tilfredshed med egen gestalt. Og den røde udebanetrøje er en direkte henvisning til VM i 1966, som England vandt - iført en rød trøje. Hjemmebanetrøjen er udformet i den mere traditionelle hvide farve.

»Ud over at ville forankre sig i det nationale via farverne, som man jo traditionelt gør, vil man også forankre sig i en succeshistorie ved at pege tilbage til nogle nationale mindesmærker. Og det er nyt,« siger Birger Peitersen og nævner også Danmarks VM-trøje, hvis hvide striber på tværs af brystet er en henvisning til de bolsjestribede trøjer, Danmark var iført ved VM i Mexico i 1986. Her brød Danmark for alvor igennem med positiv fodbold.

»Det viser jo bare, hvor højt trøjen rangerer. Før i tiden fungerede den bare til at finde ud af, om man var med de gule eller de røde,« siger Birger Peitersen om udviklingen og nævner også, hvordan trøjerne i år skal være præstationsfremmende. For eksempel er syningerne på den danske trøje svejset sammen, så intet irriterer.

'Sportswear' er fashion

Ikke mindst æstetisk er der tænkt i hidtil usete baner. Nikes 10 deltagende VM-trøjer mimer med den lille krave og det kropsnære snit et 70'er-retrolook, man ser i mange modehuses kollektioner fra i år, og de fleste af trøjerne vil kunne glide ubesværet ind i en mandegarderobe, som en farverig T-shirt. Med andre ord glider fodboldmoden ind i hverdagsmoden, og omvendt.

»I de sidste 10 år er der sket en kæmpe designudvikling inden for sportsmærkerne. Hummel har, efter at Christian Stadil kom til i 1999 og tænkte modedimensionen ind, tredoblet deres omsætning. Sportswear bliver et fashion statement. Virksomhederne har indset, at der er øget omsætning i at tænke design og sportstøj sammen, og det går jo begge veje,« siger Chris Pedersen, modejournalist og tidligere moderedaktør for livstilsmagasinet Euroman.

Han nævner Alexander McQueens samarbejde med Puma og Burberrys sportsinspirerede kollektion fra i år som et eksempel på den udvikling. Ralph Laurens 14 VM-poloer udformet til hverdagsbrug, som der i disse dage reklameres for blandt andet på fronten af Illum, hvor et modehus direkte 'låner' VM-brandet, er et andet.

Ifølge Chris Pedersen er Argentinas VM-trøje et eksempel på, hvordan man vellykket har tænkt design ind ved hjælp af to kiler i siden, der fremhæver den mandlige figur ved at skabe en trekantsform, der gør skuldrene brede og taljen smal.

»Den omtanke så man ikke i 80'erne,« påpeger modeeksperten, der kalder den danske trøje »håbløs«:

»Den vil alt for meget. Der er alt for mange detaljer med de to kraver og alle printene. Farven kan ikke beslutte sig for, om den vil være postkasserød eller bordeaux. Og henvisningen til 1986 fanger man ikke, den skal man læse sig til,« fastslår Chris Pedersen.

Moderne strip

Chris Pedersen mener, at udviklingen i VM-trøjens udformning hænger sammen med fremkomsten af en ny forbruger - den modebevidste mand.

»De fodboldinteresserede drenge, jeg kender, er jo velklædte drenge, der går i Comme des Garcons (et japansk tøjmærke, red.) osv. Manden er blevet et modevæsen,« siger Chris Pedersen og peger også på, at fodboldspillere nu er popikoner.

Han nævner som eksempel juninummeret af det amerikanske livsstilsmagasin Vanity Fair, hvor de to fodboldstjerner Cristiano Ronaldo og Didier Drogba som et par moderne adonisser kun iført underbukser og indsmurt i olie pryder forsiden. Manden har ifølge Chris Pedersen overtaget kvindens rolle:

»Kroppen skal vises frem og tage sig flot ud og kunne de ting, man har ment, har været undertrykkende for kvinder. På forsiden af Vanity Fair ligner de jo to strippere, to dyre strippere, godt nok. Nogen, kongehuset ville bestille,« siger han og nævner den italienske VM-trøje i år, der har afbildet en torso på fronten, som et godt nok forfejlet eksempel på den øgede kropsfiksering:

»Dér kammer det over i tackyfremhævelse af kroppen,« siger Chris Pedersen.

Armani for Italy?

Ifølge Birger Peitersen er det øgede fokus på blusens udformning en naturlig udvikling i en fodboldverden, der er big business, og hvor især klubberne er deciderede brands. Her udgør trøjesalg en stor del af omsætningen såvel som udbredelse af brandet. Det ændrer tøjsponsorernes rolle.

»Tøjsponsorerne bliver en tæt samarbejdspartner for klubberne på en helt anden måde end tidligere. De kommer med deres apparat fra reklameverdenen og ved, hvordan man sælger trøjer, og de har samtidig en interesse i at vise, at de ved noget om for eksempel mode,« forklarer Birger Peitersen.

Disse samarbejder mellem klub/forbund og tøj-sponsor bevirker dog ikke, at man i nær fremtid vil se en dansk nationaltrøje overstrøet med margueritter, fordi det kunne være et friskt modepust. Dels er der en identitet og en kultur at tage hensyn til, dels har den nationale trøje ifølge Birger Peitersen stadig ét primært formål:

»Den danske trøje skal have noget med rødt og hvidt at gøre. Den skal kunne samle nationen og tale til sanserne og til en vag forestilling om, at vi er sammen«.

Chris Pedersen kalder det klog brandpleje og spår, at man i fremtiden vil se samarbejder mellem modehuse og landshold i udformningen af spillertrøjen. »Men det kræver et opgør med en lidt konservativ mandlig sportskultur, og at modehuset er i den absolutte elite, som for eksempel Armani for Italien,« siger Chris Pedersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu