Læsetid: 4 min.

Børnemagt nu

På kunstmuseet i Aalborg bor Heerups Madonna i Alvar Aaltos lyse hus. Men det er er ungen på armen, der fanger ens øjne
På kunstmuseet i Aalborg bor Heerups Madonna i Alvar Aaltos lyse hus. Men det er er ungen på armen, der fanger ens øjne
3. juli 2010

Barnet i Henry Heerups Madonna-billede har hæklet tophue på, spillende veloplagte øjne, basunkinder og tungen ivrigt ud af munden. Han har grønne bukser, også hæklede eller strikkede kan man se på de grove malede prikker. Moderen har rød trøje og blå kittel på, med store lommer og plads til både narresutter (som det hed dengang) og zinksalve.

Hun holder ham på armen, og selv om hans bare ben og fødder er malet i rigtig stilling foran hendes underliv, har de konturer som en slags ornament, og kan før hun aner det blive til Frelserens plader stikkende ud af en sky set nedefra, som symbol på himmelfarten i gud ved hvor mange danske landsbykirker.

Farverne i hendes tøj, rødt og blåt, svarer til beklædningskulørerne på for eksempel Rafaels madonnabilleder. Men baggrunden hos Heerup er ikke et smukt landskab set gennem en gylden rundbue. Det er brede gule penselstrøg i en slags mandorlafacon omkring Moderen og Jesusbarnet.

Mandorlaen er et middelalderligt (mandelformet) kristeligt eller teosofisk symbol, nogen gange en slags frugtbarhedstegn, og ofte ramme eller kontur om Madonna med Barn Jesus. Han er på Heerups skilderi alt andet end voksen eller alvorlig, sådan som på de gamle italieneres fremstillinger.

Og det er dybest set nok det, der er så tiltrækkende ved Vanløse-billedet at det er et levende menneskebarn, som uskrømtet kommer én i møde. Blandt andet fordi malerens penselstrøg er så intenst optaget af at få barnets øjne til at stråle og hænderne til at gribe ivrigt efter omverdenen.

Billedet har en kulørt plakatvirkning, som et muntert opråb om at tage børn alvorligt: Hvert eneste barn er et under! en guldgrube af muligheder og gåpåmod, som er noget ganske andet end sort snak om, hvad der dengang hed disciplin, og nu tilpasning, kompetencer eller læsetest.

Ikke at kunnen og læsning og civiliseret opførsel er et onde. Tværtimod! Kravene og metoderne får bare alt for tit førsteprioritet i forhold til den overvældende vitalitet, det årvågne barn altid udstråler. Som på Heerups billede, der gør én i godt humør og går lige i hjertet.

Abstrakt

Moderen ser køn og fornuftig ud. Drengen er formentlig malerens eget afkom Ole, (selv billedkunstner, f.1934, billedets årstal). Heerups maleri er altså i det ydre hverdagsagtigt. Men der er langt mere knald på Heerups opstilling end i Vilhelm Lundstrøms samtidige stillebener og klassicerende modelgrupper.

Det hele hænger i Aalborg, inde i en dejlig museumsbygning tegnet af Alvar Aalto, hans hustru og samarbejdspartner Elissa og danskeren Jean-Jacques Barüel.

Før hed det Nordjyllands Kunstmuseum, nu hedder det KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg. Men bygningen og samlingen er den samme, med fleksible udstillingsrum og godt lys takket være ovenlysenes store reflektorer (der godt nok dominerer så meget, at det kan gå ud over sammenhængen på tværs).

Museet blev tegnet som konkurrenceprojekt i 1958, men først indviet i 1972, med Anna og Kresten Krestensens kunstsamling som første faste kerne. Primært danske kunstnere fra 1920rne, 30erne og 40erne, herunder altså Vanløse-madonna fra 1934.

Samlingen rummer også grove stenfigurer og fabulerende skraldeskulpturer fra Heerups hånd. Grammofonmanden for eksempel, med en gammel fonograftragt på hovedet. Og svulmende granitter.

Selv sagde han i et radio-interview omkring den lidt yngre kollega Jorns død i 1973, at de abstrakte altid havde haft lettere ved at skjule deres personlige kærlighedseventyr. Hans egen kone havde i alt fald aldrig været i tvivl om noget, bare hun kastede et gennemborende blik på hans symbolske, men nok så figurative malerier.

Han kan nu ikke have haft større problemer med Madonna-billedet. Det udstråler en almindelig og familiær glæde, som var et af målene for nogle af 1920-30rnes sociale og kunstneriske bestræbelser.

Almindeligt

En af almindelighedens fortalere var den ualmindelige Poul Henningsen, og ham rummer kunstmuseet i Aalborg også et tidligt værk af. Så omfangsrigt, at det til daglig er skubbet sammen i kælderarkivet.

Det er et strengt firkantet spisestuemøblement, med tilhørende flamboyante vægpaneler af maleren Axel Salto. Bord og bænke er opsigtsvækkende på en skematisk og anonym måde, spinkle og firkantede i sorte trælister og messingflader. Så når det hele har opnået nærmest ikonisk status i nyere dansk kunsthistorie, skyldes det ikke umiddelbart et hverdagsagtigt look, selv om det nok er tænkt sådan.

Det har stået hos PHs aalborgensiske familie, Konsul Kragelunds, som siden har foræret det til samlingen.

Over spisestuebordet hang en lyskugle af vandrette blanke lameller første famlende udgave af den unge PHs senere, meget almindelige lampe. Møblerne kan minde om både hollandsk Stijl-modernisme, og helheden lidt om Adolf Loos berømte Kärntner Bar i Wien.

Et tilsvarende PH-arrangement, endnu mere kubisk end i Aalborg, var udstillet på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1921. Kunsthistorikeren Vilhelm Wanscher skrev i en anmeldelse, at det virkede som om møblementets dele ved et tryk på en knap kunne glide ud fra hinanden. Måske en skjult hentydning til datidig firdimensionel hypercube-matematik.

Måske kan barnet på Heerups billed ses som et sjovt udtryk for PHs drilagtige udtalelse om, at ungdommen altid har ret. Eller for hans rimede dictum om skabende nybrud, at »nogen vover det forkerte derved sker det!«

Serie

Seneste artikler

  • At male det kjære Danmark

    31. juli 2010
    Sådan lød maleren Johan Thomas Lundbyes programerklæring, når han med staffeli og malerkasse drog ud i sommerlandet for at afbilde motiver som 'Gåsetårnet i Vordingborg'. Den var ikke gået på Kunstakademiet i dag
  • Blå time på Bovbjerg

    28. juli 2010
    Min drøm er at holde Sankthans med Jens Søndergaard. Så jeg drager vestpå. Til Bovbjerg - og med ind i maleriet af bålet og den sorte skikkelse på kanten af skrænten
  • Vandmoderen lokker

    20. juli 2010
    Kai Nielsens skulptur i Ny Carlsberg Glyptotek formulerer selve livets skabelse og skaber en helt særlig og fortryllende ro midt i byens stormliv
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu