Læsetid: 5 min.

En dag i Tour-historien

Det var cykelløb som i gamle dage, da Andy Schleck og Alberto Contador gav alle konkurrenter baghjul
Andy Schleck og Alberto Contador tog Tour de France til nye - og nærmest fortidens - højder, da de i går skilte resten af forfølgerne af i en klassisk duel, der i sidste ende anbragte Schleck i den gule trøje.

Andy Schleck og Alberto Contador tog Tour de France til nye - og nærmest fortidens - højder, da de i går skilte resten af forfølgerne af i en klassisk duel, der i sidste ende anbragte Schleck i den gule trøje.

Joel Saget

14. juli 2010

Tour de France lever i og af sin historie og traditioner, og hos både nutidens pedalatleter og publikum er legenderne levende og fortidens bedrifter referencepunkter. I går skrev rytterne et nyt kapitel i historien, som vil blive husket og frisket op af kommende generationer, for etapen over to barske knolde inden den brutalt lange og stejle Col de Madeleine og en afsluttende nedkørsel var simpelthen den bedste og mest mindeværdige i årtier. Ikke fordi Andy Schleck kørte sig i gult i tæt tvekamp med Alberto Contador, men fordi de to kastede al forsigtighed i vejkanten og angreb hinanden så langt udefra og så vildt, at de gav alle andre bejlere til sejren en regulær røvfuld og førte måden at køre Tour de France på tilbage til tider, hvor tidsforskelle ikke måltes i sekunder, men i minutter.

Men på nogle punkter er hukommelsen kort i cykelsporten. For 10 år siden overtog Bjarne Riis det første danske professionelle cykelhold, og fra dagene med nationale sponsorer som Home, Memory Card og Jack&Jones løftede han det til et helt andet niveau. Økonomisk, sportsligt og ikke mindst ambitionsmæssigt. Med den amerikanske it-sværvægter CSC som hovedsponsor frem til 2008 var målet ganske ubeskedent at skabe verdens bedste cykelhold, hvilket det rent faktisk blev to år i træk.

Ikke et landshold

Dengang blev Riis ofte skudt i skoene, at hans og holdets succes udelukkende blev skabt af udenlandsk arbejdskraft, og han blev i det hjemlige cykelmiljø kraftigt bebrejdet, at han ikke havde øje for at rekruttere unge danske ryttere. I 2006 og 2007 stillede CSC op i Tour de France uden en eneste dansker, og i 2005 og 2008 var Nicki Sørensen ene om at repræsentere nationen.

Bjarne Riis besvarede kritikken med, at hans hold er internationalt og hans opgave at stille med de bedste uanset deres nationalitet. Som fodboldens Chelsea og Arsenal, der har spillet Premier League-kampe uden en englænder i startopstillingen.

Den kritik er glemt nu, hvor 11 af truppens 24 ryttere er danske, de fleste af dem helt unge, og hvor fire af dem har nøgleroller i Tour de France. Man kan have en mistanke om, at det danske islæt er blevet større, efter at holdets sponsor i de seneste to år har været dansk; Saxo Bank. Men det er ikke årsagen. Generationen af danske talenter er simpelthen stor, alsidig og stærk.

Med udsigten til at Bjarne Riis måtte lukke sit cykelhold, hvis det ikke ville lykkes for ham at finde en ny sponsor for de nærmeste år, blev den gamle kritik afløst af bekymring i cykelmiljøet. Hvad skulle der nu ske med de danske talenter? Og den nationale bekymring skyldtes udsigten til et Tour de France i fremtiden uden deltagelse af et dansk hold. De 800.000 danskere, der i søndags fulgte Andy Schlecks vej til sejr på etapens afsluttende bjerg, kunne samtidig bide negle i frygt for, at Riis skulle miste sit hold og ærgrelse over, at den unge luxembourger og hans næsten lige så stærke storebror er på vej til et nyt hold i deres hjemland.

I meningsmålinger har et flertal af danskere ment, at Riis' sportslige højrehånd, Kim Andersen, nærmest har optrådt som landsforræder, fordi han lusker med planer om at lede et andet hold med brødrene som hovedpersoner. Hvilket er et helt naturligt træk i cykelsporten andre steder i verden.

Det er den danske fokusering på Bjarne Riis og hans hold, der i 10 år har været abnorm. Forståeligt nok, når nu der ikke er andre, men atypisk i forhold til andre, om end større, cykelnationer, og helt ude af proportioner. Det er jo ikke noget landshold, selv om det i medierne og hos publikum bliver behandlet som sådan.

Riis kunne så offentliggøre navnet på den ene af sine to nye sponsorer på Tourens hviledag i mandags, Sungard, og dermed tegner sig en meget mere normal situation. Han skal konkurrere med Kim Andersen om brødrenes underskrift - den kamp har han nok tabt - og det er langt fra givet, at hans største danske aktiver lige nu, Chris Anker Sørensen, Jacob Fuglsang og Matti Breschel fortsætter i hans stald. Sådan er det i den verden, og de 800.000 danske Tour-seere kan glæde sig til at skulle sprede den nationale begejstring fra Riis til en hel vifte af ryttere og hold at holde med eller af.

Tegningen er der allerede. Brian Holm som sportsdirektør på det amerikanske hold HTC Columbia med Lars Bak og stortalentet Rasmus Guldhammer. Kim Andersen og Brian Nygaard som sportslig og administrativ leder af det nye luxembourgske hold, som nok også vil blive arbejdsplads for danskere.

Perfekt løb af Saxo Bank

To af de ombejlede kunne sagtens blive Chris Anker Sørensen og Jakob Fuglsang, som spillede hovedroller i går på vejen over Col de la Madeleine. Et tidligt udbrud med deltagelse af Saxo Banks Jens Voigt skulle sørge for etapesejr til Luis Leon Sanchez, der havde veteranen Christophe Moreau og en utrættelig Jose Ivan Guttierez som trækdyr.

Men nede i feltet var det Chris Anker, der med en lang og kraftfuld føring på de første ramper af den 26 km lange opstigning sørgede for en voldsom udskilning bagfra, og da han senere gentog det med en kortere, men lige så effektiv accelleration faldt favoritter fra. Og Fuglsang tog over i et tempo, som tog livet af Cadel Evans i den gule trøje, som var den største og mest prominente og uventede af dagens store tabere.

Det var signal til angreb fra Contador og Schleck, og ingen kunne følge dem.

Som var det en sprintduel på bane med skiftende føringer, standsen op og accelerationer prøvede Andy Schleck forgæves at ryste Contador af, inden de besluttede sig for i fællesskab at lægge afstand til alle andre. Det mest medrivende cykelløb, der er set i Tour de France i mange, mange år. Ingen angst hos de to store for at tage chancer langt ude fra, kaste al forsigtighed væk og tidligt søge den direkte konfrontation. Og taktisk perfekt disponeret og gennemført af Saxo Bank.

Fuglsang og Sørensen, der har kunnet give bange anelser hidtil, havde benene på dagen, hvor det gjaldt, og fremme ventede Jens Voigt på, at Andy og Contador skulle komme op, og han havde kræfter til at tage en lang og vigtig føring inden toppen, men ikke til at holde længe nok til, at han også kunne være Andys pilot på nedkørslen.

Men pyt med det på en perfekt dag, hvor det også lykkedes for Schleck og Contador at få kontakt med udbryderne, uden dog at forhindre Sandy Casar i at tage etapesejren.

I hele Lance Armstrongs æra og før ham i Miguel Indurains har en enkelt rytter været totalt dominerende og kontrollerende. Nye tider, som ligner gamle, blev indvarslet i går af to kamphaner, der har sloges hver eneste dag fra brosten over bjerge, og som vil udfordre hinanden i alt egnet terræn frem til Paris.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Andreas Ebbesen

Kurtur tak!!
Det har ingen ting at gøre med kultur, når man doper sig for at køre et latterligt cykelløb.
Skriv om noget der er mere interessant end sådan noget tosseri.
Hav en god sportsfri dag.
VH Heidi Madsen

Preben Michelsen

Fifa sagde en gang at de ikke behøvede at dopingteste fordi det ikke er et problem i fodboldhold.

Skulle alle sportsgrene vurderes udfra antallet af folk der hår i dopingfælden må man lave ensartede dopingregler i alle sportgrene. Det har man ikke, men syndebukke er altid populære: det friholder andre