Baggrund
Læsetid: 4 min.

Fløde er tykkere end vand

Hvis du vil overleve på en ø, skal det være med kvalitet. Så Vibeke og Jonas tog til Bornholm og begyndte at lave flødeis med rigtig vanilje
Kultur
19. juli 2010

Man skulle tro, at det var løgn. Vi har cyklet i over en time på Bornholm, og vi har endnu ikke mødt en eneste sjæl. Men ved et vildtreservat midt i Almindingens kæmpeskov kommer der pludselig to friske tyskere cyklende forbi.

Hvor vi er på vej hen? Til Svaneke. Jamen, så skal vi absolut besøge Svaneke Ismejeri. Jo, for de is er bare de bedste.

Og sådan går det til, at vi ret så målrettet zigzagger os gennem Svaneke den eftermiddag, mens solen bager lidt i lukketid.

En høj mand i tjekket forklæde og sort ismagerhat byder velkommen. Pjatter med ungerne og stikker smagsprøver ud. Om de har mest lyst til hindbærsorbet eller hindbær-rabarbersorbet?

Han har al den tid, der er i hele verden. Og lidt til. Isen er ellers gemt væk under aluminiumslåg i runde beholdere i en avanceret isdisk. Her er der ikke noget med åbne plastikbøtter og halvsmeltet is i hjørnerne.

Et stænk honning

Fatter Is vil gerne i snak. Jo, de var godt nok lidt nervøse for, at børnene ikke ville købe is, når de ikke kunne se farverne på isen, sådan som de plejer. Men det har altså ikke været noget problem.

- Hvad er jeres is så lavet af?

»Fløde og mælk og sukker - og honning. Og så de nordiske frugter, vi finder på. Vi vil kun bruge de bedste ting,« siger han stolt.

- Din æblesorbet er ret pikant.

»Tak. Det er æbler fra Rø Plantage. Bare æblesaft.«

- Chokoladeisen er til gengæld meget blid. Hvilken kakao bruger I?

»Vi bruger da ikke kakao,« siger han forarget. »Vi bruger kun ren chokolade. Faktisk er det en Valrhona Chokolade på 80 pct.. Vi har fået den som specialsending.«

Fatter smutter ud i det tjekkede stålkøkken og vender tilbage med en skål med små, ovale chokolader. De virker faktisk mindre bitre end chokolade med 70 pct. kakao.

- Nogle danske isfabrikanter er begyndt at blande kokosolie i helt almindelig flødeis. For kokosallergikere som mig er det ret uheldigt. Gør I også det?

»Kokosolie? Åh nej. Det kunne vi aldrig finde på. Men de andre gør det vel, fordi mælkefedtet er så dyrt.«

Et drys humle

Fatter Is hedder egentlig Jonas Bohn og er it-mand. Mutter Is hedder Vibeke Bengtson og er grafisk designer. Men så lokkede drømmen om at forlade København og skabe et ismejeri i Svaneke. Vibeke havde i hvert fald et logo klar med en svane og tre pastelstriber. Så det sidder også på budcyklen, der er klar til at cykle rundt i byen på Bornholms østhjørne. Og efter en tur på isuniversitet i Italien var den faglige baggrund også i orden.

En del af hemmeligheden bag succesen lader til at ligge i samarbejdet med de andre på øen.

»Vi får humle ovre i Svaneke Bryghus til vores 'Sweet Mary'-is, der smager af øl,« forklarer Jonas.

»Lakridsen får vi fra Johan Bülow Lakrids. Honningen er fra Ibsker. Flødebollerne er fra Lisbeth henne på Svaneke Chokoladeri. Og fløden er fra Jersey-kvæg fra Bornholms Andelsmejeri.«

Til gengæld serverer Svaneke Bryghus så Svaneke Is som en af desserterne. Noget for noget. Madkulturen er i det hele taget i fremvækst på Bornholm. Lehnsgaards rapsolier fra Aakirkeby vinder frem, der er rift om de bornholmske unghaner og lammene fra Hammershus - og Johannes Dam & Søns rugkiks i de blå papæsker er en klassiker med retrosucces. Og så er der selvfølgelig Christiansøpigens sild. Ovre på Christiansø er det imidlertid Ruths egne, udsøgte slanksild, der serveres på Christiansø Gæstgiveri - sammen med den sidste østersølaks.

Jovist, Bornholms madkultur fører sig frem. Svaneke Is er ikke engang den første isdrøm, for Boisen Is har budt på italiensk is nede i Snogebæk lige siden 1999. Og i Karamel Kompagniet i Gudhjem kan Esthers mor stadig stolt erklære, at hun har Danmarks første karamelbutik.

En pose chips

Masseturismen er dog uafhængig af kvalitetsmaden. Gudhjem er åbenbart notorisk proppet med skoleunger, der råkøber standardsodavand og chips i den ene ende af gaden, hvorefter de hujende slæber fangsten retur til vandrerhjemmet i den anden ende af gaden.

Men den kvalitetsbevidste madkultur lægger sig tæt op ad museerne og glaspusternes gallerier. Bornholms Kunstmuseum sælger hjemmelavede kager i den uundværlige café - og Bornholms Museum inde i Rønne lokker med økologisk saft og bolsjer ved siden af de folietynde guldamuletter fra Sorten Muld tæt på Svaneke.

På Oluf Høst Museet i Gudhjem er der dog kun kaffe og kiks i rummet mellem billederne af gårde i brand. Haven ligger i solen og lokker med sine forskudte terrasser og halvskjulte atelierer. Og øverst oppe ligger rummet, hvor Steffen Brandt og Jo Dam Kærgaard for et par år siden skabte en personlig hyldest til Oluf Høst som maler og som menneske med en fotoserie og 24 vandrings- essays. Som solen falder ind gennem loftsvinduet i atelieret, kommer ildfantasten Høst pludselig til syne gennem Steffen Brands stærke ord - og så triller der nemt uventede tårer.

Svaneke Is har også været i nærheden af flammerne. Vibeke har i hvert fald designet nogle isglas, som en glaspusterveninde i Nexø har pustet for hende. De står og blinker i vinduet. De har 'tivolibølger' i skålen - og holderen er i retropasteller. Selvfølgelig.

En stang vanilje

Inden vi går, må jeg alligevel foretage den ultimative istest: Vaniljeisen. Og Fatter Is serverer en vaniljeiskugle med højtidelig mine. Han ser diskret væk, mens jeg smager. Lettelse. Her er ingen oversødhed. Bare friskhed.

»Jamen, vaniljen er også vores egen. Vi importerer den direkte fra Tahiti,« siger han tilfreds.

For nej, vaniljebuske har de dog ikke i Aakirkeby. Men isen sælger de nu også i Irma. Aha.

Hvorfor han ubesværet kan svinge mellem standardkøbenhavnsk og bornholmsk?

»Fordi jeg er vokset op i huset dernede,« siger han og peger ned ad gaden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marianne Olesen

Åh så skønt. Jeg er på Bornholms vidunderlige højskole, og i dag skal vi til Svaneke. Læste artiklen op ved middagsbordet - Tak Anne MC