Baggrund
Læsetid: 5 min.

Fronterne trækkes op

Kultur
28. juli 2010

Sidst i februar 1942 lykkes det endelig for den tyske presseattaché og gesandtskabet at få Nationaltidendes chefredaktør Aage Schoch sat på porten fra bladhuset Ved Stranden. Det er kulminationen på en lang strid om ord. Nationaltidende har tilbage i november 1941 skrevet om Danmarks tiltræden til Antikomintern-pagten, vendt mod den fælles fjende, Sovjetunionen. Avisen har kun brugt formuleringer fra et godkendt Ritzau-telegram og Berlin-korrespondenten Jacob Kronikas censurerede rapport, men den tyske presseattaché Gustav Meissner hævder, at opsætningen med store overskrifter på forsiden er en fornærmelse mod Tyskland, et
Schweinerei, der har til formål at ophidse den danske befolkning.

Scavenius' underskrift i Berlin markeres med store studenterdemonstrationer på Christiansborg Slotsplads. Der er nedlagt forbud mod omtale, men National- tidende bringer en notits om omfattende afbrydelser i sporvejsdriften på samme tid og sted.

Et langt tovtrækkeri hen over vinteren ender med, at Nationaltidendes bestyrelse føjer sig og fyrer Aage Schoch. Han afløses af Gunnar Nielsen fra Aarhuus Stiftstidende, engang Outzes redaktør på Fyns Venstreblad.

Efter 14 måneders hetz mod Aage Schoch har tyskerne nået deres mål. Derpå retter de skytset mod bladets direktør Holger Cohen.

Dansk vrede

Som det sker med de forfulgte kommunister, pibler der snart en mere organiseret vrede frem under overfladen, vakt af stadig skrappere tyske indgreb. En optrapning er sat i gang, som er uden for magthavernes kontrol. Individuelle danske reaktioner mod tyske overgreb mødes af nye stramninger, der skaber udbredt dansk harme, som søges kvalt med skrappe nazistiske repressalier osv. Intet er så mobiliserende i den danske opinion som nazisternes åbenlyse brutalitet.

På slagmarken er den tyske fremtrængen bremset, og i de besatte lande mærkes omslaget. Nazi-styret frygter en allieret invasion i Jylland. Deres forvaltere i Danmark er uenige om kursen. De civile under udenrigsminister von Ribbentrop vil lade den danske regering passe butikken; de militære med den øverstkommanderende general Lüdke på d'Angleterre og officererne på Nyboder Skole kræver prøjsisk disciplin og dødsstraf over danske opviglere.

Bragene fra de første sabotageaktioner giver genlyd. Skaderne er til at overse, men de tyske eksperter genkender tændsatserne og mistænker en organiseret gruppe for at stå bag. Tyskerne ved også, at faldskærmsfolk fra England opererer i landet, og pludselig kan de på Kristi Himmelfartsdag 1942 høre Christmas Møller i radioen fra BBC i London, efter at han på tysk forlangende har trukket sig fra regering og folketing.

Frit Danmark

Børge Outze har i nogle dage vidst, at Christmas Møller er rejst til London med sin kone og søn. Han lader nyheden sive til Politikens kriminal- reporter Vilhelm Bergstrøm, mens de er til pressemøde i Rigspolitiets parolesal.

Det gærer i undergrunden. Politiet gennemsøger Christmas Møllers lejlighed i Peder Skrams Gade 1, men finder kun nogle friske roser foran døren, og på gaderne synger glade danskere med på et omskrevet refræn:

»My Christmas is over the ocean,

my Christmas is over the sea.

Bring back ...«

Mens Christmas Møller sidder ved mikrofonen i London, kan danskere læse hans programartikel i et nyt illegalt blad, som han har været med til at starte »for at give vore Landsmænd aaben og ærlig Besked ... Det skal ikke være saaledes, at Danmark savnedes i den fælles Kamp mod hele Verdens Tyranner«.

Frit Danmark er tværpolitisk og favner bredt fra konservative til kommunister som professor Mogens Fog og den efterlyste DKP-formand Aksel Larsen. Bladet har også kontakt til faldskærmsfolk, den danske efterretningstjeneste og en række politikere. Lokale grupper i provinsen sørger for at skrive bladet af, så det med rejsesekretæren Elias Bredsdorffs koordinering snart bliver landsdækkende.

Frit Danmark rammer sine læsere, mens et nationalt dilemma er på spil. Et stort flertal af vælgerne har stemt på de fire partier, der samarbejder med den tyske værnemagt. Samtidig vælger stadig flere danskere at læse de illegale blade for at finde klangbund for egne holdninger og vide, hvad der foregår.

Efter Thorvald Staunings død og den storstilede bisættelse fra Forum i maj 1942 udtrykker Frit Danmark sin skuffelse over den nye statsminister Vilhelm Buhls følgagtighed over for tysk pres og opfordrer til dannelse af »en landsomfattende national Folkefront, hvori alle uden Hensyn til Erhverv, Klasse eller politisk Anskuelse forener sig til Kamp mod de tysk-nazistiske Undertrykkere«. De første redaktører af bladet er Børge Houmann og Outzes kollega Ole Kiilerich, der er politisk medarbejder på Nationaltidende og en nær ven af Christmas Møller.

Fra efteråret 1942 oplever de illegale blade en særlig bevågenhed, da forholdet mellem danske og tyske interesser forværres. Statsminister Buhl er under pres fra tyskernes civile førstemand Renthe-Fink for at indføre krigsretter og dødsstraf for sabotage. Mikrofonen gengiver et ekko af de danske politikeres afmagt. Vilhelm Buhl går i Danmarks Radio med en tale, hvor han appellerer til befolkningen om at gå ind i jagten på sabotører ved at melde mistænkte til politiet. Fra London går Christmas Møller straks i rette med Buhl. »Man kan overhovedet ikke være neutrale mere«, siger han med den første offentlige opfordring til danskerne om at øge sabotagen: »Gør jer pligt - gør jert værk«.

Opsang til pressen

Ugen efter Buhls famøse sabotagetale vender 850 frivillige soldater fra Frikorps Danmark hjem fra østfronten til en måneds samlet orlov. De har lidt store tab under kampene mod Den Røde Hær ved Demjansk-kedlen syd for det belejrede Leningrad. Korpsets chef Christian Frederik von Schalburg er dræbt af en landmine, og de overlevende får en blandet modtagelse i København, da de fra særtoget marcherer til kasernerne på Artillerivej og Baadsmandsstræde. Der er kvinder med blomster, men også vrede råb som »landsforrædere!«, der udløser uro og slagsmål i en grad, så Scavenius kalder bladenes redaktører til stormøde i Udenrigsministeriet. Det er ikke nok, at pressen lader sig »kastrere«, som ministeren udtrykker sig; pressen må belære sine læsere og aktivt støtte regeringens linje. Opinionen er åbenlyst i skred.

Men den afgørende krise i det dansk-tyske forhold opstår, da kong Christian den Tiende kun er lidt mere end tiende. Han er så ordknap, at Hitler tager det som en personlig fornærmelse. Hitler gratulerer regenten med 72-års fødselsdagen den 26. september, hvortil majestæten kvitterer pr. telegram:
»Spreche meinen besten Dank aus«. I raseri over den rutinemæssige reaktion fra hoffet beslutter Hitler at hjemkalde Cecil von Renthe-Fink og general Lüdke og indsætte to mere håndfaste officerer som de øverste chefer for den tyske 'værnemagt'. Nu skal
die dumme Dänensættes på plads.

Mændenes navne kendes ikke, men deres forholds- ordre er klar. De skal behandle Danmark som fjendeland.

Uddrag af Ole Langes og Alex Frank Larsens bog 'Outze - Reporter, Redaktør, Revser'. Informations Forlag

Serie

Informations blodige fødsel

Seneste artikler

  • Det folkelige vendepunkt

    4. august 2010
    I august 1943 brød en række strejker ud i Odense, efter at byens tyske kommandant havde posteret bevæbnede vagter ved bygningen af et tysk marineskib. Strejkerne bredte sig til gadekampe i byen, der snart blev hjemsted for en folkelig vrede med scenerier, som ikke tidligere var set under den nazistiske besættelse af Danmark. Det blev Outzes ilddåb og Informations dåb.
  • Klapjagt på nyheder

    2. august 2010
    Den intensiverede jagt på illegale medfører, at Aksel Larsen og andre tilknyttet 'Frit Danmark' bliver afsløret og anholdt. Ole Kiilerich overlader sin redaktørpost på 'Frit Danmark' til Kate Fleron, der er kollega på Nationaltidende og i øvrigt bor sammen med sin afsatte chef Aage Schoch...
  • Nærkontakt fra London

    27. juli 2010
    Kort efter De frie Danskes debut i december 1941 kommer bladgruppen i kontakt med den danske faldskærmsmand Mogens Hammer, som i juledagene kastes ned med fly fra England
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her