Baggrund
Læsetid: 6 min.

Krydsforhør af Maj Sjöwall

Var det i virkeligheden en forelskelse, et skjult amourøst motiv, der i 1963 fik Per Wahlöö til at foreslå Maj Sjöwall, at de skulle begå en kriminalroman sammen? Det politisk engagerede forfatterpar leverede en direkte kritik af datidens Sverige og revolutionerede krimigenren med historierne om Martin Beck. Nu er en af deres bøger, Polis, Polis, Potatismos anledning til en udstilling arrangeret af Malmö Konsthall
Var det i virkeligheden en forelskelse, et skjult amourøst motiv, der i 1963 fik Per Wahlöö til at foreslå Maj Sjöwall, at de skulle begå en kriminalroman sammen? Det politisk engagerede forfatterpar leverede en direkte kritik af datidens Sverige og revolutionerede krimigenren med historierne om Martin Beck. Nu er en af deres bøger, Polis, Polis, Potatismos anledning til en udstilling arrangeret af Malmö Konsthall
Kultur
14. juli 2010

Klokken er 16.07 og forhøret begynder. Til stede er undertegnede og krimiforfatter Maj Sjöwall, kendt som den ene halvdel af forfatterparret Sjöwall og Wahlöö. Tilsammen har parret udtænkt, gennemført og udgivet ikke mindre end 10 fiktive forbrydelser af særlig alvorlig karakter.

Sig mig, Maj Sjöwall, hvor var du i 1965, da du og din mand, Per Wahlöö, besluttede jer for at begå en kriminal-roman?

MS: »Vi var på værtshus i Stockholm og kom til at snakke om, at der i Sverige faktisk ikke fandtes politiromaner. Vi kunne lide de samme forfattere Raymond Chandler og Georges Simenon og så fandt vi på at lave nogle dokumentar- eller nogle mere realistiske romaner om politi-arbejde, som samtidig skulle beskrive, hvordan samfundet så ud. Det sad vi så der og snakkede om, og så Per holdt fast ved, at vi skulle lave en bog.«

[Kl. 16.11: Afhørte beskriver, hvordan Per Wahlöö forsøgte at lokke den dengang kun 27-årige Maj Sjöwall til et litterært samarbejde. Han var på daværende tidspunkt ved at skrive en bog
Uppdraget(1963, da.
Dobbelt forræderi,1973). Ifølge afhørte lod Per Wahlöö nogle passager i bogen være åbne, så Maj Sjöwall kunne skrive videre på dem som eksperiment. Hun bestod testen. Det blev begyndelsen på en karriere baseret på fiktive forbrydelser.]

Politiske motiver

Hvad var jeres motiv? Var det politisk hvad ville I opnå med karakteren Martin Beck?

MS: »Med Martin Beck ville vi beskrive politiarbejdet, men vi ønskede også, at man gennem ham skulle se det samfund og den politik, som blev ført i Sverige på den tid. Vi syntes, det var passende at gøre det genn em en politiroman, fordi man, når man skriver krimier, både beskriver de laveste og de øverste i samfundet. Og Martin Beck var midt imellem. Han var en god observatør.«

[Kl. 16.14: Afhørte, Maj Sjöwall, indrømmer, at der endvidere var en politisk agenda bag kriminalromanen. Både hun og Per Wahlöö var marxister og medlemmer af det kommunistiske parti. Desuden nævner hun de politiske begivenheder, blandt andet Vietnamkrigen, der fandt sted i løbet af den 10-årsperiode, hvor bøgerne om Beck udkom.]

Hvor fandt I ham henne? Hvor støvede I denne Martin Beck op?

MS: »Han er vel en del af mig, en del af Per og en del fantasi. Vi gættede på, at hans stilling som kriminalkommisær var den rigtige, fordi han på den måde både ville sidde med mennesker over og under sig. Martin Beck blev politimand, ikke fordi han ville være det, men fordi han ikke ville være soldat. Han er født i 1925, så han var ung, da krigen foregik. Dengang indkaldte man alle unge mænd i Sverige til militæret, men man slap, hvis man blev brandmand eller politimand.«

[Kl. 16.21: Afhørte beskriver, hvordan romanens Martin Beck avancerer som politimand, indtil han bliver kriminalkommisær. Derfra ønsker han ikke at stige yderligere i graderne, angiveligt fordi han ikke vil sidde ved et skrivebord, men være ude i felten. Beck er en dygtig forhørsleder, der samtidig har psykologisk indsigt og empati. Men dét, at han er et følsomt menneske, gør ham imidlertid ikke til specielt lykkelig. Faktisk betegner afhørte ham som temmelig deprimeret.]

Wahlöö var bagmanden

Vidste I på daværende tidspunkt, altså i 1965, at historien om Beck ville revolutionere krimigenren? Var det intentionen?

MS: »Nej. Det havde vi ingen anelse om. Vi var glade for, at den overhovedet blev udgivet i Sverige. Og vi var helt overvældede, da Gyldendal ville udgive den i Danmark.«

[Kl. 16.26: Det noteres, at afhørte benægter ethvert kendskab til, at denne første krimi og siden hele krimiserien ville danne skole for fremtidens krimiforfattere.]

Hvordan planlagde I jeres Roman om en forbrydelse, og her taler jeg om samar-bejdet. Hvem var den egent-lige bagmand eller kvinde bag plottet?

MS: »Det er vældig svært at svare på. Men den, som fandt på, at vi skulle skrive sammen, var Per.«

[Kl. 16.31: Afhørte går til bekendelse. Det var Per Wah-löö, blev ved med at fastholde, at Sjöwall og han skulle skrive sammen. Afhørte forklarer, at han blev ved med at klappe hende frem. Selv var hun knapt så sikker på sine evner. Efter lidt pågående spørgsmål viser det sig, at de to svenske krimiforfatterspirer skrev breve til hinanden. På det tidspunkt var de nemlig ikke gift, eller det vil sige, Per Wahlöö var, men ikke med Sjöwall. Man aner et underliggende kærlighedsmotiv, en ung forfatter, der gerne ville have fat i en ung journalist, og som derfor måske fandt på et muligt samarbejdsprojekt. Dette må vi vende tilbage til.]

Benægter alt

Hvordan foregik det beskid-te arbejde med at udtænke det ene mordkomplot efter det andet, Fru Sjöwall? Fra idé til udførelse?

MS: »Altså, vi udførte jo ikke selve mordet, men jo alle mennesker har jo deres mørke sider. Det begyndte som en tynd idé, som vi så udviklede. Vi ville lave en blanding mellem dokumentar og realisme. Det var svært, fordi politiet ikke var særligt imødekommende. Vi måtte gætte os frem.«

[Kl. 16.38: Afhørte forklarer, at plottet blev udviklet over flere måneder. En synopsis blev udarbejdet, hvor hvert kapitel blev beskrevet ganske kort. Derefter skrev Maj Sjöwall og Per Wahlöö på bogen, hvert sit afsnit. Engang imellem kunne de finde på at bytte kapitler, hvis den ene sad fast med en usamarbejdsvillig Martin Beck.]

Du har haft stor succes med dine forbrydelser, ikke sandt? De er sågar blevet filmati-seret. Hvordan er det at se Beck føre arbejdet videre på tv her 45 år senere? Har du en finger med i spillet der også?

MS: »Nej, jeg har holdt mig udenfor. De banditter, der har lavet filmene, har jeg ikke noget at gøre med. Jeg har intet forhold til den Beck-karakter, jeg har set på film og genkender ikke den figur, vi fandt på. Dels har tiden ændret sig det er en anden generation, som lever i et andet samfund, men beskrivelserne af forbrydelserne er også helt anderledes: Organiseret kriminalitet, der går over grænserne, trafficking og stoffer, økonomisk kriminalitet og så videre.«

[Kl. 16.42: Afhørte benægter enhver medvirken til Beck-filmatiseringen.]

Nye forbrydelser?

Og dig selv, Maj Sjöwall, hvor er du henne nu? Er du stadig politisk engageret? Udtænker du stadig forbrydelser?

MS: »Ja, men jeg er holdt op med at udtænke bankrøverier. Jeg er ikke rig, men eftersom bøgerne udkommer i nye oplag, er jeg fri for at røve en bank, hvilket jeg faktisk har overvejet. Jeg læser bøger, jeg går omkring i byen, jeg sidder på beværtninger og taler med folk. Og så kan jeg lide at sove længe. Jeg kan lide at være 75. Der kræves ikke så meget af én. Jeg er til og med holdt op med at kræve så meget af mig selv. Det kan man lære sig. Vent bare og se.«

[Kl. 16.45: Afhørte blinker forbryderisk til forhørslederen. Derefter afslører hun sit tilholdssted: Stockholm. Der er endvidere tre børn, fem børnebørn og venner i samme by. Undertegnede noterer sig, at afhørtes karismatiske personlighed efter 45 minutter komplicerer videre kritisk efterforskning.]

I det svenske kunstmiljø er det rygtedes, at der foregår skal vi sige en hvis aktivitet af formodet kriminel karak-ter: En forbrydelse på Malmö Konsthall, som du angiveligt er den indirekte anledning til. Hvad har du at sige til dén sag?

MS: »Så vidt jeg har forstået, har jeg fået et stort antal medskyldige. Den største forbryder er Jacob Fabricius, lederen af Malmö Konsthall. Det er ham, der er skyld i det hele. Nu har han skaffet sig et helt bundt gangstere, som han har tvunget til at læse bogen
Strisser, Strisserog dernæst bedt dem udtænke forskellige værker inspireret af bogen. I næste uge åbner udstillingen, og det er kunsthallens idé, at den skal foregå i præcis den tid, som handlingen i bogen udspiller sig. Jeg er fantastisk spændt på at se, hvad de har lavet.«

[Kl. 16.47: Forhøret afsluttes.]

Säpo bør kontaktes

Det noteres, at den nu snart 75-årige Maj Sjöwall har udvist samarbejdsvillighed og svaret velvilligt på spørgsmålene. Da der ikke er andet end indicier, der tyder på kriminel aktivitet, kan vi ikke tilbageholde afhørte, men må lade hende gå ud i den danske sommer. Det videre forløb i sagen vil overgå til de svenske myndigheder, så snart Maj Sjöwall forlader København. Säpo bør kontaktes.

Under et 45 minutter langt forhør nægter krimiforfatteren Maj Sjöwahl at have udtænkt planer om nye bankrøverier, ligesom hun påstår, at hun ikke kender 'de banditter', der har lavet filmene om Martin Beck. Säpo muligvis ind i sagen. Foto: Sigrid Nygaard

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Andreas Ebbesen

Hærlig læsning.
Jeg kan godt lide, at det er lavet som en afhøring.
Godt med lidt sjov i Information en gang i mellem.
Har man ikke læst de 10 romaner, så kom igang.
De er gode.
VH Heidi Madsen

Ja, dejligt med humor i information. Og ja romanerne er gode.

Lad os få lidt mere af det her kære redaktør.

Du kunne jo så passende undlade nogen af de artikler hvis forfatter forsøger at gøre sig som en intellektuel akademiker, men som i sit ihærdige forsøg afslører sit eget lave selvværd og psykotiske tilstand.

Disse artikler har absolut ingen værdi udover en beskrivelse af en intellektuel akademisk psykose.