Læsetid: 3 min.

Kunstevent om Mord i Malmö

Med udgangspunkt i Sjöwall og Wahlöö-krimien fra 1970 ’Polis, Polis, Potatismos!’ har Malmö Konsthall inviteret 15 kunstnere til at udvikle en projektudstilling om en forbrydelse. Krimien foregår i Malmö, og derfor inddrages byens rum og pladser i udstillingen, der fabulerer over bogens handling, karakterer og sociale problematik i værkernes udformning
Med udgangspunkt i Sjöwall og Wahlöö-krimien fra 1970 ’Polis, Polis, Potatismos!’ har Malmö Konsthall inviteret 15 kunstnere til at udvikle en projektudstilling om en forbrydelse
14. juli 2010

Da Jacob Fabricius, direktør for Malmö Konsthall, i sin tid søgte stillingen samme sted, var en af hans ideer at lave en udstilling over Sjöwall og Wahlöös krimi fra 1970 Polis, Polis, Potatismos (på dansk Strisser, strisser). Krimien foregår i Malmö og udspiller sig over en uge i juli. Som freelance-kurator havde Jacob Fabricius tidligere beskæftiget sig med det offentlige rum, og hvordan man kunne præsentere kunstneres ideer, værker og tekster i forskellige situationer, som ikke var knyttet til et bestemt sted. Sjöwall og Wahlöö-krimierne kendte han fra sine forældres boghylder, forklarer han:

»Det interessante ved dem er, at de ud fra ret simple historier prøver at lave et helhedsbillede af samfundet. Sjöwall og Wahlöö udtalte meget tidligt, at de ville lave et samfundsportræt på 3.000 sider fordelt over de her bøger. Det synes jeg, er en ret stærk vision at have som mål: At man vil forbinde politisk og sociologisk interesse med populærkultur.«

Museet har inviteret 15 kunstnere, både svenske og udenlandske, til at deltage i projektet, der har fået undertitlen udstilling om en forbrydelse. Det politiske projekt i krimien har ikke været et krav til kunstnerne, og udstillingen i Malmö må betragtes som en mere en fri association over Polis, Polis, Potatismos!:

»Nogle af dem har en politisk kommentar, men de har det på forskellig måde og på forskellige niveauer. Jeg har sagt: Der er en roman, en by, pladser i det offentlige rum. Prøv at forholde jer til det. Og så har jeg valgt nogle kunstnere som kan tænke narrativt og fortælle en historie.«

En anden tid

Der er sket meget på de 40 år, der er gået, siden krimien blev til. Malmö har ændret sig, og det har samfundet, kriminaliteten og kunsten også. Med udstillingen ønsker danske Jacob Fabricius at bygge bro mellem fortid og nutid, mellem svenske og udlandske kunstnere, gamle og unge:

»En gammel maler som Gerhard Nordström, der er 85 år, foreslog, at han ville udstille et værk fra 1970, altså samme år som bogen blev udgivet, fra sin Vietnam-serie. Det er et fem et halvt meter langt maleri. I princippet kunne det være et landskabsmaleri fra Skåne eller Sjælland, men når man kigger rigtig efter, ligger der kropsdele og lig i buskadset.«

Dansende politimand

De yngre kunstnere bidrager med nye værker, der ikke hænger på væggen, men som udfordrer rum og beskuer. Blandt andet nævner Fabricius Elisabet Apelmo og Marit Lindbergs performanceværk:

»Vi har lejet en politibil og hyret en skuespiller, som vi har givet en uniform og udstyr. Han kører rundt til udvalgte pladser i byen, hvor han træder ud af bilen og tænder for musikken. Efter lidt tid begynder han at danse.«

For de almindeligt forbipasserende, der ikke er opmærksomme på Malmö Konsthalls udstilling, vil det formodentlig komme som lidt af en overraskelse, forklarer Fabricius:

»Man kan vælge at se det som en humoristisk kommentar til det svenske politi, eller som en politisk. Eller også kan man betragte det det som en kropslig ting. Kunstnerne arbejder abstrakt, og forståelsen afhænger af de betydningslag, man lægger ind over værkerne.«

Det er ikke hver dag, man ser en politibetjent danse, hverken i Danmark eller hinsidan. I Malmö kan det imidlertid opleves hver dag i en hel uge. Og til forskel fra 1970 behøver man i 2010 ikke længere tage flyvebåden. Dén bro behøver Malmö Konsthall ikke at bygge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu