Læsetid: 3 min.

Medier satser på hyperlokale nyheder

Mediebranchens nye håb er hyperlokale nyhedssider, hvor borgeren er den primære journalist. Efter positive erfaringer fra USA satser mediefolk på nye indtægter fra det, de kalder det eneste tilbageværende uopdyrkede land inden for journalistikken
Med dinby.dk har Berlingske Tidende en ambition om at tilbyde nærhed til alle afkroge af Danmark. 'Vi vil lave lokale netcommunities, hvor foreninger, bestyrelser og organisationer kan mødes - og hvor vi kan udvide vores kontakt med danskerne,' siger chefredaktør ved Berlingske Tidende, Lisbeth Knudsen

Med dinby.dk har Berlingske Tidende en ambition om at tilbyde nærhed til alle afkroge af Danmark. 'Vi vil lave lokale netcommunities, hvor foreninger, bestyrelser og organisationer kan mødes - og hvor vi kan udvide vores kontakt med danskerne,' siger chefredaktør ved Berlingske Tidende, Lisbeth Knudsen

Søren Bidstrup

21. juli 2010

De minder ikke om tophistorierne på de store mediers onlinesider, nyhederne på de hyperlokale sider for Nysted, Søllested og Holeby på Lolland. Her skrives der ikke om Lene Espersens mødefravær eller statsministerens nedtur i meningsmålingerne nej her er en god overskrift Kunde betalte ikke for frisør eller Tyv tog 103 kasketter. For ikke at nævne tophistorien Hærværk mod toilet. Nogle af de mest besøgte historier er dem, som borgerne selv har skrevet som såkaldte borgerjournalister.

Det eneste nyhedskrav på siderne er, at det skal være sket lige rundt om hjørnet og helst hos naboen.

Nysted, Søllested og Holeby er ikke alene om at have en side dedikeret kun til deres by.

Ud over Lolland-Falsters Folketidende er både Berlingske Tidende, JydskeVestkysten og Søndagsavisen inden for det sidste år begyndt at satse stort på hyperlokale nyhedssider.

»Det er det eneste uopdyrkede journalistiske område, der er tilbage, og derfor er det nødvendigt at afprøve i kampen mod de svigtende læsere og indtægter,« siger chefredaktør for JydskeVestkysten, Peter Orry.

Behov for nærhed

I 2009 oprettede JydskeVestkysten 10 hyperlokale sider, og lige nu er man ved at udpege ni nye områder, der snart skal have egen internetside via jv.dk.

»Mange mennesker har et stadig større behov for at læse om det område, de bor i, men vi kan ikke registrere alt. Vi stiller derfor siderne til rådighed, og så skal folk derude selv levere indholdet, så de får den nærhed i journalistikken, som de har behov for,« siger Peter Orry.

Med dinby.dk har Ber-lingske Tidende en ambi-tion om at tilbyde den nærhed til alle afkroge af Danmark. Her kan man taste sit postnummer ind, og så kommer der en side frem med historier fra ens område, både skrevet af borgere og journalister.

»Det er vores første skridt ind i en ny medietid, hvor vi kombinerer det at være professionel medieudbyder med at facilitere indhold, som andre parter laver. Vi vil lave lokale netcommunities, hvor foreninger, bestyrelser og organisationer kan mødes og hvor vi kan udvide vores kontakt med danskerne,« siger chefredaktør ved Berlingske Tidende, Lisbeth Knudsen.

Ifølge onlineredaktør ved Lolland-Falsters Folketidende Jesper Bøgh er der netop et krav fra brugerne om at have en mere direkte adgang til medierne.

»Hvis medierne fortsat skal være en kommerciel succes, så er nøglen at få skabt så tæt en kontaktflade med brugerne som overhovedet muligt.«

Penge i mediekassen

Foruden de journalistiske ambitioner om identifikation og nærhed handler de hyperlokale satsninger også om ekstra penge i en branche, der får færre og færre af dem.

I dele af USA har man længe arbejdet med hyperlokal journalistik på internettet og det med stor succes. For eksempel har nyhedsorganisationen Next Door Media i Seattle på lidt under et halvt år genereret omkring en million sidevisninger om måneden med kun tre hyperlokale nyhedssider.

Både hos Lolland-Falsters Folketidende og JydskeVestkysten har man da også set en betydelig vækst i den samlede aktivitet på virksomhedernes internetsider, siden de hyperlokale sider kom op at køre. Lolland-Falsters Folketidende startede projektet i september 2009, og er siden gået fra cirka 29.000 brugere til knap 36.000 brugere i dag samtidig er antallet af sidevisninger gået fra 1,6 millioner til knap tre millioner. JydskeVestkysten er fra juli 2009 gået fra 135.000 brugere til 156.000, og fra 6,8 millioner sidevisninger til knap 11 millioner.

»Det er svært at sige, om det kun er de hyperlokale sider, der har skabt fremgang det er endnu nyt og usikkert. Men vi håber, at det i længden kan give et større økonomisk afkast,« siger Peter Orry.

Pengene hentes ikke her

Lisbeth Knudsen forventer ligeledes, at dinby.dk kan betyde »øgede indtægter«, og ifølge Jesper Bøgh kan de hyperlokale sider være vejen til at skabe en bæredygtig forretning på internettet.

Men ifølge Jørgen Poulsen, der er professor ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier ved Roskilde Universitetscenter, er det ikke her, at medievirksomhederne skal hente deres penge.

»Det er det sidste uafprøvede område, men det kan ikke generere indtægter i det omfang, som dagbladene har brug for. Grunden til, at alle begynder på det nu, er blot, at man er bange for, at de andre kommer først,« siger han.

De hyperlokale sider er derimod demokratisk vigtige, fordi de vil have en samlingsfunktion, mener han.

»Det vil få stor betydning lokalt, men for mediebranchen vil det ikke få nogen økonomisk eller strukturel betydning.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

2.juli havde Lasse Jensen et af sine dybdegående og samtidig kradse indlæg om "Flittig Lisbeth", som åbenbart følges op med en yderligere omtale af "katalysator Lisbeth", der igennem årene har brugt ganske mange resurser på at sælge snart sagt enhver holdning for en sølle kassekredit.
Lasse Jensen har siden i sit TV-program "Medier og Mennesker" talt med redaktører på det journalistiske avismarked i Tyskland, der fastholder en vis stabilitet, men hvor selv Springer-koncernen gør sidespring, og han har også her undersøgt forholdet mellem den trykte avis og internetudgaven. Mange mener ligesom jeg, at papirudgaven er uundværlig, samtidig med at elektronikken i dag tilbyder "i-kopivarer".
Med en kobination af forundring og bekymring synes man at kunne konstatere, at medier har en tilbøjelighed til at omforme politiske standpunkter til salgbare reklameværker målrettet forskellige forbrugergrupper, hvilket måske også betegner politikken og politikerne i dag, når man ser de mange nye (protest)partier, der forstærker et splittet og multietnisk samfund.
Hvis Information journalistisk søger at fastholde den trykte avis med fagligt undersøgende journalistik, vil mange stadig læse avisen. Måske kan man samtidig danne et alsidigt forum for en bred læserskare, hvilket debatsiderne er et udtryk for, eksempelvis senest sket med den overvældende diskussion under Karen Larsens ateisme, hvor læserne, som Lisbeth Knudsens forsøg angår, er sine egne journalistiske netkommunikanter og imødegår den politisk-administrative centraliseme med lokale netværker og avisredaktionen som styreorgan.

Peter Andreas Ebbesen

Rettelse.
føromtalte program Med Lasse Jensen hedder ikke Medier og Mennesker, men Mennesker og Medier "Smil"
Jeg mener i øvrigt ikke papirudgaver af aviser har nogle fremtid på længere sigt.
Jeg vil tro, at om 10-15 år hvis det går så langsomt.
Så læser man avisen elektronisk forhåbentlig da.
Det andet er spild af papir efter min mening.
Jeg kunne godt tænke mig et system her på Information, hvor man kunne vælge om man ville have en fysisk avis.
Eller en ren elektronisk udgave.
Og det vel at mærke som et overgangsfænomen inden man kun kan læse den på nettet.
Så kære Information, her er et konstruktivt forslag, som jeg håber i vil tænke på.
VH Heidi Madsen

Og Lasse Jensens udsendelser bringes i radioen.
Her kunne man have hørt, hvorledes elektionikken i dag tilbyder særlige modtagerapparater, hvor man kan blade i avisen akkurat som i papirudgaven (og amerikanske medier er begejstrede).
"Spild af papir" er et påtaget miljøproblem, når man sammenligner med fremstillingen og brug af elektronik-resurser og det samlede enorme overforbrug af luksusvarer. Begynd hellere med overfloden af ligegyldige reklameblade.

Og Lasse Jensens udsendelser bringes i radioen.
Her kunne man have hørt, hvorledes elektionikken i dag tilbyder særlige modtagerapparater, hvor man kan blade i avisen akkurat som i papirudgaven (og amerikanske medier er begejstrede).
"Spild af papir" er et påtaget miljøproblem, når man sammenligner med fremstillingen og brug af elektronik-resurser og det samlede enorme overforbrug af luksusvarer. Begynd hellere med overfloden af ligegyldige reklameblade.