Læsetid: 4 min.

Mel Gibsons psykopatkarisma fungerer kun på film

Omplantet til det 13. århundredes Skotland har Mel Gibsons udstråling fremragende appel til filmpublikummet, men når det gælder private husspektakler, opfører 'Braveheart' sig som et rent uhyre
Omplantet til det 13. århundredes Skotland har Mel Gibsons udstråling fremragende appel til filmpublikummet,  men når det gælder private husspektakler, opfører 'Braveheart' sig som et rent uhyre
15. juli 2010

»I virkeligheden var han ikke nær så sympatisk, som han blev på film,« indrømmede Mel Gibson engang om William Wallace, den skotske frihedshelt, han spillede så uforglemmeligt i filmen Braveheart (1995). »Vi romantiserede det en smule, men sådan er filmsproget jo man er nødt til at gøre sådan en figur filmisk acceptabel. Faktisk var han et monster ... «

Og så til den seneste episode i Mel Gibsons privatliv, hvis hovedpersons enormt succesfulde varemærke er at spille stærkt passionerede karakterer med en undertone af farlighed over sig, og som ofte drives til den mest hensynsløse adfærd ved at blive afskåret fra deres kære.

Detaljerne er kun delvis bekræftet, men skuespilleren skulle være havnet i forbitret juridisk fejde om forældremyndigheden med sin tidligere partner Oksana Grigorieva, med hvem han har en otte måneder gammel datter. Samtidig bekræfter politiet i Los Angeles, at Mel Gibson efterforskes for vold i hjemmet. Ifølge hjemmesiden Radar Online, har Oksana overdraget båndoptagelser til retten, i hvilke Mel kan høres lufte nye udgaver af det særlige talent, hvormed han tidligere har markeret sig så bemærkelsesværdigt: talentet for at krænke og overfuse andre.

En fucking so i brunst

I det ene tilfælde rapporteres han at have slået Oksana Grigorieva, imens hun holdt barnet, »fordi du fucking fortjener det«. I en anden episode bemærker han angiveligt »Du ligner en fucking so i brunst,« hvorefter han tilføjer, at Oksana kun har sig selv at takke, hvis hun skulle blive voldtaget af en hel flok n***ere. Det siger sig selv, at Mel Gibson ikke lod det racistiske udtryk hylle i noget figenblad. Han har afvist at bestride rigtigheden af begge båndoptagelser.

Endnu en gang må man fatte mistanke til, at det aspekt i hans filmkarakterer, som Mel Gibson må arbejde hårdest for at få frem ikke er den latente sindssyge, men snarere det aspekt, som igennem årene har gjort disse karakterer til sympatiske typer, et biografpublikum har lært at holde af.

Hans rapporterede udtalelser har tiltrukket sig fordømmende kommentarer fra afroamerikanske ledere, selv om man på ingen måde behøver at være sort for at føle sig ramt af Gibsons udfald. Ja, faktisk behøver man end ikke at være jødisk for at føle sig stødt af den kommentar, han fyrede af over for en betjent, som anholdt ham for spirituskørsel i 2006, at »jøderne er ansvarlige for alle krige i verden«, ligesom man ikke behøver at være hjemmehørende i Malibu for at bestride hans advarsel til de samme ordenshåndhævere om, at »jeg ejer Malibu«. Mel Gibson er flink til at fordele sine frastødende udbrud ligeligt, ligesom vi naturligvis aldrig må udelukke nogen fra at kunne føle sig krænkede på andres vegne.

Bliver næppe fredløs

Kan hans ry overleve denne belastning? Hollywood kan nok være en lille by, men at dømme efter fortilfælde, er det næppe nogen god idé at satse sine sparepenge på, at Gibson bliver gjort fredløs. Han er muligvis filmbyens mest markante enspændertype - læg mærke til, hvordan han fik etableret sin helt egen private kirke i i Malibus Agoura Hills, men der gik ikke lang tid efter hans antisemitiske fuldemandskommentarer, før han igen var tilbage i det amerikanske tvs talkshows med sit kritikerhædrede Maya-epos Apocalypto. (Det hjælper naturligvis, når enspænderens film har det med at indspille store summer, sådan som det også skete for Gibsons forrige bizarre forfængelighedsprojekt, The Passion of the Christ.) Så selv om flere sikkert vil hævde, at hans seneste skandale bliver det strå, der knækker kamelens ryg, så holder jeg nu på, at Gibson nok skal komme igen.

Et mere interessant spørgsmål er, om hans publikum vil acceptere dén ubehagelige sandhed, at Mel Gibsons ubehageligheder i privatlivet er uløseligt forbundne med hans filmiske karisma. Via celluloidstrimlens alkymi bliver det ene ganske enkelt til det andet.

Ikke uden fortilfælde

Fra Greta Garbo til Cary Grant har Hollywoods mest succesfulde filmstjerner foregivet at være andre personer, men i grunden kun spillet sig selv og Gibson skabte jo netop sin karriere på at spille den tydeligt ustabile slags. I Mad Max, Gallipoli, Mad Max 2, og Lev farligt (The Year of Living Dangerously) var det et tema, han skulle modulere en smule, men det er fortsat hele vejen igennem Dødbringende våben, Braveheart, Ransom, Payback og hele vejen frem til dette års Edge of Darkness.

»Hollywood er en fabrik,« sagde han engang. »Og hvis du arbejder på en fabrik, må du være en del af maskineriet. Hvis du bryder ned, vil du blive erstattet.«

Og sådan plejede det helt sikkert at være. I The Star Machine, Jeanine Basingers vidunderlige bog om Hollywood-studiesystemets guldalder, bemærker hun om Gibsons privatlivsproblemer: »Han ville været blevet lukket ned i gamle dage.«

Men vores antihelt synes altid at ride igen, for på en eller anden offentlig uacceptabel, men ikke desto mindre indiskutabel måde, er Gibsons episoder det modsatte af personlige nedbrud. Om man synes om ham som skuespiller eller ej, er irrelevant: Han har været en af verdens mest succesfulde filmstjerner i 30 år, fordi publikum ved, hvad de får og kan lide det. De får karakterer, der udviser Gibsons varemærke-egenskaber: fandenivoldske typer, enspændere, farenarkomaner, grænsepsykopater. (I modsætning til, hvad nogle sagde dengang, var det ikke det mindste overraskende, at han skulle spille Hamlet.)

Hollywood har altid forsøgt at tage sine optrædende kunstneres elementære karaktertræk og pode dem på en historie, som viser dem i deres mest flatterende skær. Som Braveheart i det 13. århundrede var Gibson en mand med kassesuccesappel, men i forbindelse med de private husspektakler, ja, der er Braveheart faktisk et monster. Dette er i sidste ende det magiske ved film, og Mel Gibsons seneste episode minder os blot om, at det kan føles temmelig ubehageligt, når dagslyset falder ind over virkeligheden.

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Ristinge

Damen har ikke sat sig grundigt nok ind i tingene - Mel Gibson ER regulær fascist - hans far - som han faorguder tilhøre en bevægelse der kritiserer deres kirke - den katolske - på et traditionelt stærkt fascistisk og anti-semitisk grundlag

Tak René Jansen for den båndoptagelse.
Desværre modarbejder din 'dokumentation' i mine øjne dit udsagn på strålende vis. Det forekommer rimelig tydeligt at manden er psykopat.

René Jansen

Marie Spliid Clausen:

Han taler da rent ud af posen. Oksana har jo både falske og grimme bryster og ynder at fremvise camel-toes. Noget lignende kan man såmænd høre kvinder sige til mænd også - der findes faktisk et TV-program, hvor der udelukkende castes kvindelige psykopater (efter din målstok) til netop dét formål. Det hedder "Dagens mand".

Men så langt behøver vi heller ikke ud, egentlig. Det lyder bare som et livligt skænderi mellem to mennesker, som brænder broer inden de går fra hinanden. Helt ærligt.

Peter Andreas Jørgensen

"Han har afvist at bestride rigtigheden af begge båndoptagelser."

Det er derfo,r vi elsker Information. (Og The Guardian).

Nej, så langt behøver vi slet ikke ud i irrelevansen, da artiklen jo altså drejer sig om Mel Gibson og hvorvidt han er til den psykopatiske side.
.
Lad os lige få slået fast med det samme: Den herre har ikke en skid ret til at forsøge at kontrollere en voksen kvindes påklædning, om hun så gik med røven bar eller camel-toes der flaprede ned til knæene. Og det er et af de mest banale tegn på et psykologisk usundt forhold at han prøver på det.... og så involverer vi ikke engang det åbenlyse i hans placering af ansvar hos hende selv ved en eventuel voldtægt.

Den nærmest infantile aggression og trang til at kontrollere som jeg hører i optagelsen er både enormt foruroligende og skræmmende - og desuden ensidig. Jeg kan ikke høre andet i hendes stemme end frygten. Manden siger da lige præcis de ting som artiklen gengiver - og i betragtning af deres karakter vil jeg da godtnok mene at en analyse af hans tonefald eller evaluering af hendes brysters eventuelle manglende æstetiske fortrin er aldeles irrelevant.

Og mere har jeg sådan set ikke at sige om det. Ud over at jeg håber han bliver spærret inde inden han laver flere gustne missions-film. Men som artiklen siger, så er det nok et ret omsonst håb.

Nå ja, at damen så vel heller ikke er for knøv når hun vælger at være sammen og endda få børn med sådan en fyr er en anden sag.
Sådan er der så mange tosser i verden.

Henning Ristinge

Mel's far var alment kendt her i Australien og i USA som en stærkt anti-semittisk og regurlær rascistisk agitator. Mel har selv tidligere delateget i bevægelse - I behøver bare studere manden biografer venner - han er helt bogstaveligt talt - racist. De tror på jødernes evige skyld i jesu død f.eks. noget som i øvrigt skinner mere end bare lidt igennem i hans messias film. De fleste ved at Mel's brug af racistuske skældsord ikke ernoget tilfælde, ensige nogen enkeltstående affære, faderen var mere end bare almindeligt sympatisk indstillet over for det tredje rige og sønnen har ved flere lejligheder omtalt sin far som hans store ledestjerne.

Heinrich R. Jørgensen

Henning Ristinge:
"Mel Gibson ER regulær fascist"

En fornøjelse at kunne være ganske enig med Henning Ristinge i denne sammenhæng.

Hvis man tror Mel Gibson er lige så charmerende, beleven og civiliseret som i rollen som Braveheart, tager man fejl.

Man må dog lade Mel Gibson, at han i rollen i Braveheart var underholdende og karismatisk.

Henning Ristinge

Jep Heinrich - man kan diskuttere om manden er en god skuespiller, jeg selv kunne godt li baveheart - men det er velkendt faktium blant folk i filmbrancen der har været tæt på ham at han nære stærke antisemitiske sympatier og 'nigger' had er en integreret del af den mands sprog. Nogen betegner ham også som psykopatisk, Det er jo tænkeligt, han har så sandelig veldokumenterede problemer med at styre sig selv og sin adfærd. Fra alt hvad jeg har hørt er han ikke nogen særlig behagelig personage og mine kilder er australske filmfolk der kendte ham fra de tidlige år . Det her er mere end en tilfælddig mundbæ - det er den virkelige Mel man får lov til at se up front and close"

Henning Ristinge

Her er faderen og moderen i fuld vigør - Mel kvajer sig regelmæssigt med tilsvarende bemærkninger men forsøger så at dække sig ind med alt mulig bulllshit der skal få ham til at se mere liberal og venlig ud - man har jo lige hensynet til sin filmkarriere ikke? - problemet er bare at det tenderer mod at komme ud når han er under press

Gibson garnered widespread outrage when remarks questioning how the Nazis could have disposed of six million bodies during the Holocaust were printed in a March 2003 New York Times Magazine article.

In his interview for the article, he dismissed historical accounts that six million Jews were exterminated: "Go and ask an undertaker or the guy who operates the crematorium what it takes to get rid of a dead body," he said. "It takes one liter of petrol and 20 minutes. Now, six million?"

Across the table during the interview, his wife, Joye, who had been quiet for most of the visit, suddenly looked up and "cheerfully piped in 'There weren't even that many Jews in all of Europe,'"

"Anyway, there were more after the war than before", Hutton Gibson added.

"The entire catastrophe was manufactured, said Hutton, as part of an arrangement between Hitler and 'financiers' to move Jews out of Germany. Hitler 'had this deal where he was supposed to make it rough on them so they would all get out and migrate to Israel because they needed people there to fight the Arabs,' he said".

Gibson was further quoted as saying the Second Vatican Council was "a Masonic plot backed by the Jews"[2] he ....One week before Mel Gibson's The Passion of the Christ was released in American film theaters, he told radio talk show host Steve Feuerstein that the Holocaust was fabricated and "mostly fictional".[22] He said that the Jews had simply emigrated to other countries rather than having been killed,

Victor Knudsen

Manden må være både psykopat og racist når han kan udtale:
"Oksana kun har sig selv at takke, hvis hun skulle blive voldtaget af en hel flok niggere."