Læsetid: 6 min.

Nefertiti - verdens smukkeste kvinde

Egypten vil have Tutankamons svigermor tilbage. Så Informations råd lyder: Nyd denne kvinde, mens hun endnu er bare 700 kilometer fra København
Busten af Nefertiti står alene og majestætisk i Berlins Neues Museum, upåvirket af hvor eftertraget hun er af både tilskuere og nationer, der kæmper om retten til den egyptiske dronnings efterladte billede.

Busten af Nefertiti står alene og majestætisk i Berlins Neues Museum, upåvirket af hvor eftertraget hun er af både tilskuere og nationer, der kæmper om retten til den egyptiske dronnings efterladte billede.

Fabrizio Bensch

6. juli 2010

BERLIN - Fra Nordkuppelsalen sender hun et enkelt langt øje ned mod solguden Helios, der befinder sig i Sydsalen. Det er en yngre model, hun spejder efter, for ikke bare tre sale, men også en aldersforskel på 1.500 år adskiller de to. Hun er den 48 centimeter høje buste af den egyptiske dronning Nefertiti, der levede i det 14. århundrede f. Kr. under faraoernes 18. dynasti. Hun har nu ingen grund til at lade alderen være en hindring.

For det første findes der næppe i verden et kunstværk, der afbilder en smukkere kvinde end Nefertiti. Jeg har kun ét ønske, når jeg kæmper med japanerne om at komme tæt hen til hendes glasmontre, og det er, at hun ville materialisere sig for øjnene af mig. Så jeg kunne se, at der virkelig har gået en kvinde af sådan skønhed på jorden. Hendes læber, hendes næse, hendes bestemte hage, hendes kraftige svungne øjenbryn og hendes spinkle hals og brystben er så sarte og fuldkomne, at jeg får lyst til at holde hende tæt ind til mig. Hendes stemme må have været som fuglesang, hendes ånde som rosenduft, hendes hud som silke.

For det andet viser det sig, da jeg kommer tæt på, at det for Helios er gået som for mange andre mænd: Trods sin væsentligt yngre alder har han mistet en enkelt vital legemsdel, uden hvilken jeg ikke tiltror ham en reel chance hos Nefertiti. Men hendes manglende øje kan blive hans redning. Måske opdager hun ikke hans manddomstab. Og da hendes ører er lidt ramponerede, vil hun måske heller ikke være i stand til at høre det, selv hvis de statuer, der står tættere på Helios, skulle hviske det til hende.

For det tredje vil den livvagt, der ikke viger fra hendes side, næppe tillade nogen form for tilnærmelse. Hverken fra impotente marmorstatuer eller fra tykmavede turister.

Ikke bare model

'Egyptens Mona Lisa' kalder nogle hende. Det er ærlig talt en fornæmelse. Leonardos plumpe italienske adelsfrue når ikke Nefertiti til sokkeholderne. Eller sokkelholderne. Hun står på en sokkel i en høj glasmontre. Lyset falder på hende fra et rundt vindue i loftet og fra projektører sat på væggen. Der hersker en vis ærbødighed i rummet, selv amerikanerne hvisker, og kun ét andet kunstværk gør Nefertiti selskab i denne sal. Det er en bronzebuste af James Simon, grundlægger af Det Tyske Orientselskab. Han var forretningsmand og en af de mest betydningsfulde kunstmæcener i kejserrigets Berlin. Simon finansierede i 1912 ekspeditionen til Amarna i Egypten, der førte til fundet af Nefertiti, som mæcenen i 1920 skænkede Berlins museer.

Egyptologen Ludwig Borchardt var ekspeditionsleder. Den 6. december fandt han i den faraonske billedhugger Thutmoses værksted den senere verdensberømte buste. Nefertiti er lavet af kalksten og gips, og man kan bevise, at det manglende øje aldrig har været indsat. Enten var hun ikke færdig, eller også var hun model i alle dette ords betydninger. Egyptologen Rudolf Anthes udtrykte det i 1953 med disse ord: »Hun er ikke bare model for billehuggerlærlinge, men et fuldkommen vellykket mesterværk.«

Enegud

Man ved ikke meget om Nefertitis herkomst. Hendes navn er egyptisk og betyder 'den smukke er kommet'. Hun var faraoen Akhnatons førstedronning. Parret fik seks døtre, hvoraf den tredje blev gift med den unge konge Tutankhamon. Hans næsten uspolerede og luksuriøst udstyrede grav blev fundet i Kongernes Dal i Egypten i 1922. Akhnaton regerede i byen Akhetaton, i dag kaldet Amarna. Her gennemførte han en revolution, da han afskaffede polyteismen og i stedet indførte monoteismen med solguden Aton som eneste tilladte gud.

Så i virkeligheden er det nok gammel vane, når Nefertiti spejder efter Helios. Hun havde en stærk position og blev i hvert fald på det symbolske plan gjort til en slags medregent. Den blå hovedbeklædning, som hun bærer, er en krigshjelm. Præsteskabet satte sig selvfølgelig på bagbenene, og Akhnaton faldt i unåde og blev fortrængt fra erindringen.

Akhnatons version af monoteismen var heller ikke et ubetinget fremskridt. Alt, hvad der levede og groede i Amarna, tilhørte guden, og kongen var gudens søn og jordiske forvalter. Derfor tilhørte det altsammen ham. Folket var prisgivet kongen og måtte leve af hans nåde. Den kongelige familie var et sindbillede på det guddommelige, og man har fundet afbildninger af Akhnaton, Nefertiti og deres døtre på grave, paladser og altertavler. Akhnaton forfulgte nådesløst de undersåtter, der satte sig op imod ham. Da den fanatiske konge døde, var Egypten på katastrofens rand. Nogle historikere mener, at Nefertiti overlevede sin mand og endda regerede Egypten alene et stykke tid efter hans død.

Henri Stierlin, en schweizisk kunsthistoriker, kom sidste år med den påstand, at Nefertiti slet ikke er ægte, men lavet i 1912 i forbindelse med udgravningerne i Egypten. Hans argumenter er blandt andet, at det er meget svært at aldersbestemme ikke-organiske materialer som kalksten og gips, og at de gamle egyptere, der opfattede statuer som personer, aldrig ville finde på at lave en statue med kun ét øje.

Berlins Egyptiske Museum afviser pure Stierlins påstande som det rene vås. Nefertiti er undersøgt på alle leder og kanter med computerteknologi og materialeanalyser. Hendes ægthed kan ikke anfægtes.

Eftertragtet dame

Der er mange grunde til at kigge forbi Nefertiti. En af dem kan være, at hendes ophold i Berlin muligvis er af midlertidig varighed. Zahi Hawass, den egyptiske generaldirektør for samtlige landets antikke skatte, gør hvad han kan for at få busten tilbage til dens hjemland. Så sent som i april indkaldte Hawass til en kongres »for beskyttelse og repatriering af kultur-arv«. 25 nationer lod sig repræsentere i Kairo. Ved kongressens slutning præsenterede Hawass en liste med seks mesterværker, som han vil have tilbage til Egypten. Nefertiti er blandt de seks.

Om han får held med sig er tvivlsomt. De berlinske museumsmyndigheder har papirer på, at alt er gået lovligt for sig i 1913, og ikke engang et udlån af busten til åbningen af det gigantiske museum, der skal åbne ved pyramidernes fod i 2013, kan der blive tale om. Nefertiti er en ældre dame og for skrøbelig til at rejse, siger eksperter. I hvert fald vil Berlin ikke risikere noget.

Gammelt og nyt forenet

Ikke kun Nefertiti, men også hendes omgivelser er det værd at kaste et nærmere blik på. Siden oktober sidste år har den egyptiske samling og dermed også dens kronjuvel befundet sig i det nyrestaurerede og nyåbnede Neues Museum, der ligger på Museumsøen. Museet er bygget i 1840'erne i en art biedermeierstil. Tegningerne stod Friedrich August Stüler for. Han var elev af den store klassicistiske arkitekt Karl Friedrich Schinkel, hvis bygninger stadig præger Berlins centrale bybillede.

Fra 1943-45 blev museet lagt i ruiner af brand- og sprængbomber, og omkring 1950 rev DDR en stor del af museet ned. I 1997 fik den britiske arkitekt David Chipperfield til opgave at genopbygge Neues Museum, og i 1999 kom hele Museumsinsel på UNESCOs listeover verdenskulturarv. I oktober 2009 kunne museet fejre sin genindvielse.

Chipperfields restaurering deler vandene. Mange mener, at hans løsning med at bevare så meget som muligt af de gamle rester og lade dem indgå i den nye arkitektur er genial. Lige så mange mener, at der ingen grund var til at bevare biedermeierresterne. De burde have været fjernet, så Chipperfield kunne have brilleret på bar bund.

Jeg hører til dem, der gerne vil se mest mulig Chipperfield. Så jeg går gerne en tur på tredje sal og ser til istiden og stenalderen. Toppen af bygningen blev mest beskadiget, så her har stjernearkitekten haft friest spil. Så kan jeg også lige hilse på den 10.700 år gamle elg, hvis fuldkomne skelet man fandt syv meter nede, da man gravede ud til undergrundsbanen ved Hansaplatz i 1956.

Serie

Seneste artikler

  • At male det kjære Danmark

    31. juli 2010
    Sådan lød maleren Johan Thomas Lundbyes programerklæring, når han med staffeli og malerkasse drog ud i sommerlandet for at afbilde motiver som 'Gåsetårnet i Vordingborg'. Den var ikke gået på Kunstakademiet i dag
  • Blå time på Bovbjerg

    28. juli 2010
    Min drøm er at holde Sankthans med Jens Søndergaard. Så jeg drager vestpå. Til Bovbjerg - og med ind i maleriet af bålet og den sorte skikkelse på kanten af skrænten
  • Vandmoderen lokker

    20. juli 2010
    Kai Nielsens skulptur i Ny Carlsberg Glyptotek formulerer selve livets skabelse og skaber en helt særlig og fortryllende ro midt i byens stormliv
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Fremragende idé med den artikelserie!
Må jeg anbefale Pieter Brueghel den ældres billede af kornhøsten i Metropolitan Museum of Art i New York!
Det er for mig en rejse værd.

Ole Falstoft

Hvis man ikke vil rejse helt så langt vil jeg gerne anbefalde Vester Broby kirke syd for Sorø.
De malerier kan næsten omvende en gammel hedning som mig

Bernhard Dragsbjerg

Jeg må lige protesterer over nedvurderingen af min Mona. Sammenlignet med Skøgen fra Amarna er hun helt suveræn.

Michael Jansen

Naturligvis skal Egypen havde deres smukke dronning tilbage. Og Sverige skal aflevere alle de tyvekoster, bl.a. dronning Margrethe den 1.s smukke skjole, som de har stjålet i Danmark, tlbage.

Michael Jansen

Problemet med tyvekosterne i Sverige er, at de ikke bliver anvendt forskningsmæssigt, fordi de svenske historikere ikke har det store behov for f.eks. at studere Næstveds jordebog fra Middelalderen. Men for sjællandske historikere vil tillbagekomsten af bogen være rent guf. Det mindste svenskerne kunne gøre var at flytte deres tyvekoster fra Danmark til universitetet i Lund.

Af nationale årsager er det også skandaløst, at den første danske lov, Jyske Lov, er stjålet af svenskerne, og nu befinder sig i Stockholm. Den burde jo være udstillet på Rigsarkivet - eller i Viborg, hvor den blev vedtaget. .

Og af nationale grunde

Jeg vil også anbefale en kalkmaleritur - den kan ovenikøbet klares på cykel, hvis man er i bare minimal god form.

Rundt om på Møn ligger en håndfuld kirker, udsmykket af Elmelundemesteren. En del af dem har tillige rester af fornem romansk udsmykning.

Elmelunde, Keldby og Fanefjord (den sidste er absolut den smukkeste) kan nydes af alle, også hedninge som mig og familien. De er absolut besøget værd - og der er alle muligheder for både gourmetfoder bagefter hvis man er til det, eller grøftekantfrokost fra de mange gårdbutikker og grøftekantudsalg af årstidens friske frugt og grønt.

- bare hvis man har lyst til lidt af den den danske kulturhistorie, som er unik i Europa, altså ...

Michael Jansen:

Ævl. Selvfølgelig bedrives der også Kalmarunion- og middelalderforskning i Sverige, og de danske kilder i svensk eje bliver også brugt.

Og der er absolut intet til hinder for danske historikere, der ønsker adgang til hverken Jyske Lov eller Jordebøgerne. Faktisk snarere tværtimod.

Nationalromantikken var et 1880-og-fremfænomen. Det har kulturhistorikere også forsket i. Måske du skulle læse lidt om det?

Michael Gudnæs

Nu vi taler om Jyske lov, burde vore nuværende lovgivere måske bruge lidt af sommerferien på at studere den, den er på mange måder fremragende. Men så er den jo også givet af en begavet dansk konge, som godt nok var mere russer end han var dansker. Nyd den første del af Biskop Gunnar af Viborgs fantastiske fortale - man er jo tilbøjelig til kun at citere første linje, men sammenhængen er livsklog og kultiveret langt udover den lovtænkning som finder sted i dag:

Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven vise sandheden.
Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den ondskab, som de har i sinde. Det er også rigtigt, dersom nogen ikke af frygt for Gud og kærlighed til retten kan lokkes til det gode, at frygten for øvrigheden og landets straffelov da kan hindre dem i at gøre ilde og straffe dem, hvis de gør det.

Loven skal være ærlig og retfærdig, tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen mands særlige fordel, men efter alle deres tarv, som bor i landet. Heller ikke skal nogen mand dømme mod den lov, som kongen giver, og landet vedtager; men efter den lov skal landet dømmes og styres. Den lov, som kongen giver, og landet vedtager, den kan han heller ikke ændre eller ophæve uden landets vilje, medmindre han åbenbart handler mod Gud.

@ Michael Gudnæs:

Og det næste afsnit:

"Det er kongens og landets høvdingers embede at overvåge domme og gøre ret og frelse dem, der tvinges med vold, såsom enker og værgeløse, børn, pilgrimme og udlændinge og fattige - dem overgår der tiest vold - "

- burde være rettesnor i vore dage. Det er desværre snarere omvendt :o(

Nyd denne kvinde, mens hun endnu er bare 700 kilometer fra København

I princippet skal oprindelseslandet have de for deres kulturforståelse vigtige klenodier tilbage som de måtte ønske. Så må de stater der har ranet, røvet og tusket sig til de historiske genstande, lave kopier og aftaler om tilbagelån.

Men man bør huske på at de fremmede samlinger, der findes i alle de riger og land - kolonistiske, sejrige, eller bare rige - i sig selv viser noget vigtigt om verdens historiske sammenhænge...

Hawass en liste med seks mesterværker, som han vil have tilbage til Egypten forekommer yderst berettiget.

Jeg har læst at British Museum har Sfinksens næsetip liggende i kælderen og man kan spørge sig selv: Hvorfor liggher den sten der og ikke for fødderne af Sfinksen?

...måske er det fordi den ikke har skudhuller fra Napoleons soldater :-)

PS. Man kan i øvrigt prøve at forestille sig Glyptoteket uden hælervarer og tyvekoster ... en ganske pæn malerisamling i en noget for prangende bygning.

Michael Jansen

@Dana Hansen

Jyske Lov er en vigtig del af vores kulturarv og af vores nationale identitet. Den er et vigtigt symbol på danskheden. Derfor er det også fint, at Kulturministeriet - efter talrige opfordringer fra især Dansk Folkeparti - tilsyneladende er ved at få den hjem igen:

http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2010/04/22/201306.htm

Danmark har i modsætning til svenskerne ikke været uvillige til at give andre folk deres historiske kulturminder tilbage. Det mest kendte eksempel er De islandske håndskrifter, selv om disse endda ikke var stjålet, men købt og betalt.

mariann offersen

Til os der foretrækker mænd - ikke mænd med tynde kontoristfingre, eller mænd, der mangler vitale organer - kan anbefales Michelangelos Davide, som står 5 meter høj i marmor i et guddommeligt lys i

"Galleria dell' Accademica di Firenze"

Peter Jensen

Uanset hvor smukt Nefertitis ansigt er, så kan man dårligt kalde hende for verdens smukkeste kvinde, når man ikke kan se kroppen. Havde hun været i fuld figur og nøgen, ville det unægteligt lægge en hel del til oplevelsen.

I øvrigt kan der vel næppe være nogen som er så naive, at de for alvor tror på, at tyskerne nogen sinde vil give hende fra sig.

Hvis det står til DF (og mange kommentarer herinde) skal Danmark måske også forlange Skåne, Halland og Blekinge tilbage..? Hvis man spørger svenskere kan vi mødes igen udenfor Lund og en gang for alle gøre op om det..

Peter Ole Kvint

En gips figur kan ikke holde i jorden i mange tusende år. Selv i den tørreste ørken så regner det med mellem års mellemrum, og så vaskes lidt af gipsen væk.

Peer Bentzen

Jeg har aldrig fattet det med at aflevere tilbage.
For det første er det da meget bedre for alle at kunne komme til at se en flig af andre landes historie i museer spredt ud over kloden, end at man kun kan se fx ægyptiske ting i Ægypten.
For det andet bør nationalisterne ikke have det for let.

Michael Gudnæs

Nefertiti har formentlig betydet tusinde gange mere for verdens beundring af ægyptisk kultur mens hun har stået i Berlin, end hun ville have formået fra et støvet hjørne af et museum i Cairo.

Ingelise Hoffmann

Når jeg kører forbi den tomme sokkel, hvor Isted Løven stod ved Christians Brygge i København, føler jeg et savn. I hele mit liv har løven stået der, og nu er den væk. Men jeg ved, at det er rigtigt, at den er leveret tilbage, selvom jeg ville ønske, at den stadig stod her i København. Tyvekosterne skal leveres tilbage til de rette ejermænd. Nefertiti hører hjemme i Egypten.

Peer Bentzen

Hvis ET kom og snuppede Sfinxen for at vise den frem på sin fjerne planet, ville jeg være stolt på vores vegne, og kunne aldrig drømme om at melde mig til koret af dem, der ville forlange den tilbage.

Martin Vindum

Puha denne er svær.
Min principielle må være at artifaktet, selvfølgelig må tilhøre finde-stedet, og dermed også at Nefer Nefertiti selvfølgelig tilhører Armana, i det nuværende Egypten, der er jo intet til hinder for at Tyskerne ( i dette tilfælde ) kan lave en eksakt kopi, så hvis specialister absolut vil undersøge den originale ja så må de en tur til Egypten...
Herimod står selvfølgelig den skrækkelige ødelæggelse af 2 Hinduistiske/Buddiske statuer i Afganistan, under Taleban-regimet, men når man ser hvordan landmænd i Danmark, ligenu hærger gamle oldtidsgrave, for at få mere udbytte, kan man måske tænke at disse måske havde haft det bedre på et Afganskt museum...
Peer Bentzen, hvis der ikke havde været en nærmest megaloman interesse for Egyptisk papyrus, med heroglyffer, i det forrige århundrede så alle disse blev spredt over hele verden i private og offtenlige museer, så havde der været en meget stor sansynlighed, for at man ved sammenligning af disse, kunne fortolke hiroglyffer meget bedre, men qua det at de er så spredt,er dette en umulighed, beregninger viser at selv Bill Gates samlede formue ikke ville kunne financiere et sådanne projekt.
Trist i mine øjne

MVH
Martin Vindum

Peer Bentzen

Martin Vindum:

Tværtimod! Nu da de - hieroglyfferne - tillsyneladende er spredt ud over hele kloden, er det en meget mere overkommelig opgave at digitalisere dem, så forskere - også over hele kloden - kan gå i lag med at fortolke, forstå og forklare dem. Finansieret af forskningsinstitutter og legater fra nær og fjern.

Lyder ellers spændende med de beregninger. Hvordan foretager man den slags? Findes der en formel, der beregner omkostningerne med at fortolke en hieroglyf som et forhold mellem hvor langt den befinder sig fra andre hieroglyffer og Bill Gates formue? :-)

Men for lige at præcisere: Jeg personligt har da ikke det mindste IMOD at ting og sager stille og roligt kommer "hjem" igen. Det eneste jeg ytrede var, at jeg aldrig har fattet hysteriet omkring det.
Det er jo MENNESKER, der har frembragt alle de skønne og mærkværdige genstande, der befinder sig i samlingerne rundt omkring. Var det egentlig så ikke også på sin plads om vi lærte at beundre dem, ikke som danskere, ægyptere eller mayaer, men først og fremmest som mennesker?

Bjarne F. Nielsen

Også Bill Atkins har vundet mit hjerte med bemærkningen om det nær tømte Glyptotek, dersom hælervare og tyvekoster tilbageleveres til oprindelseslandet, for så var der sgutte så meget tilbage andet end malerisamlingen.

Og Nationalmuseet vil blive en rendyrket dansk samling, hvor danskere kan se dansk fortid. Og om hr. Søren Krarup var kustode, så kunne man måske tillade sig den grumme forestilling, at alt før kristen tid og Jellingstenene måske nok vil blive anbragt i kældermagasiner, hvortil det kun vil være adgang efter særlig og i praksis uopnåelig aftale.

DF's holdning til udlevering af kulturgenstande er da også meget klar og konsekvent - alle skal tilbagelevere alt til alle!

Jeg så nyligt en udsendelse på en TV-kanal (National Geographic?) om netop busten af Nefertiti. Det antydedes, at der var lusk i tilladelsen til udførelse til Tyskland.

Egyptologen Ludwig Borchardt (1863-1938) og team fandt busten i 1912. Han skulle have delt Amarna-fundene i to grupper. Den ene til egypterne, omfattende gode sager, særligt en smukt dekoreret og beskrevet pragtstele. Og den anden gruppe med mindre værdifulde ting og sager og så med busten af Nefertiti, hvis værdi blev kraftigt nedtonet, måske endog ved placering i en dyb trækasse, hvor busten knapt kunne ses.

Franskmanden (Gaston Gaspero?) - udpeget af Ægypten til at godkende udførsel - så ikke eller indså ikke, at gruppen til udførsel indeholdt det mest spektakulære kunstværk, busten af Nefertiti.

Nyligt granskede breve fra Borchardts pen skulle afsløre, at han efterfølgende havde sjælekvaler med luskeriet, for han frygtede en regulær udvisning fra Ægypten, når det gik op for ægypterne, de var fuppet af direktøren for Det Tyske Arkæologiske Institut i Cairo.

Udvisning skete dog ikke, fordi han skrev advarende breve hjem til mæcenen og måske også til Berlin Museum og mindeligt bad om at give Nefertiti afdæmpet omtale og ydmyg placering.

Lusk eller ej, busten af Nefertiti blev formelt udført på legal vis, som det også fremgår af Henriette Harris' aldeles fremragende artikel, hvor den kødelige Nefertiti tilmed og værdifuldt sættes ind i en historisk sammenhæng.

Borchardt var måske nok en slyngel, men fortjener immervæk evig hæderfuld omtale i eftertiden for sit forsøg (!) på bekæmpelse af kristne- og okkulte spekulationer om især Kheops' Pyramide. Dens oprindelse, formål og dimensioner. Det var selvfølgelig forgæves. Også dengang.

Men skal busten tilbageleveres? Ja, men det sker næppe. Der går altid hysteri i sådanne sager, som Peer Bentzen ganske rigtigt bemærker. Altså noget om national selvforståelse, jura og - naturligvis og måske værst - smerteligt tabte entréindtægter.

Gerne flere af disse artikler om kunstværker!