Baggrund
Læsetid: 5 min.

Er Nolan den nye Kubrick?

Instruktøren af Inception, Christopher Nolan, er ifølge nogle Stanley Kubricks arvtager. Læs disse argumenter for og imod og døm så selv
Christopher Nolan (t.h.) instru-erer en opmærksomt lyttende Leonardo DiCaprio i den psykologiske krimi 'Inception'. Spørgsmålet er nu, om Nolan er Stanley Kubricks sande arvtager

Christopher Nolan (t.h.) instru-erer en opmærksomt lyttende Leonardo DiCaprio i den psykologiske krimi 'Inception'. Spørgsmålet er nu, om Nolan er Stanley Kubricks sande arvtager

Kultur
22. juli 2010

Det meste stammer givetvis fra Warner Bros. marketingsafdeling, men premieren på Inception har udløst en del snak om, at instruktøren Christopher Nolan kan gøre krav på at blive behandlet med samme respekt som Stanley Kubrick, en ubestridelig filmlegende. Inception er den syvende film i Nolans karriere, der omfatter to Batman-film og den meget roste Memento, mens Kubrick nåede at lave 12 spillefilm (plus den 72-minutter lange Fear and Loathing, som han trak tilbage kort efter premieren i 1953). Er de to instruktører på nogen måde sammenlignelige?

Der er fire grunde til, at Nolan kunne være den nye Stanley Kubrick:

1. Entreprenant på vej op

Begge instruktører måtte selv finansiere deres film i starten af karrieren. Nolan optog debuten Following i sort-hvid uden nogen støtte fra britiske filminstitutioner og var selv kameramand og klipper på filmen. Kubrick var en uafhængig filmskaber, før begrebet blev opfundet, og samlede penge til sine første film, Fear and Loathing og Killers Kiss, som han selv var producer, klipper og kameramand på. Med Following og Killers Kiss skabte de to instruktører sig begge et perfekt udstillingsvindue for deres mange talenter, hvilket hurtigt førte til større ting: For Nolans vedkommende Memento og for Kubrick The Killing (Det store gangsterkup).

2. Han bliver ikke skræmt

Da der blev lagt mærke til dem, blev de begge kastet ud i projekter med store stjerner og derefter videre til gigan- tiske produktioner. Efter Det store gangsterkup blev Kubrick begunstiget af Kirk Douglas, der finansierede og medvirkede i Paths of Glory (Ærens vej), inden han ansatte Kubrick på storfilmen Spartacus som en sen erstatning for Anthony Mann, der var blevet fyret efter blot en uges optagelser. Den unge instruktør lod sig hverken skræmme af Douglas stjernestatus eller af storfilmen. Nolan gik en lignende vej: Hans første Hollywood-film var Insomnia, som havde Al Pacino i hovedrollen og blev produceret af bl.a. George Clooney og Steven Soderbergh. Derefter fik han ansvaret for Batman Begins så bliver det ikke meget større.

3. Mestrer flere genrer

En af Kubricks ubestridelige styrker var hans fantastiske tilpasningsevne. Han gav sig i kast med skrækfilm, historiske udstyrsstykker, science fiction og film noir og skabte ubestridte mesterværker i alle genrer: Barry Lyndon, The Shining (Ondskabens hotel), Dr. Strangelove og Rumrejsen år 2001. Han ændrede arbejdsmetode hver gang og lavede strålende film, som ikke var præget af en overdreven personlig stil. Nolan har også vist sig at være meget tilpasningsdygtig. Med stor selvtillid har han håndteret det dystre tegneserieunivers i de to Batman-film, det glatte teknopræg i Inception og al 1800-tallets staffage i The Prestige.

4. Kunstnerisk identitet

Mange instruktører kan hævde at være auteurs. Men kun få er i stand til at beholde denne status og samtidig være fuldt honorerede og betroede medlemmer af Hollywoods elite. (Der var naturligvis den korte periode i 70erne, da Scorsese, Coppola, Cimino og andre kunne kalde sig Hollywood-auteurs, men så kom det hele til at handle om actionfilm.) Fra og med Det store gangsterkup lavede Kubrick sine film hos de store produktionsselskaber og fandt med A Clockwork Orange et fast hjem hos Warner Bros. Nolan har siden Memento heller ikke har haft behov for at lave film på de såkaldt uafhængige selskaber. Det hjælper, at begge instruktører hurtigt perfektionerede en elegant visuel stil, men ingen af dem er bange for at dulle filmens design op eller bruge specialeffekter, når det skal til.

Så vidt argumenterne for Nolans arvtagerstatus. I modsat retning trækker imidlertid de tre følgende eksempler, der tydeligt plæderer for, at Christopher Nolan alligevel ikke den nye Stanley Kubrick.

1. Kvalitet og kvantitet

Kubricks succesrate er usædvanlig. Fra 1956 til 1987 lavede han 10 mesterværker i træk, fra Det store gangsterkup til Full Metal Jacket. (Jeg er personligt meget begejstret for hans første film, Killer's Kiss, men ingen er vist enig med mig. Og ingen kunne finde på at hævde, at Eyes Wide Shut er et mesterværk.) På trods af den savlende anerkendelse, Nolans film som regel bliver mødt med på fansenes hjemmesider og i mange medier, må enhver objektiv analyse konkludere, at han har lang, lang vej at gå endnu. Memento fra 2000 må betragtes som en af de allerbedste og måske også The Dark Knight. (Batman Begins? Måske, måske ikke.) Men Insomnia og The Prestige er begge meget tamme, så når støvet lægger sig, vil vurderingen af Inception sikkert også blive mere kølig. Så 10 til Kubrick, og en til halvanden (to, hvis vi skal være gavmilde) til Nolan. Det er ikke en fair match.

2. Tematisk dristighed

Hvad handler Nolans film egentlig om? To af dem er film om superhelte, to handler om strissere, og én handler om en tryllekunstner. Nolan bevæger sig ikke ligefrem ud i de fjerneste afkroge for at finde store ideer. (Den mest radikale film, han har lavet, er interessant nok den allerførste, isom er en meget uhyggelig eksistentiel fortælling om en stalker.) Kubrick har lavet film om pædofili, det militære retssystem, atomar udslettelse, vold i storbyen og Vietnam-krigen. Da han udvandrede til England, var det til dels, fordi han ville undgå Hollywoods mere kontrolfikserede typer. Nolan er i hvert fald for øjeblikket under alle omstændigheder et etableret navn. Han har ikke gjort noget som helst, der har skabt den mindste smule uro. Det kan ændre sig, men med endnu en Batman-film i støbeskeen vil det næppe ændre sig lige med det først.

3. Det æstetiske resultat

Nolans beherskelse af filmsproget er uden tvivl imponerende. Lige fra starten kunne man mærke, at han var en filminstruktør med en sjælden selvtillid og formåen. Batman-filmene er særligt fine i denne sammenhæng. De er vellykkede med en adræt blanding af spektakulære elementer fra actionfilmens univers, tegneseriens billedsprog og klassisk alvor. Inception indeholder også mange visuelle effekter: Ultra-slowmotion, ophævelse af tyngdekraften og højtideligt skinnende overflader. Men Kubrick udmøntede sine æstetiske ideer med stadig større konsekvens. Dr. Strangelove indeholdt den fantastiske scene med bomben. Rumrejsen år 2001 indeholdt planeternes dans, scenen med jogging i det ydre rum, som stadig virker forbløffende. A Clockwork Orange kombinerede et bizart scenedesign med temposkift og kontrapunktisk musik. Ondskabens hotel udnyttet det dengang nye Steadicam optimalt og forenede Hollywoods højglanspolerede æstetik og splattergenren. Barry Lyndon er Kubricks måske mest bemærkelsesværdige film med optrin, der er optaget i stearinlysenes skær og koreograferet ned til den mindste bevægelse til Bach og Händels musik.

© Guardian og Information 2010 Oversat af Mads Frese

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Preben Michelsen

Jeg har ikke set så mange Nolan film at jeg kan kommmentere ham så grundigt.

Mht. Kubrick er jeg enig I Killer's kiss. Også fremragende film. Jeg vil dog tilføje at Kubrick havde ét gennemgående tema: menneskets tro på at det kunne skabe idealer - det ufejlbarlige.

Eksempler:
Lolita: tre voksne velfunerende mennesker (en mor, en success i underholdningsbranchen, en professor - tre vidt forskellige) går til grunde på grund af en teenager.

Full Metal Jacket: første halvdel af filmen bruges til at vise, hvordan man bruger et kæmpeapparat til at skabe den ideelle dræbermaskine. Anden halvdel visse nedturen, der kulminerer i at delingen går til grunde på grund af fundamentale tåbeligheder.

Clockwork Orange. Her tror staten at den kan resocialisere forbrydere ved at hjernevaske dem i stedet for at straffe dem. Det virker på hovedpersonen og alle er glade indtil slutscenen, hvor vi så igen er
tilbage til square one.

I 2001: kan det ikke siges tydeligere. Hal: i am never wrong. I was wrong this once, but it will never happens again.

Shining: man bekæmper ikke den menneskelige egenskab "ondskaben" ved at slå én ond person ihjel. Nicholson repræsenterer ikke en ond person, men ondskaben som egenskab, og det vil altid eksstere, hvilket fremhæves af Kubrick i slutscenen.
Magen til temaloyal instruktør kender jeg ikke. Jeg tror ikke Nolan hører til her.

Christian Gundtoft

Om end Nolan er en uhyre omhyggelig og i mange henseender original filmskaber, forekommer det mig åbenlyst at den egentlige arvtager til Kubricks plads (hvis man da kan tale om en sådan) må være P.T. Anderson.

Ingen anden kommerciel filmskaber i nyere tid har efter min mening arbejdet så kompromisløst med sit materiale, med en sådan integritet, både håndværksmæssigt og kunstnerisk, hvis man da meningsfyldt kan adskille de to.

Nolans Batman-film er absolut velkomponerede, men den klassiske Hollywood-"let's-make-a-smash-hit"-følelse består. Alt for mange interessanter, får man fornemmelsen af, der er med til at slibe kanterne af værkerne.

P.T. Andersons film, derimod, er efter min mening manifestationer af et kompromisløst geni. En film som There Will Be Blood kræver adskillige gensyn, før man bare kan begynde for alvor at værdsætte alle de forskellige aspekter af både historien, dialogen, persongalleriet og ikke mindst Andersons helt fantastiske billedkompositioner (netop som Kubrick) og evner som instruktør. Det kan man vel næppe sige om Nolan.

Preben Michelsen

Glemte i andet afsnit at tilføje efter "det ufejlbarlige": men Kubrick troede ikke på det, og hans film runder af med den menneskelige svaghed, og det er menneskeligt at fejle.

Christian Gundtoft: P. T. Anderson synes jeg også lyder mere passende i denne sammenhæng. Dog har jeg ikke set There will be blood mere end to gange, men synes den indeholder så spændende elementer i både personbeskirvelser, dialoger og billedbehandling, at jeg må se den nogle flere gange.

... Men om det bliver Kubricksk. Det kræver nogle flere film fra ham.

Preben Michelsen

Og husk: Når Barry lyndon nævnes, så glem ikke at frehæve vor egen Ulla-Britt Søderlund, der fik sit verdensklassegennembrud med kustymer i netop denne film. Og resultater af hendes verdensklassearbejder nød vi i mange år i Matador.

Heinrich R. Jørgensen

Stanley Kubrick stod også fadder til endnu en film, der er værd at omtale, nemlig Artificial Intelligence: AI.

Et projekt han og Steven Spielberg havde talt om i årevis, og som blev realiseret og instrueret af Spielberg, efter Kubricks død.

Selv om filmen er tydeligt Spielbergsk, fornemmes Kubrick stadig i historien.

Jeg synes overhovedet ikke man kan sammenligne de to; Nolan er en fin håndværker og dygtig instruktør men så absolut heller ikke andet! Kubrick er Kubrick!

Jerome Doinel

Blasfemi! Inception er en middelmådig, forfejlet film. Nolan viser slet ikke det samme format som Kubrick - på nogen måde. Er det her virkelig helt seriøst?

Christian Gundtoft

I'm with you. Jo mere man kommer på afstand af Inception, jo tydeligere bliver det, at det er en absolut middelmådig film. At best.