Interview
Læsetid: 7 min.

Jeg tager aldrig fejl af et færdigt manuskript

Jannie Solaas har selv lavet sin hjemmeside, hvor hun udbyder skrivekurser på nettet. Hun underviser, skriver artikler om at skrive og modtager manuskripter til vurdering. Egentlig er hun uddannet jurist, men hun 'kunne ikke ånde på jura'. Nu ligger hendes første roman er til bedømmelse hos et forlag
Jannie Solaas har selv opfundet sin stilling, hvor hun oplærer og opmunterer mennesker til at blive forfattere. Faktisk er hun uddannet jurist, men allerede under studiet havde hun gået og overvejet, om det egentlig var det, hun ville. Fra hun var 10 år, havde hun sagt til sin mor, at hun ville være forfatter. Det kniber dog med tid og ro ti lat fordybe sig i hendes egne skriverier.

Jannie Solaas har selv opfundet sin stilling, hvor hun oplærer og opmunterer mennesker til at blive forfattere. Faktisk er hun uddannet jurist, men allerede under studiet havde hun gået og overvejet, om det egentlig var det, hun ville. Fra hun var 10 år, havde hun sagt til sin mor, at hun ville være forfatter. Det kniber dog med tid og ro ti lat fordybe sig i hendes egne skriverier.

Michael Bothager

Kultur
30. juli 2010

Seneste skud på stammen af skriveskoler er naturligvis netbaserede kurser. Der er en del kurser, som underviser i udformning af brugstekster til virksomhedskommunikation, såsom powerwriting.dk, protekst.dk eller aros.dk, men det er ikke så meget presse-, spin-, damage control og krisekommunikation, der interesserer mig, som det er kurser i skønlitteratur.

Her kan man blandt andet vælge mellem forfatterskole.dk, saxo.com, der har en forfatterskole, HUF - Håbefulde Unge Forfatteres - skrivekursus, og så et der forfatterværk.net med en meget omfattende og informativ hjemmeside. Dels på grund af den, dels fordi jeg falder for det lille ordspil på netværk, ringer jeg til Jannie Solaas.

Kun for at opdage, at hun er manuskriptlæser for Bente Clod, som jeg interviewede forleden. It's a small world. Jannie Solaas har også gennemgået Bente Clods etårskursus.

Nu arbejder hun fuldtid som manuskriptlæser samtidig med at hun underviser i prosa på Bente Clods skriveinstitut. Et novellekursus for piger med 'særlige psykiske og sociale behov', som det hedder, for eksempel med Asperger eller andre former for koncentrationsbesvær, er det også blevet til.

Alligevel besluttede hun sidste efterår at udvide aktiviteterne med skrivekurser over nettet, og forfatterværk.net har nu omkring 150 medlemmer. Ved at google hendes navn, kan jeg se, at hun flere steder på hjemmesider er værdsat som én, der er god til at give respons. På sin egen hjemmeside lægger Jannie Solaas uddannelsesartikler ud, både skrevet af hende selv og andre. Hun syntes, der manglede et sted, hvor man også fik information om branchen foruden om andre forfattere og om skriveteknik, siger hun.

Jurist

Jannie Solaas har selv opfundet sin stilling. Faktisk er hun uddannet jurist, men allerede under studiet havde hun gået og overvejet, om det egentlig var det, hun ville. Fra hun var 10 år, havde hun sagt til sin mor, at hun ville være forfatter, fortæller hun, og hendes hjem leverer syn for sagn.

På en piedestal ved siden af skrivebordet er opstillet hendes første skrivemaskine, en Lettera 22 med en maskinskrevet stump tekst i. Dog ikke af Jannie Solaas selv, men af James Baldwin. Fordi den betyder noget for hende.

Hjemmesiden har hun også selv lavet. Af ren nødvendighed, forklarer hun, for ingen af dem, hun kendte, der havde forstand på den slags, havde tid. Det tog hende 15 timer i døgnet i mere end en måned, og havde hun vidst, hvor meget, hun skulle sætte sig ind i, havde hun måske ikke gjort det, siger hun. Men nu er den der, delt op i en betalings- og en gratis del.

Det er gratis at lægge en tekst ud og få respons, melder man sig ind og betaler 350 kroner årligt, får man tillige skrivetips, opgaver og artikler.

Elastisk kreativitet

Net, højskole eller skriveinstitut; alle de undervisere, jeg taler med, beskriver det samme fællestræk ved de mennesker, der melder sig til kursus:

»De har alle en lidenskab for litteraturen, men den er skjult. For det er ikke seriøst at sige: 'Jeg vil være forfatter',« siger Jannie Solaas.

»Undervejs begynder de imidlertid at tage det seriøst og at stå ved det. Det er en stor personlig rejse, det kræver mod bare at komme, men jeg kan se, hvor de liver op, det gnistrer i deres øjne, når de læser op og får respons. Det er det, jeg elsker ved at undervise.«

Jannie Solaas lægger stor vægt på det ubevidste.

»Det er sjældent spændende at fortælle fra hjernen, man skal ned i underbevidstheden, ned til guldet,« som hun siger.

»Jeg forestiller mig, at man strækker fantasien i alle retninger, kreativitet er et elastisk materiale, man kan hive og strække i klumpen.«

»Jeg har altid selv arbejdet med andet end hjernen. Jeg kunne ikke trække vejret på jura.«

»Jeg kan mærke deres glæde, det skaber i sig selv sammenhold, men jeg håber, de også vil forstå, hvor stor en del af dem, det kreative udgør. Man tillader sig selv at gå ind i sit eget lille rum. man finder en kreativitet, som ellers ikke kommer til udtryk. Det er en ren bølge, jeg er høj, de er høje, der er ingen negativ respons.«

Jannie Solaas giver folk opgaver, hvor de er nødt til at slå hjernen fra, hvis de skal kunne løse dem, fortæller hun.

»For eksempel giver jeg dem et åbent kodeord, som sætter gang i fantasien, men uden at opstille kriterier. De får kun fem minutter, så de er nødt til bare at skrive. Når de kun har fem minutter, reagerer de ofte med 'Ej, hvordan skal jeg ...', men så slår hjernen fra, og de begynder at skrive.«

På hendes romanhold er en populær opgave at tage fat i en vigtig person, gerne hovedpersonen og derefter gå frem og tilbage i tiden. Hvis personen er mellem 30 og 50, hvordan var vedkommende så, da hun eller han var mellem 0 og 20? Og mellem 60 og 70?

»Hvor gør det 'ondt i navlen'? Hvornår bryder personen ud? Det får dem til at se på deres personer på en ny måde, de får et rum at se personerne i,« forklarer hun.

Nogle gange stiller Jannie Solaas en kursist opgaver for at denne selv skal finde den røde tråd. Hun designer opgaverne specifikt til hver enkelt, man kommer ned i et nyt lag, når der bliver sat en ny ramme, man bliver sat over for nye udfordringer, forklarer hun.

Eksempelvis kan hun opfordre en kursist til at tage sin hovedperson samt en anden vigtig person i teksten og interviewe dem hver for sig. Hvor vil de hen? Hvad føler de? Eller kursisten bliver bedt om at interviewe de to sammen og lade dem skændes.

»Det, man på den måde finder på, kommer fra den kreative kerne, for som udgangspunkt ved man jo ikke, hvad de skal svare,« smiler Jannie Solaas.

Mange udkommer

»Af dem, jeg læser manus for, udkommer mange bagefter. Jeg har aldrig taget fejl, når jeg tænker, at det her manus udkommer. Jeg kan fornemme, når en bog er klar,« erklærer hun. Hun siger det ganske naturligt og ligefremt, der ligger ingen pral i udsagnet, det er bare sådan, det er.

»Spørgsmålet er, om bogen rammer det, den vil,« forklarer hun.

- Men kan du tage stilling til alle slags manuskripter?

»Når jeg læser manuskripter, er det som at gå ind i forskellige rum, også inde i mig som læser, jeg skifter person afhængig af teksten. Er det en børnebog, spørger jeg mig selv, hvordan jeg ville have syntes om den som seksårig. Er det en krimi eller en historiebog, så sætter jeg mig ind i den type læser, der vil være interesseret i det.«

Der er dog også bøger, som ikke ved, hvad de prøver at ramme, men bare fortæller en masse historier, medgiver hun. Så gælder det om at prøve at binde dem sammen.

»Så siger jeg til mig selv, her har vi 80 korte tekster, hvad har de til fælles? Måske beskriver de alle en udviklingsproces, så prøver jeg at indordne dem i temaer og finde det fælles.«

»På mit seneste romanhold var der et par stykker, som næsten var færdige med deres bøger, men andre starter from scratch. Der er også mange, som ikke tør, selv om de er dygtige. De 'skriver til skrivebordsskuffen', erklærer de, de tror de fremstår som arrogante, hvis de vil have deres ting udgivet.«

- Men støder du aldrig på forhindringer, for eksempel folk, der ikke kan abstrahere fra deres egen private historie?

»De fleste synes, det er spændende at finde på historier,« svarer hun, »men jeg har ikke oplevet, at det var en hindring for deres personlige udtryk, hvis det de skrev var deres personlige historie.«

Og hvad med det lange seje træk, kan alle holde til det? Det forsøger Jannie Solaas at imødegå ved at oprette fortsætterhold, hvor folk arbejder mere projektorienteret.

»Der kan være meget arbejde med at finde overblikket undervejs.«

Endnu ikke udkommet

Ligesom alle sine kursister vil Jannie Solaas gerne være forfatter, så jeg spørger, om hun selv er blevet dygtigere af alle de manuskripter og opgaver, der fylder hendes liv.

Det bekræfter hun ivrigt, »jeg bliver meget inspireret af folks tekster og arbejdsmetoder. Jeg er nødt til hele tiden at forholde mig, og når jeg støder på et eller andet i en tekst, så kommer jeg pludselig til at tænke, 'hov, gad vide, om jeg selv har gjort det her på et tidspunkt'? Jeg bliver selv undervist.«

Endnu har Jannie Solaas ikke udgivet noget selv.

»Men i løbet af det seneste års tid er jeg begyndt at booke bestemte dage til mine egne skriverier. Mit fokus er skiftet fra kun at hjælpe andre til at skulle have plads til mit eget,« fortæller hun.

Normalt kan hun bare lægge et par timer ind i dagen, og hvis det er scener, som hun er sikker på, kan hun skrive om aftenen, siger hun. Og hun kan skrive mange steder.

»Nogle gange skriver jeg på stranden, nogle gange på en café, det er den indre proces, der styrer, hvor meget rum omkring mig, jeg har behov for.«

Allerede for et år siden havde Jannie Solaas et færdigt udkast til sin første roman, men hun er en grundig dame, der selv følger de råd, hun giver andre, og hun har først nu i foråret rigtigt fået gået den igennem, haft tekstlæsere på og fået en vurdering fra andre forfattere, forklarer hun.

I øjeblikket ligger den hos et forlag til bedømmelse.

Serie

Skrivelyst

Seneste artikler

  • Da printeren stak af

    6. august 2010
    En aflivet printer, et genfærd og en lussing er nogle af de fænomener, man møder på Borups Højskoles skrivekursus. Der er Sudoku på toiletrullen, men ellers har bogstaverne magten totalt. Koncentrationen om at bidrage og give respons er intens
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her