Læsetid: 3 min.

Arkitekturens Mozart

Absolut rumgehør, stringens, mod, lethed og lys var ord, der blev brugt om Henning Larsens bygværk på en eftermiddag i æstetikkens tegn. Selv fejrede han sin fødselsdag ved at fejre en anden
Kultur
27. august 2010

Henning Larsen behøvede ikke at bevæge sig ret langt væk fra sit hjem for at blive fejret på sin 85-års-fødselsdag. Han gik fra sin lejlighed i Kronprinsessegade skråt over gaden til restaurant Orangeriet i Kongens Have, hvor venner og bekendte fylkedes. De udgjorde tilsammen på det nærmeste et kulturelt topmøde. Jeg gik rundt med min blok og spurgte gæsterne ud om deres forhold til Henning Larsen, der er en af de få danskere, der kaldes verdensarkitekt.

Billedkunstneren Erik A.: »Jeg har lavet en udsmykning for ham på Roskilde Universitet. Jeg kan lide hans måde at arbejde med lys på. Han er ekstremt stringent, og han er world wide!« Forfatteren Kirsten Thorup supplerede:

»Det gjorde et stort indtryk på mig, da jeg for mange år siden så Handelshøjskolen, som han har tegnet. Der er noget lyst og nordisk i hans udtryk, som har stor skønhedsværdi. Jeg tænker ikke kun på lyset som sådan, men der er noget lyst i mentaliteten«

Biografejer Anette Trampedach, studenterkammerat med forfatteren Lone Backe, gift med Henning Larsen, fremhævede hans holdning til lys og rum. »Og så har han jo smidt interessante ting på bordet om bygherrer og magt,« tilføjede hun. Forfatteren Frederik Dessau beundrede Henning Larsens lethed og klarhed, mens den tidligere generaldirektør for DSB Ole Andresen beundrede hans mod som arkitekt.

Årets pris

Komponisten Bent Fabricius-Bjerre sagde: »Jeg har kendt ham altid, men er væsentligt ældre end han, nemlig tre måneder. Hans arkitektur er dejligt clean og minimalistisk. Jeg forsøger selv med min musik at udtrykke mig så kort som muligt ligesom ham. Han er arkitekturens Mozart«.

Maleren Per Kirkeby ankom og slog sig ned i en stol ved siden af Henning Larsen, der havde anbragt sig strategisk ved døren ud til haven. Filminstruktøren Jytte Rex havde travlt med at fotografere dette kulturgiganternes møde.

Men ret beset var Henning Larsen ikke kommet for selv at blive fejret. Han brugte sin fødselsdag på at fejre en anden ved at uddele en pris. Det har han gjort på sin fødselsdag hvert år siden 2001. Blandt de tidligere modtagere er navne som Merete Ahnfeldt-Mollerup for god kunstformidling og Niels Vest, som har lavet flere arkitekturfilm.

Nu rejste Henning Larsen sig op, og der blev stille. »Fin dag, dejligt vejr, søde mennesker,« sagde han og overlod ordet til kunsthistoriker Bente Scavenius, der motiverede, at prisen i år gik til arkitekturfotograf Jens Lindhe, som har løst talrige opgaver for Henning Larsen. Hun sagde: »Når jeg tænker på Jens Lindhe i forhold til hans fotografi, så tænker jeg på en mand, der er evigt forundret over skønheden såvel i detaljen som i helheden.«

Jens Lindhe, der oprindeligt er fra Malmø, priste i sin takketale Henning Larsen for at have absolut rumgehør på samme måde, som nogle musikere har absolut gehør.

Én var ikke inviteret: Mærsk. Hele Danmark fulgte med, da skibsrederen påtvang den opera, som Henning Larsen har tegnet, et grimt gitter på facaden. Efter at have stået i kø dumpede jeg ned i stolen ved siden af Henning Larsen, der fortalte, at Udenrigsministeriet i Saudi-Arabien var den bygning, det havde givet ham mest glæde at tegne. Hvorfor? »Det var et kæmpestort projekt, hvorfor der var mange muligheder for at udfolde sig,« forklarede han. Han var dengang meget optaget af islamisk arkitektur og kultur, som havde inspireret ham.

Og balladen om Operaen, har du lagt den bag dig?

»Den har jeg glemt!«

Kom der et efterspil til den bog, du skrev om konflikter-ne?

»Ikke så vidt jeg ved. Jeg var blevet pålagt ikke at udtale mig om Operaen, men jeg valgte at gøre det alligevel, fordi det, jeg blev budt, simpelthen var for groft«.

Tror du, der er chance for, at gitteret ad åre kan blive fjernet?

»Nej, det tror jeg ikke.«

Nu ankom Bjarke Ingels, den unge komet i dansk arkitektur, som var den første, der fik en pris af Henning Larsens Fond. Han overtog min stol, og jeg kunne ikke undgå at høre, at den unge aflagde en slags rapport til sin mentor. De talte om store projekter i Kasakhstan og på Manhattan.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her