Læsetid: 4 min.

Big Boi skal ikke lege Lil Wayne

Det er syv år siden, OutKast forsynede verden med historiens måske mest opfindsomme hiphopudspil. Nu får duoens undervurderede halvdel endelig lov til at tage bladet fra munden på en overdådig tour de force. Musikalsk og vittig, frygtløs og velorienteret. Big Boi er definitivt færdig med at stå i skyggen af sin gamle makker
Det er syv år siden, OutKast forsynede verden med historiens måske mest opfindsomme hiphopudspil. Nu får duoens undervurderede halvdel endelig lov til at tage bladet fra munden på en overdådig tour de force. Musikalsk og vittig, frygtløs og velorienteret. Big Boi er definitivt færdig med at stå i skyggen af sin gamle makker
Kultur
9. august 2010

Er der nogen, der husker nummeret »Roses« fra OutKasts Speakerboxxx/The Love Below-dobbeltplade fra 2003? Det var mindeværdigt af flere grunde. Singlehittet om den gudeskønne Caroline, der var så opslugt af egen fikse pakke og havde næsen så højt i sky, at hun ikke troede sig i stand til at stinke, var egentlig Andre '3000' Benjamins lille genistreg. Men makkeren Antwan 'Big Boi' gæstede det med en skypumpe af en rapsvada, som for en stund kaprede rampelyset: »Well she's got a hotty body, but her attitude is potty/When I met her at a party she was hardly acting naughty,« indledte Big Boi og haglede derefter kaskader af inciterende indrim af sted. Med 16 intense og ordbugnende takter satte han en fed streg under sine sublime evner på mikrofonen.

Alligevel stod den mindst udskejende halvdel af OutKast fortsat i skyggen af sin spektakulære og opmærksomhedskrævende makker. Det bør slutte nu, for mens modemanikeren '3000' de senere år har brugt kræfterne på diverse i bedste fald forglemmelige optrædener i middelmådige Hollywood-film og serier, har Big Boi arbejdet på sit første reelle soloalbum. Et udspil, der har været ventetiden værd. Oven på seks år med juridisk tovtrækkeri og efterfølgende skrotning af en del materiale, fordi sparringspartneren 3000 var låst af sit pladeselskab og ikke måtte optræde som gæstesolist, indfrier den teknisk intet mindre end suveræne rapper nu sit fulde potentiale. Mindst.

Sir Lucious Left Foot - the Son of Chico Dusty er et forbavsende hiphopalbum og samtidig et sammensurium af pop, opklippede melodistumper, gungrende trommeproduktioner, syrede synthesizer-klodser, en futuristisk versionering af P-funken, tilløb til guitarsoli a la Hendrix og nogle sjældent varierede rimstrukturer, hvor Big Bois flow efter behag stejler, indhenter hængepartier, forcerer, dikterer, smyger og punkterer. Det er vældig lytteværdigt og ekstremt medrivende. Man skal således være ekstremt gammeldags skruet sammen for at afvise den gennemførte musikalitet, som rapperen manøvrerer sit indbyggede instrument med.

Big Bois egen slikkepind

»Here's something new,« proklamerer Big Boi sidst i den heftige »Night Night«, hvor han netop har tilbagelagt en syndflod af virkemidler og blærerim - så blændende eksekveret, at det er til at holde ud. Man sidder og smiler med, mens han med største selvfølge strør om sig med linjer som: »
Night night, I recite when I step up to this mic/Reputation trump tight like the husband want a wife/Stay sharp as broken glass, get busted on or smashed/ hen your ass cross paths with this half of the Kast

Det mest interessante ved Sir Lucious Left Foot - the Son of Chico Dusty er netop, at man føler, at den konstant kvindebedårende, ja liderlige, Big Boi ikke blot søger nye veje med sin musik, men også lykkes med det. Nøjagtig som OutKast gjorde det over flere skelsættende omgange, da gruppen funkede hiphoppen ind i det foregående årti.

Efter sigende kom Big Boi i juridisk uføre, da OutKasts sædvanlige pladeselskab krævede, at han skrev et hit i stil med Lil Waynes storsælgende og dybt kommercielle »Lollipop«. Han lod meddele, at det ganske enkelt var »blasfemi«, og så skiftede han ellers fra Jive til Def Jam.

Måske lyttede bosserne på Jive ikke ordentlig efter, før de forlangte, at en af det nyeste årtis bedst sælgende og kunstnerisk mest uplettede rappere skulle give den som kopist. Tænkte sig om gjorde de i hvert fald ikke, og Sir Lucious Left Foot - the Son of Chico Dusty rummer faktisk en række iørefaldende øjeblikke. Den groovende »Turns Me On« er luksuslytning, som bringer minder til Big Bois tidligere soulexplorationer, og »Follow Us« har et omkvæd, der givetvis lefler for radiobølgerne. Resten af nummeret byder på så mange fiffige indspark og raffinerede elementer, at det ikke synes letkøbt eller uinteressant at dykke dybt i. Dernæst har vi den talkboxinficerede og stumpt pulserende »Shutterbugg«, som vel er noget af det tætteste, vi kommer på et decideret OutKast-nummer. Men så kigger man efter i bookletten og konstaterer, at det er den falmede og konforme superproducer Scott Storch, som leverer det komplekse beat. Big Boi får tilsyneladende det bedste frem i folk, for den om muligt endnu mere visne Lil Jon leverer produktionen til den balancerede sjæler, »Hustle Blood«, der atter sætter skuespilleren Jamie Foxx i scene som en crooner med kant og palet.

En suppe uden huller

Og på »General Patton« har rapperen selv været med til at skrue på knapper, og han får både samplet et pompøst vibrerende operakor fra en 48 år gammel Aida-indspilning og arrangeret en sektion truttende tubaister. Det ender på besynderlig vis alt andet end kakofonisk, faktisk grænsende til det fængende.

Sir Lucious Left Foot - the Son of Chico Dusty stikker altså i en hulens masse forskellige retninger, og alligevel fornemmes albummet som en helhed. Bundet sammen af Big Bois konstante nærvær, kløgtige rablen og vokale overskud. Det er uhyre svært at finde hår i suppen på en hiphopplade, der måske nok mister momentum på den sidste tredjedel, men ikke desto mindre - sammen med The Roots' seneste langspiller - står som den stærkeste fra et stort pladeselskab i år. Og suverænt den mest spændende. Big Boi er for stor til at stå i skyggen af nogen som helst. Det gør han heller ikke længere.

Big Boi: Sir Lucious Left Foot - the Son of Chico Dusty (Def Jam/Universal). Er udkommet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her