Baggrund
Læsetid: 5 min.

Det folkelige vendepunkt

I august 1943 brød en række strejker ud i Odense, efter at byens tyske kommandant havde posteret bevæbnede vagter ved bygningen af et tysk marineskib. Strejkerne bredte sig til gadekampe i byen, der snart blev hjemsted for en folkelig vrede med scenerier, som ikke tidligere var set under den nazistiske besættelse af Danmark. Det blev Outzes ilddåb og Informations dåb.
Kultur
4. august 2010

På Nationaltidende i København følger Børge Outze begivenhederne med største interesse. Med sit kendskab til by og folk holder han sine landsdækkende modtagere af illegale nyheder ajour. Hans stil er nøgtern og konkret. Han lader fakta tale for sig selv efter engelsk forbillede: Facts speak loud.

På Fisketorvet i Odense bliver en elektriker skudt i underlivet af to tyskere. Med forstærkninger fra Jylland tæller dansk politi nu 360 mand. Werner Best kommanderer SS-bataljon Cholm med hundrede politisoldater til Odense. Landets partipresse ofrer kun få linjer om tumulterne i etatsrådernes og eventyrenes by. Det er ikke her, læserne får besked, hverken om Munke Mose eller bataljerne i Messina. Den sidste tyske soldat flygter samtidig ud af Sicilien, en afgørende vending i krigen, men fra Udenrigsministeriets Pressebureau pålægges de danske aviser kun at omtale rømningen i en to-spaltet rubrik - og med forbud mod at triumfere.

Sabotager

Outze rapporterer videre på sin måde. Han skildrer døgnets begivenheder i daglige illegale rapporter og afleverer en større opsamling en gang eller to om ugen.

Han følger op på de væsentligste nyheder. Den danske elektriker dør af sine skudsår. I Asylgade væltes en stor dansk politibil. En tysk løjtnant på orlov fra Norge skyder på to arbejdsdrenge og slås halvt ihjel. Urocentret flytter fra midtbyen ud til Skibhuskvarteret, men ingen forstæder går fri. To naboer til en frikorpsmand i Bolbro bliver af SS-folk slæbt til det tyske hovedkvarter på Sdr. Boulevard og tortureret. Dermed føjes tortur for første gang til det nazistiske arsenal af magtmidler i Danmark. Læger på sygehuset er rystede. De låner farvefilm hos lokale kriminalfolk og tager billeder af de to mænds læderede kroppe. Kort efter cirkulerer billederne over det ganske land. Samtidig kan Outze fortælle om en lang række sprængninger af jyske jernbaneskinner. Sabotørerne fisker i rørte vande og vinder en folkelig bevågenhed som aldrig før. Antallet af registrerede sabotager brager løs fra 47 i juni, til 94 i juli og 213 i august. Nu får også udlandet at vide, hvad der foregår. Henrik Kraft, der er reklamechef på Tuborg og fætter til den konservative Ole Bjørn Kraft, sørger for at ekspedere Outzes nyheder til Sverige, hvorfra de kommer i svensk radio, ud på telegrambureauet TT og til BBC i London. I Odense er det åbenlyst, at hverken borgmester Vilhelm Werner eller andre lokale kræfter magter situationen. Med forstærkning fra København er politistyrken nu på 640 betjente, men mange er bundet til vagter ved ødelagte butikker og lejligheder. Outzes gode ven, det radikale byrådsmedlem A.C. Normann advarer: »Vi er på et hængende hår ved at komme ind i en tilstand for landet som den, de har i Norge«. Selv nazisterne i København er bekymrede. Fædrelandets redaktør, Helge Bangsted, opsøger justitsminister Thune Jacobsen og forlanger beskyttelse mod »de kommunistiske bander«.

Outzes ilddåb

Bladmagerne i Outzes illegale kreds hungrer efter nyt. Nogle er så utålmodige, at de springer de forsinkende mellemled over og stiller på Nationaltidendes politiredaktion for at få del i seneste nyt. Andre kommer for at fortælle, hvad de ved. Dette er Outzes ilddåb. Et folkeligt oprør er under udvikling, og han kan som ingen anden orientere sine læsere om hver en fase. Med sit eminente netværk af kilder over og under jorden kombinerer han journalistens håndværk med den illegales diskretion og bryder gennem den officielle mur af tavshed og løgne. Journalistikken er blevet en uomgængelig magtfaktor. Det samlede billede af de små og store nyheder er, at Danmark - og Tyskland - står foran det afgørende vendepunkt i besættelsens historie. Og så midt i ferietiden! Rigsdagen og regeringen er på sommerferie. Ministrene er på deres landsteder - Scavenius på Voergaard i Vendsyssel, Gunnar Larsen på Højkol ved Skanderborg etc. Nødtvungent rejser ministrene mod København, mens de undervejs hører, at Ole Bjørn Kraft i en tale i Ollerup kræver en ny regering på parlamentarisk grund. Børge Outze bliver trukket til side i et kontor på bladet. Entreprenør T.K. Thomsen, der sidder i Nationaltidendes bestyrelse, vil gerne vide, hvad der foregår i landet, især i disse urolige tider. Han ved, at Outze har fingeren på pulsen. Derfor beder han om, i al diskretion, at få fremstillet en daglig nyhedsoversigt, som i fortrolighed skal leveres til bladets bestyrelse og chefredaktion. Det kan lyde fordækt, men den slags interne nyhedsbreve er udbredt i andre virksomheder og organisationer. De er hverken underlagt censur eller påbud fra Pressebureauet; de er faktisk legale.

Informations dåb

Outze er vidende om, at T.K. Thomsen har sine særlige interesser at pleje. Han er formand for Arbejdsgiverforeningen, der er en af bladets ejere. Mere interessant er han dog som medejer af entreprenørkoncernen Wright, Thomsen & Kier, der er hovedleverandør ved byggeriet af de store tyske lufthavne, betonbunkers og fæstninger på den jyske vestkyst. Strejkerne i Ålborg og Århus har netop sat de dele af byggeriet i stå, som er afhængige af forsyning og transport fra de to byer, så lige nu er direktør Thomsens aktuelle omsorg for en troværdig nyhedsformidling temmelig åbenlys. Outze lover at levere. Han samler en pæn buket af døgnets nyheder fra sine mange kilder. Fra pålidelige kolleger på redaktionen får han de historier, som ikke har nogen chance for at blive trykt. Det gælder også leverancer fra bladets folk i provinsen og korrespondenter i udlandet. De indtelefonerer deres nyheder til en diktafonvalse i bladhusets telegramredaktion, hvor en betroet medarbejder, Per Amby, sorterer stoffet og skriver det ud på maskine. For at sikre, at manuskripterne til de interne nyhedsbreve ikke af vanvare havner i avisen, forsyner han dem øverst på papiret med overskrifter som 'Kun til Orientering', 'Privat for Redaktionen' eller 'Til Information'. Den 20. august skal et telegram om urolighederne i Odense hastes igennem, så Amby nøjes i farten med 'Information'. Det bliver hængende i daglig brug og i munden på entreprenør Thomsen - og så har Børge Outzes navnløse nyhedsbreve fået deres navn.

»Ganske pudsigt,« noterer Outze, »at T.K. Thomsen var med til at døbe Information!«.

Uddrag af Ole Langes og Alex Frank Larsens bog 'Outze - Reporter, Redaktør, Revser'. Informations Forlag.

Serie

Informations blodige fødsel

Seneste artikler

  • Klapjagt på nyheder

    2. august 2010
    Den intensiverede jagt på illegale medfører, at Aksel Larsen og andre tilknyttet 'Frit Danmark' bliver afsløret og anholdt. Ole Kiilerich overlader sin redaktørpost på 'Frit Danmark' til Kate Fleron, der er kollega på Nationaltidende og i øvrigt bor sammen med sin afsatte chef Aage Schoch...
  • Fronterne trækkes op

    28. juli 2010
    Sidst i februar 1942 lykkes det endelig for den tyske presseattaché og gesandtskabet at få Nationaltidendes chefredaktør Aage Schoch sat på porten fra bladhuset Ved Stranden. Det er kulminationen på en lang strid om ord
  • Nærkontakt fra London

    27. juli 2010
    Kort efter De frie Danskes debut i december 1941 kommer bladgruppen i kontakt med den danske faldskærmsmand Mogens Hammer, som i juledagene kastes ned med fly fra England

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her