Læsetid: 4 min.

Da der gik mode i reality-tv

MTV's 'The City', som havde premiere på sæson to i går, er en ud af flere realityserier, der bruger modeinstitutioner som ELLE Magazine og tøjbrandet Diane von Fürstenberg som ramme for fortællingen. Mode er endegyldigt blevet en del af popkulturen, og reality-tv er blevet det nye modeblad
Tv-serien 'The City' tager udgangspunkt i New Yorks modeverden.

Tv-serien 'The City' tager udgangspunkt i New Yorks modeverden.

23. august 2010

Man vil de næste måneder ikke kunne svinge en Fendi- taske uden at ramme en amerikansk realityserie, der udspiller sig i modeverdenen. I går startede anden sæson af MTV's reality-dokumentarserie The City, der følger den 25-årige designerspire Whitney Port, som bl.a. er ansat hos den amerikanske designer Diane von Fürstenberg i New York, og den mere dubiøst iscenesatte karakter Olivia Palermo, der kæmper med arbejdsmoralen som assistent hos ELLE Magazine. Til efteråret starter Top- model på dansk og har premiere på sin 15. sæson i USA den 8. september. Tidligere har danske seere kunne følge med i Project Runway, et udskilningsløb for designere, Stylista, hvor en gruppe unge kæmper om en ansættelse hos ELLE Magazine i New York, og Running in Heels, hvor tre praktikanter løber om kap i magasinet Marie Claires åbne kontorlandskab om en ansættelse. På dansk kom så i foråret Veninder på 1. klasse, hvor én af karaktererne ansættes på magasinet Bazar.

»Serierne er et billede på, at mode er blevet en del af popkulturen på en måde, den ikke har været før. Man har klædt stjerner på før og kigget på dem, der gik ned ad den røde løber. Men nu kan vi gå ind på nettet og tjekke Lady Gagas og Michelle Obamas tøj. Vi kommer ind i en verden, der før var meget lukket. Vi ser for eksempel designprocessen, og hvordan man bliver en god model,« siger Chris Pedersen, modejournalist og redaktionschef på modemagasinet Cover, om tendensen og fortsætter: »Der findes en blog for Courtney Love (Kurt Cobains enke, red.), What Courtney Wore Today, hvor der er daglige opdateringer på, hvad hun har på. Det ville vi jo aldrig se i 1992. Hvis jeg som ung Nirvana-fan havde set det, var jeg faldet død om, men det er accepteret nu.«

Økonomisk redning

Chris Pedersen mener, at fusionen også skyldes, at unge piger har flere penge mellem hænderne end tidligere, at der er en købestærk målgruppe at nå via skærmen, at modebranchen i de seneste 10 år har mistet annoncører, og at modemagasinernes salgstal falder.

»Magasinerne og tøjmærkerne har derfor måttet finde nye måder at udvide deres univers og eksponere sig på. De opdager så, at tv har en rigtig god eksponeringskraft. Magasinerne laver brand extension via serierne,« siger han og påpeger, at dispositionerne er uhyre bevidste. For eksempel ville Vogue aldrig være med i en serie som The City, da Vogue taler til en ældre forbruger og beskæftiger sig med high class-mode. Her passer The City's unge trendy, all-american look, der er eksklusivt uden at være avantgarde, fint med for eksempel ELLE's målgruppe. At Vogue ikke er blinde for tv-mediets muligheder, viser sig på en anden måde:

»De laver selvfølgelig en dokumentarfilm,« siger Chris Pedersen med henvisning til The September Issue fra 2009, der følger den ellers meget private redaktør Anna Wintour under udarbejdelsen af årets vigtigste nummer.

Det nye modeblad

Anne Jerslev, der forsker i realityserier ved KU, mener, at det giver god mening, at mode og reality-tv indgår en alliance, da det meste reality-tv handler om stil og taler til seerens fascination af transformationen (ikke kun af mennesker, men også af huse, som i Ekstrem Hjemmeservice). Og reality-tv-formatet - en hybrid mellem fakta og fiktion - er velegnet til at skabe en iscenesat 'drømme'-virkelighed, som modeverdenen og -magasinerne traditionelt er eksponent for.

Både Anne Jerslev og Chris Pedersen betragter da også især en serie som The City som det nye modeblad.

»Byen gøres til catwalk, og artiklerne er så de samtaler om for eksempel sex og mænd, som pigerne fører på café,« siger Anne Jerslev.

Chris Pedersen mener, at reality-tv kan det, magasinerne engang kunne, men at magasinerne ikke af den grund skal frygte for deres fremtid:

»Det er en brand extension. Tv har bare lært at skabe den drøm, som magasinerne ellers har trukket på,« siger Chris Pedersen og tilføjer, at tendensen til flermedial branding kun vil blive mere strømlinet i fremtiden.

Bliver stuerent

At The City nyder godt af koblingen til et eksklusivt brand som Diane von Fürstenberg, er Anne Jerslev ikke i tvivl om. Det giver serien et anstrøg af kvalitet, mens serien så giver noget ungdommelighed tilbage til Fürstenberg-brandet. At det synes at lykkes Fürstenberg-brandet at undgå at blive indhyllet i en she went slumming-aura ved at medvirke i en tv-genre med et traditionelt lidt trashy omdømme, skyldes ifølge Anne Jerslev, at The City har haft held til ikke kun at handle om mode, men også til at iscenesætte hele sendefladen som modisk og til at eksponere en særlig ungdommelig newyorkerlivsstil og et trendy The City-look. Et modisk look, der især mimer et stærkt brand og fiktionsprodukt som Sex and the City, der så til gengæld er kammet over og har glemt fortællingen, mener Chris Pedersen.

»En forlænget musik- video eller parfumereklame for Christian Dior,« kalder han Sex and the City 2-filmen.

Ifølge Anne Jerslev er det modiske look i The City en stor del af forklaringen på, at Port og Palermo nu udråbes som modeikoner i flere modemagasiner. Ligeledes medvirker Port med bl.a. Snoop Dogg og David Beckham i den nyeste Adidas-reklamevideo. Ifølge Chris Pedersen er realitystjernernes indtræden i mere 'stuerene' sammenhænge et symptom på en tid, hvor modegrænserne forsvinder, og moden demokratiseres. Men der er stadig grænser:

»Whitney Port er jo ikke en a-list celebrity. Jeg tvivler på, at Louis Vuitton vil bruge hende som model. Der er stadig en meget klar grænse mellem high fashion og andre former for fashionabilitet,« siger Anne Jerslev.

'The City', sæsonpremiere i går på MTV Danmark

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En dansk bjergbestiger (Mogens Jensen) har som motto : "Livet er ikke en sport for tilskuere."

Godt motto eller synspunkt. Hvem har tid - og lyst, til at bruge sit liv på at se TV ? Hvem er disse mennesker ?

Peter Andreas Ebbesen

Og hvorfor skal DR sende sådan noget skåd-TV som Eksfaktor?
Det har jeg ikke forstået.
Der er efterhånden en del mennesker der ikke hvad Poblic Service er for noget.
De tror det er det som alle vil se.
Der var noget om det i Mennesker og Medier i fredags, det var meget interessant.
VH Heidi Madsen

@ Marianne Mandoe

Da der gik mode i Reality-TV - og alle andre programmer inkl. nyhedsudsendelser i tiltagende grad blev poppede, overfladiske og ukritiske - afskaffede jeg rent faktisk mit TV og har ikke savnet det i de forløbne år.

Nu har jeg ét bud på, hvem der ikke har lyst til at se fjernsyn : Tove Andersen,

Men jeg har stadig ikke et eneste bud på, hvem der har tid - og lyst, til at bruge sit liv på at se TV ?

Hvem er disse mennesker ?

Per:

Jeg ku da godt lide at se Dus Med Dyrene og Piet Van Deurs historiske programmer og den slags, den gang man sendte saadan noget paa statsradiofonien.
Den gang var jeg saa kun en toes, saa det kan vaere min oplevelse af at fjernsyn den gang havde noget paa hjerte er en gang sentimentalt pladder som i virkeligheden aldrig fandtes.

Tak for buddet. Jeg har også selv engang set fjernsyn, og jeg løber da heller ikke langt væk og hurtigt, hver gang jeg ser et TV ... men jeg tilbringer ikke mit liv foran mine bekendtes apparater.