Læsetid: 5 min.

Hvorfor skulle man dog ikke være i Skørping?

My World Images Festival indviet på en ornli syg facon af kunstnere fra Danmark, Afrika, Asien og Latinamerika
My World Images Festival indviet på en ornli syg facon af  kunstnere fra Danmark, Afrika, Asien og Latinamerika
27. august 2010

Uuuuhhuuuuuh! Gulvet i Skørping KulturStation gynger faretruende, da østhimmerlandske skoleelever hopper efter anvisninger fra det afrocolombianske band Profetas. I løbet af få sekunder har de unge reddet det danske danseimage fra, aaarhh, ska vi ik lige ta en fadøl mere, og se det an .... Lidt efter lidt siver også det københavnske, og noget ældre, kulturfolk frem foran scenen, hvor forsangeren, en totalt smækker dame med lange sorte dreads og sort kjole med hvidt, bredt bælte, nu giver den gas med cumbia- moves, mens musikken hamrer løs, som var det lørdag aften i det hedengangne Ballroom Roskildetelt.

Det er My World Images Festivalen, der er åbnet på en overraskende location, nærmere bestemt i salen oven over Skørping Bibliotek og lokalhistoriske arkiv.

»Hvis der er nogen af jer, der aldrig har været på de her kanter før, så er det, vi kører gennem nu, det er Rebild Bakker. Og det er noget med, at det er en amerikansk nationalpark. På en eller anden måde ...« lyder det over højttaleren fra en serviceminded buschauffør fra Skelund Turistbusser. Han har fået til opgave at fragte københavnerne og ikke mindst de af kunstnerne fra Kenya, Zimbabwe, Filippinerne, Colombia, Sydafrika og andre steder, der er nået til landet inden My World Images Festivalen skydes i gang fra et hotel i Aalborg til Skørping-show.

Mens de udenlandske kunstnere straks går på opdagelse på KulturStationen, står de fleste af københavnerne og tripper lidt med flakkende blikke og skæve smil, går tøvende rundt blandt hinanden og Skørpings frivillige kulturaktivister, inden champagnen, eller boblerne som det hedder i invitationen, får gjort det hele lidt mere bærligt.

Den Tredje Verden

Men det er vist først, da zimbabwanske Dikson og syd- afrikanske Lazarus begynder at smække poetryslam ud i hovederne på folk, at bevidstheden om, at vi er i Skørping, letter og overdøves af oplevelsen af, at vi er i selskab med højtbegavede kunstnere fra Esbjerg til Uganda.

Grethe Rostbøll, tidligere konservativ kulturminister og nuværende bestyrelsesformand for Center for Kultur og Udvikling, den danske institution bag Images, har indledt aftenen med en tale om vigtigheden af at være i Nordjylland, for »hvorfor skulle man ikke være det?«. Med al den »hjertevarme og frivilligt arbejde«, der har gjort et »så grandiost arrangement« som denne åbning muligt. Og ikke mindst understreger hun vigtigheden af møder mellem den første og Den Tredje Verden. Altså som i danskere møder kunstnere fra Afrika, Asien og Latinamerika.

Wellcome to Denmark

»Jer, der er her fra efterskolerne og gymnasier osv. prøv, om I ikke kan komme tættere på dem fra Den Tredje Verden. For det er jo det, det handler om, dialog med Den Tredje Verden. I aften har I muligheden for møder med de her kunstnere. Og den dag, I skal med jeres rygsæk til Uganda, eller hvor I nu tager hen, så vil I jo have nogle venner for livet ...« forklarer hun, og tilføjer, at »den ulighed, der er i verden, også er et ansvar for jer.«

»Her kommer det med møderne igen ind, fordi forståelse for Den Tredje Verden er ikke nemt. Men den begynder med samtale og den kulturelle dimension,« siger Grethe Rostbøll, der også har sagt lidt på engelsk. Nemlig noget meget formelt til de udenlandske gæster:

»Dear guests, welcome to Denmark..

Om det falder ind under den dialog med Den Tredje Verden Grethe Rostbøll snakker om, er uvist, men senere bonder Østhimmerlands unge og et par københavnere ornli sygt med sorte breakere, hiphopere og lydkunstnere i rundkreds på dansegulvet, mens den ældre del af publikum er trukket ud i hjørnerne og under stjernerne med deres vinglas og Royal-fad.

På engelsk!

Den store sal med orange vægge og malerier på væggene er dækket op med ottemandsborde befolket af kunstnere og samarbejdspartnere, men primært af unge skoleelever og deres lærere, samt en del ældre folk, der formentlig hører til i kredsen omkring Skørping KulturStation.

Før kunstpræsentationerne og den improviserede dansetime i mødet mellem den første og tredje verden, mens borde og stole stadig står nydeligt, indledes den fjerde danske tale. Et udbrud lyder fra salen: »Altså Martin, kan du ikke i det mindste tale på engelsk!?«

Det kan Martin Tulinius fra Teatret Republique godt, og efterkommer opfordringen i sin præsentation af Teater Republique og Teater Nordkrafts nyeste satsning, et flerårigt Bollywood-projekt, hvoraf et par af musiknumrene, komponeret af Stephan Grabowski, bliver fremført for første gang af holdet bestående af bl.a. Waqas Qadri fra bandet Outlandish, Janus Nabil Bakrawi og indiske dansere i Bad Boy Bollywood.

I dont write poetry ...

»I just recite notations of Gods thoughts...« The Lazarusman går rent ind også med sine spoken words-stykker »I wanna date a white chick« og »The world has gone crazy, and its all Tiger Woods fault«. Han battler med sin jævnaldrende kollega Dikson, der med hele kroppen spytter, hvisker, stakker, stabler og adskiller ordene i et tempo, der tvinger ham til at hive højlydt efter vejret.

»I bury this love ... I bury this love like my grandmother buried my grandfather... I bury this love under thin layers of pragmatism... rationalism... in the hope that one day we'll find a way to...« Dikson bøjer sig, med armene strakt frem, og maner med sitrende fingre: »rrrrrrrrezzzurrect the dead«.

Guds søn

Resurrection, mirakler og eksorcisme er også i centrum i aftenens verdenspremiere på Son of God en film i samarbejde mellem den filippinske instruktør Khavn De La Cruz og danske Michael Noer. Som er en.... dokumentar? Næppe. En spillefilm? Njaa. En kortfilm? Måske. En forstyrret film? Temmelig. En forstyrrende film? Oh yeah. Komponenter: En dværg i Manila, der tilbedes som guds søn. En anden søns hjerte i et glas. Michael Noer, der falder om og kaster op efter mødet med det hellige bjerg. En fransk turist, der får trukket en ubestemmelig indvold ud af navlen.

Festivalens Vild smuk og anderledes-banner hænger stadig over indgangsdøren til Skørping KulturStation, da åbningsfestens gæster ved midnat vakler ud. De næste to uger vil skiltene med åbningstider for Rebild Turistbureau, Skørping Bibliotek og Lokalhistorisk Arkiv være i dialog med My World Images løfter om urban, punk, performance og støj.

My World Images Festival 26. august-12. september på Frederiksberg i Frederikshavn, Gladsaxe, Helsingør, København, Næstved, Odense, Roskilde, Rungsted Kyst, Skørping, Thisted, Vordingborg, Aalborg og Århus. I dag bl.a. She Broke my Prada, Spoken Words af Lazarus og Dikson i Næstved. Profetas, afrocolombiansk reggae og hiphop i Skørping, samt musik, film-, billed- og scenekunst i Aalborg, Århus og Vordingborg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu