Læsetid: 7 min.

Jorden i flammer

Amerikanske kunstnere bliver ved med at fortolke Vietnamkrigen, der mange år efter krigens afslutning i 1975 stadig er et åbent sår i det amerikanske samfund. Et gigantisk 'box set' fortæller historien om krigen via mere end 300 sange
Amerikanske kunstnere bliver ved med at fortolke Vietnamkrigen, der mange år efter krigens afslutning i 1975 stadig er et åbent sår i  det amerikanske samfund. Et gigantisk 'box set' fortæller historien om krigen via mere end 300 sange
11. august 2010

Der findes mange måder at fortælle historie på. Typisk via bøger, film og fjernsyn. Men med pladens opfindelse er det også muligt at fortælle historier fra det 20. århundrede i 'ord og toner'.

Det tyske nichepladeselskab Bear Family har ikke mindst slået sig op på genudgivelser af amerikansk countrymusik og tidlig rock i forbilledlige udgaver med lange og gode covernotes. Det være sig en enkelt cd med et 48 siders hæfte, en boks med fire cd'er og en over 100 sider stor bog eller et kunstnerisk udtryk strækkende sig over flere box sets med utallige cd'er (for eksempel Johnny Cashs samlede produktion fra 1955-69 eller samtlige singler fra Sun Records).

Og i enkelte tilfælde kaster Bear Family sig også over kæmpemæssige historiske projekter, som eksempelvis Songs Of The Depression med sange fra den amerikanske depression i 1930'erne og Atomic Platters med amerikanske koldkrigssange.

Nu har de overgået sig selv med indtil flere længder. ... Next Stop Is Vietnam - The War On Record: 1961-2008 er en mastodontboks i lp-format, der har taget flere år at sammensætte.

Hjernen bag boksen er amerikaneren Hugo Keesing, som er professor i adfærdspsykologi og pladesamler. Han underviste soldater i Vietnam i 1970 og '71 og begyndte her sin interesse for vietnamsange. Han underviser på Maryland University i Popular music in American Society og har ydermere en af verdens største Elvissamlinger.

Boksen indeholder 13 cd'er med mere end 300 sange samt lydklip fra tv- og radioreportager både fra Vietnam og USA samt uddrag af officielle taler med politikere som præsidenterne Lyndon B. Johnson og Richard M. Nixon.

Hele vejen rundt

Med over 300 sange kommer man hele vejen rundt. Både i forhold til kunstnerisk værdi og politiske holdninger. Der er sublime dybdeborende sange (Bob Dylans »Masters Of War«, John Prines »Sam Stone«), gode popsange (Buffy Sainte-Maries »Universal Soldier«, Paul Hartcastles »19«), kedelige popsange (Tom Paxtons »What Did You Learn In School Today«, Pat Boones »Wish You Were Here, Buddy«) og rædselsfulde snakkesange og recitationer med muzak-baggrund (»The Americans« med Gordon Sinclair, »Mr. Where is Vietnam« med Bob Necaise og 'Lil' Gary D.).

Og så er der et stort antal country- og westernsange, der ofte har patriotisk indhold, men langt fra altid går ind for krigen (Jim Reeves' »Distant Drums«). Og en lige så lang række folkesange, som primært er protestsange, også af den noget prægtige og selvretfærdige type (Rod McKues »Soldiers Who Want To Be Heroes«).

Der er sange med kendte kunstnere, halvkendte kunstnere, totalt ukendte kunstnere samt en lang række sange med soldater fra Vietnamkrigen.

Hvis man har set film om krigen, for eksempel Francis Ford Coppolas Dommedag nu (1979), Stanley Kubricks Full Metal Jacket (1987) eller Barry Levinsons Good Morning, Vietnam (1987) vil man kunne huske, at soldaterne hørte meget musik, mens de var in country, som man kaldte det at være udsendt. Alt fra Beatles og Jimi Hendrix til Louis Armstrong, men det er ikke denne del af lydsporet box settet dokumenterer, det er kun sange, der direkte relaterer til Vietnamkrigen.

Derfor indeholder de 13 cd'er både kendte sange, hits, småhits, glemte sange, flop, ukendte sange og sange som aldrig tidligere har været udsendt kommercielt.

Sangenes politiske budskab breder sig også over hele spektret. Der er sange mod krigen (de såkaldte protestsange), der er sange for krigen, der er sange, der ikke rigtig kan beslutte sig, og der er sange, som ikke nødvendigvis forholder sig sort-hvidt for eller imod krigen, men for eksempel fortæller historien om en enkelt soldat, det være sig både før, under og efter krigen.

Stof til eftertanke

Endvidere indeholder boksen en 300 siders stor bog med baggrundsartikler, hundredvis af enestående illustrationer (blandt andet mange private fotos fra hjemvendte soldater) samt gennemgange af samtlige kunstnere og sange. Gennemgange, der også placerer den enkelte sang og kunstner i krigens forløb. Fuldstændig forbilledligt tænkt og udført. Faktisk er der så meget interessant læsestof, at man ikke kan nå at læse det hele, mens man hører de mange cd'er. Her er stof til mange timers underholdning og eftertanke.

Som en utrolig bonus indeholder boksen også en cd-rom med samtlige sangtekster og taleudskrifter, så man virkelig kan gå i dybden med indholdet på de mange cd'er.

Boksen repræsenterer hele USA og omverdens forhold til Vietnamkrigen. Set gennem amerikanernes øjne. Politisk var og er der mange måder at forholde sig til krigen på. Man kan være mod alle krige; Make love not war. Man kan være mod Vietnamkrigen specifikt, fordi man ligesom for eksempel verdens største bokser, Muhammad Ali (dengang Cassius Clay) ikke syntes, han havde noget udestående mod nordvietnameserne.

»De har aldrig kaldt mig nigger,« som han sagde, da han nægtede militærtjeneste og blev frataget sit verdensmesterskab.

Men man kan også være imod Vietnamkrigen, fordi man synes, den bliver grebet forkert an. At man for eksempel lader sine unge soldater totalt i stikken, fordi man ikke har en klar strategi for selve krigen. Og så kan man selvfølgelig være for krigen. Ubetinget eller med nogen af de samme argumenter som modstanderne.

Det er det boksens første cirka ni cd'er stiller frem. Sange af alskens observans og vinkel. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at efterhånden som vi nærmer os krigens afslutning, er der flere og flere sange, der på den ene eller anden måde ikke går ind for krigen 100 procent. Og der er ikke mange heltesange tilbage.

Helte eller skurke?

Endelig er der også hele krigens efterbyrd. Når soldaterne kom hjem, var de så helte eller skurke? Til at begynde med var krigen heroisk, og soldaterne kom hjem som patriotiske helte, men man glemte at tage sig af dem. Og efterhånden som 1960'erne lakkede mod enden, og ungdomsoprøret var i fuldt flor, blev de hjemvendte soldater modtaget med alt fra væmmelse til ligegyldighed.

Soldater, der selv var imod krigen, blev ikke alle sammen antikrigsbevægelses helte, og de blev betragtet som landsforrædere af amerikanere, der gik ind for krigen. Og de andre soldater, der blot vendte hjem, var der heller ikke nogen, der kunne bruge til noget.

Og igen glemte man at tage sig af dem. Selvom posttraumatisk stresstilstand allerede var et kendt fænomen blandt læger og psykologer, var det ikke noget den amerikanske hær tog sig af.

Hele denne efterbyrd er også illustreret musikalsk, ikke mindst i de mange sange af soldaterne selv. Boksen viser, at der stadig er et stort netværk af tidligere vietnamsoldater, der blandt andet kommunikerer via sange.

Nogen klarede sig fint, da de kom hjem. Andre knap så godt og mange har den dag i dag psykiske problemer. Flere gemte sig (det er nemt at blive væk i USA) eller begik selvmord. Andre døde på grund af eftervirkninger fra sprøjtegiftstoffet 'Agent Orange', som blev brugt til at ødelægge de nordvietnamesiske skove, så man kunne få øje på fjenden. 'Agent Orange' menes at have dræbt mange hundredetusinde vietnamesere og efterfølgende gjorde et tilsvarende antalhandicappet . Tallet af amerikanske dødsfald er naturligvis langt mindre, men alligevel stort nok til, at amerikansk lovgivning senere gav de hjemvendte soldater og deres familier kæmpe erstatninger.

Selv mange år efter krigens afslutning i 1975 var den et åbent sår i det amerikanske samfund. Et sår, der igen og igen blev pirket til, fordi den repræsenterede to generationer, der var endnu mere adskilt og meget længere fra hinanden, end vi for eksempel oplevede i Danmark. Kommunistforskrækkelse lå stadig som en forbandelse over koldkrigsgenerationen. Vi taler ikke Erhard Jacobsens 'Røde lejesvende', men 'Hellere død end rød' og så mene det helt bogstaveligt.

Vietnamkrigen igen, igen

Amerikanske kunstnere vedbliver med at tolke krigen. Denne boks har indtil flere cd'er med sange fra slutningen af 70'erne og helt op til nu, og også på film og i bøger endevendes Vietnamkrigen igen og igen. Hvor Anden Verdenskrig kan siges at være en 'god krig', så er Vietnamkrigen på alle måder en 'ond krig'.

Da Johnny Cash i 1971 havde underholdt amerikanske tropper i Vietnam, kom han tilbage og talte offentligt krigen imod.

»Den krig gjorde mig bare syg,« har han senere sagt.

»Men måske har Vietnam lært os den lektie, at vi ikke skal involvere os i fremmede krige. Måske har vi da lært den lektie. Det håber jeg.«

'... Next Stop Is Vietnam The War On Record: 1961-2008'. Hugo Keesing. Red., Bill Geerhart. Forord, Country Joe McDonald Bear Family Records i samarbejde med Die Tageszeitung. 13 cd'er + bog Kan købes via amazon.de eller bear-family.de for cirka 200 euro

Udvalgte kunstnere: Joan Baez, Beach Boys, Bellamy Brothers, Pat Boone, Eric Burdon & The Animals, Glen Campbell, Johnny Cash, Jimmy Cliff, Country Joe & The Fish, Billy Ray Cyrus, Charlie Daniels, Donovan, The Doors, Bob Dylan, Steve Earle, Flying Burrito Brothers, Connie Francis, Fugs, Marvin Gaye, Grand Funk, Merle Haggard, Paul Hastcastle, Tim Hardin, John Lee Hooker, The Kingston Trio, John Lennon, Huey Lewis & The News, Roger McGuinn, Barry McGuire, Rod McKuen, Melanie, Phil Ochs, Tom Paxton, John Prine, R.E.M., Jim Reeves, Matha Reeves & The Vandellas, Paul Revere & The Raiders, Marti Robbins, Kenny Rogers, Barry Sadler, Buffy Sainte-Marie, Pete Seeger, The Shirelles, Simon & Garfunkel, Hans Snow, Bruce Springsteen, Edwin Starr, The Statler Brothers, Steppenwolf, 10.000 Maniacs og Hank Williams Jr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Oreskov

Hvis man ser ordentlig efter findes der ikke 2. men 4. anti-krigs sange på Bob Dylans: ”The Freeweelin´Bob Dylan”. Nemlig:
Blowin´ in the Wind
Masters of War
A-Hard Rain´s A-gonna Fall
Talkin´ World War 3. Blues

Jeg syndes selv at ”Masters of War”, er den betydeligste anti-krigs sang nogensinde, fordi den går bag om selve problematikken om krigens rædsler, og afslører krigens årsager, nemlig kapitalen og pengemændenes verden. Dem der scorer kassen på krigen, og derfor også dem der holder gryden i kog! I bogen ”Krigsforbrydelser i Vietnam” redegør Bertrand Russell netop. for betydningen af krigs økonomien, selve rygraden i Amerikas økonomi.

Jedi Mind Tricks - Uncommon Valor (A Vietnam Story)

http://www.youtube.com/watch?v=7r0KpWMNxnM

Jimi Hendrix - Machinegun

http://www.youtube.com/watch?v=co3YdzS9rig&feature=related

(ved ikke om denne handler specifikt om Vietnamkrigen, men han dedikerede den bla. til soldaterne i Vietnam. Pga. youtubes 10 minuters grænse mangler slutningen dog her, men der har de fleste alligevel sikkert fået nok :) Den findes i denne version på Band of Gypsys.)

Men kan blot være enig med Claus Oreskov, "Masters of War" har en fantastisk tekst.