Læsetid: 4 min.

Karen Jespersen: Også VK tager fejl om islam

Sammen med sin ægtefælle, Ralf Pittelkow, undsiger den tidligere minister for S og V samtlige de regeringer, hun har været medlem af
Ægteparret Karen Jespersen og Ralf Pittelkow har harske ord om hendes tidligere minister-kolleger, både i VK og i Socialdemokratiet. Deres harskeste ord er dog   forbeholdt muslimer.

Ægteparret Karen Jespersen og Ralf Pittelkow har harske ord om hendes tidligere minister-kolleger, både i VK og i Socialdemokratiet. Deres harskeste ord er dog forbeholdt muslimer.

Morten Holtum

23. august 2010

VK-regeringens plan mod radikalisering af de muslimske miljøer bygger på en »fejlagtig opfattelse« af den reelle fare, som islamisme udgør.

Det skriver tidligere velfærdsminister Karen Jespersen (V) i bogen Islams magt - Europas ny virkelighed, som i morgen udkommer på Jyllands-Postens Forlag. Forfatterskabet til bogen deler Karen Jespersen med sin ægtefælle, Ralf Pittelkow, der er politisk kommentator ved Jyllands-Posten.

Ægteparret retter skytset mod VK's plan 'En fælles og tryg fremtid' fra januar 2009. Planen blev fremlagt af Fogh-regeringen, mens Karen Jespersen stadig var minister. Hun udtrådte først af Løkkes nydannede regering i april 2009. Siden har hun beklædt posten som formand for Folketingets integrationsudvalg.

Om VK-planen mod islamisk radikalisering skriver Jespersen & Pittelkow:

»Planens definition på radikal islam eller islamisme er særdeles uklar og fører til en helt uholdbar bagatellisering af islamismen.«

Parret skriver videre:

»Kendsgerningen er, at en meget stor del af den organiserede muslimske aktivitet, som har politiske perspektiver, er domineret af islamister.«

Videre hedder det:

»De islamistiske budskaber har et betydeligt potentiale i de muslimske indvandrerbefolkninger i Europa, herunder Danmark.«

'Tåget forestilling'

Ægteparret anklager VK- regeringen for at ignorere en demografisk udvikling, der er til muslimers fordel:

»I planen er der ikke den ringeste opmærksomhed på, hvad ændringen i de europæiske befolkningers sammensætning vil betyde for disse tendenser.«

Videre hagler kritikken ned over Karen Jespersens tidligere ministerkolleger:

»Regeringens plan bygger på meget tågede forestillinger om, hvad islamisme overhovedet er. Det fremgår også af de bud, der gives på, hvorfor nogle muslimer tiltrækkes af den. Man ser det primært som det danske samfunds skyld - unge muslimer føler sig tilsidesat. Man har tilsyneladende ikke skænket det en tanke, at islamismen er en politisk ideologi, som gør sig gældende i både den muslimske og den vestlige verden.«

Videre lyder salven mod VK:

»Det er helt hen i vejret at fremstille dette fænomen som en konsekvens af, at nogle unge mennesker oplever visse problemer i det danske samfund.«

Karen Jespersen og Ralf Pittelkow giver VK-regeringen dette skudsmål:

»Den ringe forståelse af islamismen og hangen til at bagatellisere den smitter af på den førte politik.«

Af Karen Jespersens hjemmeside fremgår, at hendes Venstre-vælgerforening fejrer udgivelsen af bogen ved i overmorgen, onsdag, kl. 19 at holde en 'bogpremiere' i Hadsten Bio.

Også S får påskrevet

Karen Jespersens tidligere regeringskolleger fra hendes år som socialdemokratisk minister får også en ilde medfart i hendes og Pittelkows nye bog.

De to skriver:

»I Danmark havde multikulturalismen sin bedste tid under de socialdemokratisk ledede regeringer i 1990'erne.«

At dette ikke er ment som en kompliment til gamle partikammerater, fremgår af denne karakteristik:

»Det multikulturelle projekt er et utopisk projekt, som skaber opløsning i samfundet og lader befolkningen betale prisen.«

Ægteparrets opgør med egen fortid rækker helt tilbage til deres venstresocialisme i 1960'erne. Jespersen & Pittelkow mener, at årsagen til en alt for slap indvandringspolitik er skyldfølelse:

»En skyldfølelse, som greb store dele af den politiske og meningsdannende elite i Europa oven på Anden Verdenskrig, kolonitiden og 1960'ernes orgie af samfundskritik og kulturel selvforagt.«

Bogens harskeste ord er dog forbeholdt muslimer.

Det hedder bl.a.:

»Når muslimer reagerer mod såkaldte krænkelser, er det ikke ud fra nogle generelle principper om, at man ikke må såre menneskers religiøse følelser. Det handler alene om at forsvare islam. Stammekulturen bygger ikke på almene regler og principper. Den bygger på, at man forsvare sin egen gruppes ære og interesser og søger at besejre de andre stammer.«

Medskyldige mødre

Om det islamiske familiemønster hedder det:

»Mødrene bakker op om fædrenes og brødrenes kontrol med pigerne. De ser stiltiende til, mens pigerne bliver kontrolleret og straffet - eller de deltager selv aktivt. De er også imod, at pigerne (og drengene) bliver for danske. Og de modarbejder, at deres døtre bliver skilt, selv om manden er voldelig, fordi en skilsmisse er ødelæggende for familiens ære.«

Om muslimers religiøse vejledere skriver Jespersen & Pittelkow med afsæt i en britisk rapport:

»Imamer er ofte meget uvillige til at indrømme, at den æresrelaterede vold er et alvorligt problem. I visse tilfælde har lokale muslimske ledere været indblandet i forsøg på æresdrab. Der er også tilfælde, hvor de har holdt hånden over gerningsmændene, fordi de har villet stå sig godt med lokalsamfundet.«

Med særligt sigte på hjemlige forhold skriver Jespersen & Pittelkow:

»Indvandrernes holdning til velfærdsstaten afviger klart fra danskernes holdning. En undersøgelse viste, at mindre end hver tredje så positivt på offentligt finansieret ældreforsorg og kontanthjælpsystemet. Kun hver femte bakkede op bag princippet om at omfordele fra rig til fattig via indkomst- udligningen over skatten. Indvandrerne nyder selv godt af velfærdssystemet, men bakker groft sagt kun op, når det ikke koster dem selv noget.«

Jespersen & Pittelkow gør status:

»Kombinationen af en stærk vækst i den muslimske befolkningsandel og udviklingen af mere radikale holdninger i de unge generationer er en opskrift på særdeles alvorlige problemer med integrationen i de europæiske samfund.«

Som aktiv modhandling anviser de:

»Løsningen er ikke at nedtone de europæiske værdier og samfundstraditioner. Løsningen er tværtimod at stå ved dem og vise styrken i dem ... Det kræver, at europæerne ikke reagerer frygtsomt, eftergivende og selvfornægtende på det pres på deres samfund, der kommer både indefra og udefra. Tværtimod har de europæiske lande brug for en forstærket indsats for at hævde deres nationale og europæiske identitet - og gøre de muslimske indvandrere til en del af den.«

Karen Jespersen & Ralf Pittelkow: Islams magt - Europas nye virkelighed. 300 s. 250 kr. Jyllands-Postens Forlag. Udkommer i morgen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Det er ganske vist, at de mange muslimer har medført en voldsom radikalisering. Der er tydeligvis gået helt over gevind i Dragør.

Det undrer mig meget, at Karen Jespersen ikke for længe siden har taget konsekvensen af sine holdninger og har meldt sig ind i Dansk Folkeparti.

Der er i min private omgangskreds 2 muslimer, men deres levevis og værdinormer er så "europæiske / danske" , at de betragtes som "frafaldne " af deres mere "rettroende " og iøvrigt sympatiske familie - og det er tilsyneladende i det super rettroende miljø værre at være "frafalden" end noget andet ?

Der er bestemt en hård kerne af islamister / super rettroende muslimer , som drømmer lige så intenst om et muslimsk Danmark/Europa/ Verden, som nonner drømmer om at møde deres frelser ?

Nonnerne er typisk harmløse - jeg tror ikke vi har set nonner i voldelige demonstrationer og aktioner for nylig ??

Svend W. Jensen

Heinrich R.,

Jeg synes efterhånden, at dine indlæg degenererer til rene ”Karlsmart bemærkninger”.

Der er rigeligt med påstande, at tage fat på.

Hvad mener du f.eks. om påstanden: ” »Det multikulturelle projekt er et utopisk projekt, som skaber opløsning i samfundet og lader befolkningen betale prisen”?

Eller: ” Tværtimod har de europæiske lande brug for en forstærket indsats for at hævde deres nationale og europæiske identitet - og gøre de muslimske indvandrere til en del af den”?

Frej Klem Thomsen

At dømme ud fra denne pseudo-anmeldelse er der ikke det fjerneste glimt af nye indsigter, ideer eller holdninger i bogen, hvorfor det mest interessante spørgsmål er hvad i alverden dens formål egentlig er? Det er selvfølgelig ikke unikt at en forfatter (eller i dette tilfælde en duo) reproducerer sig selv, som oftest fordi de enten har droppet ambitionerne om at skrive noget væsentligt og betragter det som et rent middel til at tjene penge (Barbara Cartland modellen), eller også fordi de har hvad de selv mener er en ide som fortjener at blive gentaget ad nauseam, uanset hvor indlysende banal og/eller tåbelig omverdenen mener den er. Det må være op til den enkelte at vurdere hvilken af de to forklaringer som er mest sandsynlige i det forhåndenværende tilfælde. Men du godeste hvor lyder det dog kedeligt.

Heinrich R. Jørgensen

Svend W,

beklager, men jeg kan ikke tage en bog eller dennes forfattere alvorligt, når de tordner mod retoriske fup-fænomener som "islamisme".

Når de når har beskæftiget sig så indgående med emnet, kunne man i det mindste forvente et minimum af sproglig præcision fra deres side. Hvad mener de er farligt? Wahabisme? Salafisme? Tosser der lader sig radikalisere, med had og religiøs dogmatik?

De fænomener mener jeg personligt er fænomener. Alt andet, fra Hizb ut-Tahrir og nedefter, mener jeg sagtens at man kan tolerere, juridisk og demokratisk. Selv om jeg ærligt talt skal indrømme, at jeg ikke er voldsom imponeret over samtlige traditionsbundne normer og handlemønstre, der importeres.

Men kan man tolerere og integrere vestjyder, kan man også formå det samme med de bagstræbere fra mere eksotiske udposter. Det er en tung og langsommelig proces, men der er ingen genveje til målet.

Heinrich R. Jørgensen

Ups, det gik alt for hurtigt:

* Når de nu
* De fænomener mener jeg personligt er farlige
* Men når man kan tolerere og integrere

Beklager.

Karen Jespersen har visse uoverskyggelige pointer med sin demagogi, men hun skal passe på ikke at skære det alt for firkantet ud, sådan at det kommer til at fremstå som rendyrket generalisering (hate-speech). Sådan som jeg ser det, drejer det sig mere om formen det udtrykkes på end om indholdet, for det er da sandt at islam som religion mangler en reformation, der kan tydeliggøre forskellene mellem islamisme og mellemøstlig frisindethed.

Jeg mener i modsætning til mange borgerlige at begrebet 'politisk islam' er noget vås, det er religiøs fanatisme, intet andet - og begrebet politisk islam bruges af højrefløjen til at legitimere en stadigt stigende politi- og militærmæssige repression imod de oprørske kræfter som samfundet og fremmedhadet i sidste ende selv har avlet, i stedet for at tage fat ved roden og støtte de reformvenlige islamiske kræfter, for på den måde at mindske radikaliseringen indefra.

Og her vil præsentationen en politisk, favnende idealisme (socialisme fx) fremstå som et reelt alternativ til dogmatisk islamtro, selvfølgelig kombineret med ovenstående fremgangsmåde. (I mine øjne er det tvivlsomt hvor mange muslimer man vil kunne få til at få øjnene op for arbejderbevægelsens historiske kampe uden samtidig at skabe en alternativ, ateistisk fokuseret bevægelse inden for islam.)

Religion og politik er to forskellige størrelser, politik kendetegnes netop ved ateisme og at have en universalistisk målgruppe, hvor man ser bort fra feudalismens religiøse dogmer og i stedet baserer sin samfundsmæssige tro på menneskelige dogmer såsom liberalisme ("enhver er sin egen lykkes smed"), kommunisme ("al magt til folket!"), socialdemokratisme ("frihed, lighed, broderskab"), konservatisme ("Gud, Konge og Fædreland") osv.

Religion sigter som beskrevet efter bestemte stamme- og klan-agtige målgrupper efter datidens feudale samfundsstruktur. I stedet for at dæmonisere islam, bør vi hjælpe med at videreudvikle den mellemøstlige kultur til at blive liberal og frisindet, således at fortidens fundamentalisme langsomt og sikkert mister sine tilhængere og voldsparatheden (jihadismen) mindskes.

Karen Jespersens og Ralf Pittelkows udgangspunkt for samfundsdebat er derfor en anelse forkert, idet hele omdrejningspunktet for deres korstog handler om forsvar af eksisterende værdier 'europæiske' (læs: konservative) værdier, en vinkel der læner sig op af den ukonstruktive teori 'clash of civilizations'. I stedet for at ridse forskellene mellem 'vestlig' (borgerlig-liberal) kultur og islamistisk (reaktionær-konservativ) kultur op så hårdt, burde man i mine øjne hellere arbejde for på lang sigt at forene de to kulturer og mindske de ideologiske forskelle mellem de forskellige befolkningers syn på tilværelsen, at arbejde for et fælles mål i modsætning til at bekrige hinanden.

»Kombinationen af en stærk vækst i den muslimske befolkningsandel og udviklingen af mere radikale holdninger i de unge generationer er en opskrift på særdeles alvorlige problemer med integrationen i de europæiske samfund.« citat.

Dette her jo direkte løgn. Og mon ikke de to forfattere, Karen & Ralf, godt ved det! Alle tal tyder på, at muslimer og andre ikke-vestlige indvandrere får færre og færre børn. Og nu faktisk er på niveau (eller lidt under endda) hvad (etnisk) danske kvinder går.

Jeg ved ikke, hvor de har deres tal om unges radikalisering fra, men måske tror de, at blot fordi, man læser Koranen og går ind for sharia, at man er radikaliseret. Det behøver man ikke nødvendigvis at være....sharia kan også bare være at man personligt stræber efter at være en så god muslim som muligt, og at man stræber efter at overholde islams 5 søjler personligt. Således behøver man ikke at gå ind for de straffe, som nogle muslimer går ind for, når vi taler om sharia.

Skille-linjen går vel der, når man forsøger at argumentere religigøst, f.eks. ved at sige, at Gud vil at jeg går i krig mod Irak. (George Bush gjorde vist dette?, måske Tony Blair også?) Og jeg kan sagtens huske Kristeligt Folkeparti, nu Kristendemokraterens, velmagts-dage i 1970erne. Her argumenterede de imod porno, abort, homo-seksualitet mm. med bibelske, religiøse argumenter. Præcis på samme måde som visse præster og indbyggere i dagens Danmark argumenterer - bl.a. i Vestjylland.

Hvorfor må det derfor ikke være muslimer og jøder, hinduer og buddhister tilladt at argumentere religiøst. En vis fodboldspiller brød sig ikke om bøsser (homoseksuelle), fordi han var katolik. Han koblede det endda til sin religion, katolicisme. Hvor var Ralf & Karen der? Hvorfor lagde de ikke straks alle katolikker fra og begyndte at dæmonisere dem?

Og ang. den mellemøstlige kultur. Vi skal aldeles ikke hjælpe dem med noget som helst. Kiplings (nye) kultur-imperialisme er det. Hvis de har vedtaget en IOC-erklæring om menneske-rettigheder, sådan som de vil have det, så må det være sådan det er. Det er deres lande. De er jo voksne mennesker, som selv kan, må og skal bestemme i deres egne lande.

Til gengæld kan vi forlange, at når de kommer hertil, enten som flygtninge eller indvandrere, at de forsøger at respektere, at her i Danmark er mænd og kvinder ligestillede sådan cirka, at her i Danmark kan godt gøre grin med Gud, Konge og Fædreland, ja selv politikerne kan der gøres grin med. [Jeg underviste engang en bulgarsk kvinde, som fortalte mig, at karikaturer af politikere i Bulgarien ikke ville blive tolereret overhovedet - og dette var efter murens fald...]

Og 'kendsgerningen er'....de må jo komme med nogle argumenter, noget dokumentation. Hvis de tænker på Abdul Wahid, er manden jo salafist eller wahabist, dvs. religiøs fundamentalist eller fanatiker. Og sådan nogle skal jo bare imødegås med argumenter....

Og hvis folk ønsker at bygge samfundet på Koranens, Bibelens eller Torah'ens fundament bør de også imødegås med argumenter...ikke dæmonisering....

Og ang. det islamiske familie-mønster: Tag ud på landet i Syditalien, eller tag til Cypern, eller til Filippinerne, eller tag blot til danske Vestjylland, eller tag videre til Bayern i Tyskland. Og nej, det handler aldeles ikke om familiens ære, hvis kvinderne bliver skilt; det handler om 'hvad vil naboerne ikke sige'. Og jeg ved, at de tyrkiske og somaliske kvinder bliver skilt....

Og mon ikke også Karen&Ralf skulle tale lidt med Paven, både den nuværende og den forhenværende om deres syn på ægteskabet. I katolicismen er skilsmisse nemlig totalt forbudt.
Indenfor Islam kan man blive skilt.

Og alt det der med rygter og ære er ikke noget specifikt for islam. Det handler om at folk kommer fra f.eks. den anatolske højslette eller landsbyer, hvor der eksisterer stamme-strukturer, hvor man tager sig af sine egne, dvs. dem fra sin egen stamme.

Og så undrer dette citat mig:

"En undersøgelse viste, at mindre end hver tredje så positivt på offentligt finansieret ældreforsorg og kontanthjælpsystemet. Kun hver femte bakkede op bag princippet om at omfordele fra rig til fattig via indkomst- udligningen over skatten. Indvandrerne nyder selv godt af velfærdssystemet, men bakker groft sagt kun op, når det ikke koster dem selv noget.« citat.

Hvilket parti er det nu lige, Karen Jespersen er medlem af? Venstre bakker da ikke op om at omfordele fra rig til fattig gennem skatten. Det har vi jo så tydeligt set de sidste 2-3 år. Og er det nu et problem, at indvandrere, og flygtninge?, ikke ser positivt på offentligt finansieret ældre-forsorg. [Jeg går ud fra, at de mener, at familien skal hjælpe de ældre familie-medlemmer - noget som Venstre bl.a. også er i fuld gang med at indføre i det her land...]

Og hvordan er det nu lige med andre holdninger...

Dansk Folkepartis vælgere går ind for revselsret (42%, tror jeg det var) mod 15% af muslimerne.

Og ja, jeg sidestiller gerne intolerante, fanatiske vestjyder, som båret af religiøs fanatisme påstår, at homoseksuelle kommer i Helvede, at de har eneret på at fortolke Bibelen, og at kvinder skal tie i forsamlingerne, som ikke vil give hånd til kvinder,
med fanatiske evangeliske kristne, ultra-ortodokse jøder og fanatisk-religiøse muslimer, som vil have Kalifatet indført. [Et Kalifat som aldrig nogen sinde har eksisteret undtagen i deres egen fantasi...]

Når Jespersen er færdig har hun undsagt hele det politiske liv. Det kan man godt følge langt hen ad vejen...
Hendes intuition er jo ikke den værste (men målrettet af praktiske årsager til at være 'tæt på magten').
Og det primære budskab til andedammen er cool nok : naturligvis skyldes hele human-venstrefløjens dansen med det kulsorte højre dens ufattelige 'skyldfølelse' overfor alt hvad der er 'sort'. Lidt en joke, at nutidens fascistoide trussel starter med billeder af 'biafra-børn', - og det er tilladt at smile deraf ovenfra og ned - man kan jo evt. benytte sin postmoderne selvironi, hvis man ikke har glemt den ... , men man må også gerne tage den slags paradoksaliteter alvorligt. Dæmonen er gemt i den slags detaljer.

Xenia Lauritsen

Den eneste grund til at hun ikke er en del af DF er fordi der ikke er plads til to
primadonnaer. Gad vide hvor mange muslimske venner hun egentlig har? Nok igen. Det er altid nemmest at have en meget objektiv mening om nogen man ikke kender og deres skjulte dagsordner.
Gad vide om hun ikke bare selv er en omvandrende stammekultur der dyrker
"religiøse vrangforestillinger"?

olivier goulin

Kloge ord, Karsten.

Jeg kunne ikke være mere enig.

En saglig kritik af hvadsomhelst er altid på sin plads.Men hele den hetz, der har kørt mod Islam herhjemme i de seneste mange år, er tydeligvis båret af andet og mere end saglig kritik.

Den er båret af en idiosynkrasi, og den slags er irrationelt, ligesom angst for edderkopper og andre fobier. Det iklædes en rationel kåbe, for at fremstå mere troværdigt og overbevisende, men det er blot en camouflage af retorik og spin.

Nazisterne gjorde det samme ved at opfinde eller indoptage til lejligheden passende teorier om Lebensraum, den ariske race, etc. Men også her dækkede det rationelle blot over et dybt irrationelt had.

Goebbels argumenterede meget begavet for sin overbevisning, men ingen overhovedet er idag i tvivl om, at det blot var gemen manipulation og demagogi.

Men dengang, som nu, er agitatorerne selv helt overbevist om rigtigheden i deres verdenssyn. De kan kun se ondskaben hos de andre, men er ganske blinde overfor deres egen indre råddenskab.

Utroligt at folk nu hopper på limpinden igen. Mennesket bliver tilsyneladende ikke klogere.

/O

Casper Kennild

Nu er det åbenbart andres religion, der er opium for Karen og Ralf?

De virker afhængige af at deres påstande skal udbasuneres som sandheder, men de er på intet tidspunkt kravlet ned fra deres elfenbenstårn og ud i den virkelige verden.

Slettet Profil

@olivier goulin
"Utroligt at folk nu hopper på limpinden igen. Mennesket bliver tilsyneladende ikke klogere. /O"

Ja, men hvad er det, man kan blive klogere på?

Hvad er det for en magisk skillelinje DF og Co. kender så godt, som ingen af de andre partier kan se hvor er? Det er mystisk.

Måske nogen vil syntes dette er en fin Gammel Dokumentar Om:
The Rise of Mass Mind Control in Modern Society

http://www.youtube.com/watch?v=jUYFr-uDQgg&feature=player_embedded

Peter Jespersen

Efter, under sidste valgkamp, at have observeret hvorledes parret benyttede Jyllandsposten som platform for Karen Jespersens valgkamp - primært ved at gemalen benyttede hvert vågne sekund til at udføre et veritabelt et korstog imod Socialdemokraterne. Ja så er det ikke svært at se denne bog som endnu et værktøj til skammelig selvpromovering. Hvis den så også kan bruges til yderligere at puste til polariseringen af det danske samfund og dermed til morgendagens indtjening af både mammon og stemmer og de griner begge hele vejen til banken.

Hvis den yderligere minder bare lidt om deres tidligere udgivelser, vil den udemærke sig med at være meget dårligt skrevet og i et ekstrabladssprog der tydeligt er valgt med fuldt overlæg - da bogen primært er rettet imod uDF segmentet.

Karen Jespersen gennemgår den forståelsesmæssige udvikling nogle mennesker opnår. Det kan kun de færreste, og ingen uden hjælp.

Andre går i stå og vedbliver med samme holdinger de engang troede var den endegyldige sandhed, men oftest viser sig at være en naiv barnetro.

Det gælder især for religiøse, hvor flertallet ikke mener det ondt. De er bare ufattelig naive, især hvis de sammenblander religion med ideologi, eller ikke kan forlade ideen om proletariatets diktatur, enten i form af stalinisme, nazisme, eller anden fascistisk ideologi som eksempelvis islamisme.

De naive religiøse, de almindeligt overtroske, eller dem der ikke stoler på egen dømmekraft (ofte med god grund) tilhører flertallet, men de er også en potentiel risiko, fordi deres usikkerhed kan gå i alle retninger, alt efter hvem der er i flertal. Den sidste rest på ca 10 procent, er mere eller mindre uden for pædagogisk rækkevidde.

Derfor er der ikke nogen endegyldig sandhed vedr. disse usikre menneskers politisk/religiøse tilhørsforhold, og hvor de ikke, hverken kan eller bør accepteres, med mindre de forstår den almene accept af de demokratiske rettigheder, der er eneste mulighed for ideologisk rummelighed, og accept af anderledes tænkende.

Det er hvad der forlanges af dem. Hvis de ikke vil eller ikke føler de kan efterleve dette simple krav, så er de ganske enkelt ikke velkomne.

Accepter demokratiet, eller skrub af helvede til, som Søvndal, Karen Jespersen m.f. ganske præcist udtrykker det.

Det er ikke nok at have demokratiet som andet valg. Hvis det ikke er første, så skrid...

nu er det pinligt at være en styg og stor kommunist, sån' at se sig selv i den grad få baghjul som brugbart skræmmebillede.

men ok' når marxister flest, af de borgerlige

medier

konsekvent omtales som islamister, så kan det vel

gå så nogenlunde lige op ?