Læsetid: 7 min.

'Kusturica var bødlen Milosevic' lærling'

Den montenegrinsk-bosniske forfatter Andrej Nikolaidis skal betale erstatning til den verdenskendte bosnisk-serbiske filminstruktør Emir Kusturica for at have beskyldt ham for at gå Milosevic' ærinde med sine film og at fornægte folkemordet på muslimerne i Bosnien. Jens-Martin Eriksen har mødt den dømte forfatter
Emir Kusturicas film 'Underground' fik i 1995 Den Gyldne Palme i Cannes. Men Kusturicas film tegner ifølge kritikere et forvrænget billede af livet på Balkan.

Emir Kusturicas film 'Underground' fik i 1995 Den Gyldne Palme i Cannes. Men Kusturicas film tegner ifølge kritikere et forvrænget billede af livet på Balkan.

Patrick Hertzog

10. august 2010

Vi sejler uroligt ned mellem bjergene mod Tivat lufthavn ude ved havet i et fly fra Montenegro Airways, og det kan i øjeblikke stå uklart, om vi klarer skærene. Min tolk, forfatteren Predrag Crnkovic, mener han som i en mirage ser en Gremlin sidde ude på den ene vinge og smile satanisk. Men alligevel er heldet med os. Dernæst hyrer vi en taxi og kører de 100 kilometer ned til Ulcin, en mindre by ved kysten mod syd, og møder dér den unge forfatter Andrej Nikolaidis. Anledningen til denne ekskursion er, at han er blevet dømt til at betale en erstatning på 12.000 euro til instruktøren Emir Kusturica for at have beskyldt ham for at gå Milosevic' ærinde med sine film og for at fornægte det folkemord på muslimerne i Bosnien, som var forudsætningen for at oprette Republika Srpska. Et forhold, som ingen filmkritikere i Vesten synes at have vist nogen interesse for - her har man slugt hele hans orientalistiske balkanmytologi.

»Jeg skrev min artikel i 2004, og min pointe var, at Kusturica var bødlens lærling, for Milosevic var bødlen i Bosnien. Og Kusturica assisterede ham med sine film, han hjalp ham også med sine interviews. Han var i det hele taget en af de største stjerner i Milosevic' propaganda- maskine. Nu hævder Kusturica, at han er omvendt fra islam til den ortodokse kristendom, men så burde han vide, at man ikke skal foragte ofret for at få bødlens velsignelse og bifald. Alt dette ramte ham, for der var tilsyneladende ikke nogen i eks-jugoslavien, som nogensinde havde skrevet sådan om ham. Jeg vil også sige, at jeg pointerede, at jeg hader hans film, jeg foragter dem virkelig.«

- På hvilken måde hjalp hans film Milosevic-styret?

»Altså helt uanset hvordan man betragter f.eks. Underground, så var det uhyre vigtigt for Milosevic, at den kom ud under sanktionerne mod styret i 1995. Du skulle se, hvordan Milosevic' aviser og hans tv-stationer fejrede Kusturicas sejr i Cannes. Filmen var jo finansieret af Milosevic-regimet, den var blevet optaget i Beograd, filmen var logistisk støttet af en af Milosevic' håndgangne mænd, som også var ham, der var leder af Kusturica-holdet i Cannes, da filmen vandt Den Gyldne Palme. Og da så Kusturica vandt denne pris, kulminerede ekstasen i Milosevic' propagandamedier over den serbiske kultur. Det hed sig, at det i sig selv var et bevis på, at sanktionerne mod Serbien var forkerte. Man udnyttede på enhver måde den begivenhed. Og ved den efterfølgende premiere i Beograd var hele den politiske og paramilitære nomenklatura inviteret, bl.a. militslederen Arkan. Men faktisk, så var det ikke Underground, jeg skrev om i den famøse artikel, men om den senere Livet er et mirakel fra 2004, hvor han hævdede, at han ville vise, at sagerne ikke var så enkle i Bosnien under krigen. Der skulle ifølge Kusturica ikke kunne udpeges nogen aggressorer og nogen ofre. Alle var både ofre og bødler.«

Skulle være krænkende

- Nu er du blevet dømt, fordi du angiveligt har kaldt ham for bødlens lærling. Men hvordan kan det komme ind under injurieparagraffen? For det er jo ikke noget faktuelt og bevisligt forhold, som f.eks. om hvorvidt nogen er dømt eller ikke dømt for at være racist eller bedrager. Det er jo en politisk bedømmelse, du er kommet med.

»Men det svært at forstå denne dom, hvor jeg er dømt til at betale ham 12.000 euro for at have såret ham. For hvorfor skulle jeg synes om ham og hans film - endsige være enig med ham eller hans film? Man tror det er løgn, men det står faktisk i dommen, at jeg straffes fordi jeg ikke bryder mig om hans film! Det nævnes, at jeg er ironisk og sarkastisk, og at jeg fradømmer Kusturica hans kunstneriske præstationer. Men når alt er sagt, så er det selvfølgelig sandt, at artiklen er krænkende. For jeg ønskede den skulle være krænkende! Derudover gav jeg retten en optagelse på dvd fra en af Kusturicas koncerter i Buenos Aires, hvor han spillede med sit band, No Smoking Orchestra. For han havde jo hævdet til sit forsvar, at han aldrig nogensinde havde været en del af Milosevic' propaganda og ej heller nogen sinde havde støttet Milosevic' politiske position. Han var den rene uskyldighed. Men så gav jeg retten denne optagelse fra 2008, hvor han spillede derovre, og hvor han sang: 'Den der ikke elsker Radovan Karadzic kan gå til helvede, og den der ikke elsker Dragan David Dabic, han kan sutte min pik' [Dragan David Dabic var Karadzic' pseudonym under flugten]. Det skulle da være et klart politisk budskab. Men retten afviste af tage imod mit materiale. I øvrigt ligger det på YouTube, så alle kan se det til enhver tid.«

Turistkitsch

- Hvorfor tror du Kusturicas film er blevet så populære uden for Balkan?

»Hans film beskæftiger sig med stereotyper, og det er noget som folk i Europa kan forstå. Man er fascineret af aspektet med 'den vilde', personer der ligger på grænsen, hvor man ikke er sikker på om det egentlig er kultur eller ren natur. Hans film er fyldt med emotionelle typer, ren natur, vilde, der drikker og danser og kopulerer og synger og dræber. Men problemet er, at disse film også er eksotiske for os her på Balkan! De udtrykker ikke livet her på Balkan.«

»Man kan sige, det her er en form for selvkolonisering, idet han imødekommer kolonistens fordomme om de koloniserede folk. Det er det, han spiller på, ja. Det er ikke desto mindre eksotiske film for os. Han fremstiller et fantaseret Balkan. Det er en form for turistkitsch. Man ønsker ikke at se Balkan på anden måde. Kusturica, han er den eksotiske og geniale vilde med sit lange hår, og han omgiver sig med bl.a. Hugo Chavez og skaber en aura af at være anti-globalistisk. En art lovløs. Jeg hader europæernes klicheer om os fra Balkan!«

Anti-globalistisk

- I dit essay 'Book on a Bonfire' skriver du, at serberne er besatte af Radovan Karadzic. Bøger om ham stryger til tops på bestsellerlisterne i Serbien. Hvorfor det?

»Hør her; Kusturica synger om ham: 'De, der ikke kan lide Karadzic, kan gå til helvede'. Og titlen på denne sang er karakteristisk nok: 'Lovløs'. Det giver Karadzic en anti-globalistisk aura, og nationalisterne i Serbien er også meget anti-globalistiske. De hader USA og Europa. De citerer også et venstrefløjsikon som Noam Chomsky i deres politiske tekster. Selve det forhold, at man er anti-amerikansk former en politisk platform, det er den laveste fællesnævner. Radovan Karadzic er den store helt, fordi han i modsætning til Milosevic gjorde sit arbejde færdigt. Milosevic forrådte jo den storserbiske sag ved at underskrive Dayton-aftalen og dermed frafalde territorialkravene i forhold til Kroatien og Bosnien. Men Karadzic skabte realiteter i terrænet. Han hev Republika Srpska ud af Bosnien ved at bruge folkemordet som middel. Og det er kun et spørgsmål om tid før Bosnien bliver splittet i en ny krig, hvor Republika Srpska kræver at blive sluttet sammen med Serbien. Denne realitet skyldes ene og alene Radovan Karadzic. Dette er serbernes sandhed om krigen. Alt om folkemordet er glemt. Kun Karadzic' erobring af Republika Srpska er den vigtige realitet. Det er samtidig også kimen til begyndelsen af den næste balkankrig. Den kommer, det er sikkert, måske om 10 eller 20 år. For det er vores tragedie her på Balkan, at der ikke findes en fælles historisk sandhed, men flere nationalistiske sandheder, hvor man omhyggeligt forstår at huske hvad man skal, og glemme hvad man skal - alt i fædrelandets tjeneste. Dette er også årsagen til de fortsatte krige her. Det er vores tragedie. Hævn over hævn. Vi har brug for sandhed og ikke mytologisering. Og derfor er Kusturicas evindelige mytologisering så skadelig. For den krig der kommer, vil blive en fortsættelse af krigen fra 90'erne, som krigen i 90'erne var en fortsættelse fra krigen fra 1940 til 1945, og den var igen fortsættelsen af en tidligere krig.«

Stadig kirkens projekt

- Er det ikke karakteristisk, at når vi taler om historieforfalskning og mytologisering, så er der en afgørende forskel mellem holocaustbenægtere i forhold til Anden Verdenskrig og revisionister i forhold til folkemordet på de bosniske muslimer under krigen i 90'erne? Holocaust-benægtere findes næsten kun på den ekstreme højrefløj, men benægtere af folkemordet på de bosniske muslimer skal hovedsageligt findes på venstrefløjen?

»Der sker noget mærkeligt med venstrefløjen i Europa. Men selve skismaet mellem venstre og højre giver ikke mere nogen mening her på Balkan.«

»Jeg tror alt begynder igen, så snart der kommer en forrykkelse i den geopolitiske balance, der eksisterer i øjeblikket. Når muligheden for at begynde en ny krig for Storserbien er til stede, så begynder krigen. Det er stadigvæk kirkens projekt. Og hvorfor skulle den frafalde dette projekt? Og man må huske på, at da man fra Vestens side accepterede Republika Srpska med underskrivelsen af Dayton-aftalen, så skabte man samtidig et monument for folkemordet, et minde, der fejrede det. Hvorfor skulle kirken så fravige sit projekt nu? Og ideologisk kan man også få dette projekt til at fungere ved at gøre sig selv til offer for Vestens aggression og benægte forbrydelsen mod alle de fordrevne, de myrdede, de voldtagne og de berøvede, der engang boede i nabohuset eller det hus, man selv bor i - landsbyernes andre beboere. Men monumenter over folkemordet fungerer. Det ideologiske projekt med at gøre sig selv til offer er en del af uddannelsen, kulturen og medierne i Republika Srpska i dag. Kusturica skal ses i denne kontekst; hans værker er en del af folkemordsbenægtelsen. Det er der så et publikum, der ønsker at tilbede ved at dyrke hans film, i bl.a. Danmark. Ok, dem om det!«

Emir Kusturicas 'Livet er et mirakel' blev hædret med prisen The Golden Swan på Copenhagen International Filmfestival i 2005

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kenneth Krabat

Tak. Det var en meget flot udbalancering. God journalistik at tale med dém, der taler magten og den anerkendte kunst midt imod.

Distraherende, at min første reaktion var "Åh nej, endnu en artikel om Anders Lund Madsen!"
Heldigvis læste jeg den alligevel og synes, den giver en god illustration af, at "the owls aren't always whar they seem ..."