Læsetid: 7 min.

Længslen efter at blive rørt

De kriser, man slås med i puberteten, hjemsøger én resten af livet, mener filminstruktøren Kaspar Munk, der har lavet Hold om mig, et ungdomsdrama om længsel og ensomhed og det at skulle stå på egne ben
'Jeg tænker ikke så meget på, at jeg skal lave en ungdomsfilm eller en børnefilm. Jeg prøver at lave en film, der fungerer for mig selv. Når det er sørgeligt eller voldsomt eller hårdt for de karakterer, så er det det også for mig', siger filminstruktøren Kaspar Munk, der i morgen spillefilmdebuterer med 'Hold om mig'.

'Jeg tænker ikke så meget på, at jeg skal lave en ungdomsfilm eller en børnefilm. Jeg prøver at lave en film, der fungerer for mig selv. Når det er sørgeligt eller voldsomt eller hårdt for de karakterer, så er det det også for mig', siger filminstruktøren Kaspar Munk, der i morgen spillefilmdebuterer med 'Hold om mig'.

Sigrid Nygaard

1. september 2010

Forleden viste Kaspar Munk sin debutspillefilm, ungdomsdramaet Hold om mig, for en flok skolelærere. Det er en barsk film om skolegården som slagmark og en flok skoleelevers overgreb på en klassekammerat, hvilket får alvorlige konsekvenser for dem alle.

»Hvordan kan du lave en film uden håb?« råbte en af lærerne til instruktøren, der svarede, at det ikke var hans opgave at give eleverne håb.

»Det er vel lærerne, der skal det,« siger Kasper Munk, da vi et par dage inden danmarkspremieren på Hold om mig mødes til en snak om hans film, der har manuskript af Jannik Tai Mosholt.

»Og jeg synes, at der er et stort håb i, hvis de vil vise filmen for deres elever og snakke om den bagefter. Nogle af de temaer, jeg har været optaget af, er især fællesskab. Når der er sprækker i fællesskabet, går tingene galt, og man kan diskutere, om vi lever i en tid, hvor der er mere fokus på individet end på fællesskabet.«

Kaspar Munk spillefilmdebuterer i den modne alder af 39 år, men han har lavet film af den korte slags i mange år, blandt andet som medlem af den alternative filmskole Super16. Det har taget ham lang tid at få hul igennem til det danske filmstøttesystem, men det lykkedes med Hold om mig, der er produceret med støtte fra low budgetpuljen Råfilm.

Som i flere af sine kortfilm, kredser Kaspar Munk i Hold om mig om den ofte vanskelige og turbulente pubertet, og filmen understreger hans sans og interesse for unge menneskers følelsesliv.

Den indre fortælling

Hvad er det, der interesserer dig ved unge mennesker?

»Først og fremmest er det nogle utroligt stærke følelser, der kommer på banen. Puberteten er tiden, hvor man skal skabe sin egen identitet, stå på egne ben for første gang, og derfor oplever man kriser, som er massive. Det er filmisk stof, dramatisk stof. Personligt kan jeg også mærke, at de kriser, man slås med i den overgangsperiode, kommer tilbage til én, on and off, gennem livet. Der er en masse klassiske fortællinger: Det første kys, den første gang, de udstødte men i virkeligheden er der et fælles tema, der handler om længsel og det indre liv, og det er det, jeg har været optaget af. Den indre fortælling, kan man sige.«

Du er næsten 40 år og har lavet en film om unge mennesker i puberteten. Hvordan gør man det?

»Jeg tænker ikke så meget på, at jeg skal lave en ungdomsfilm eller en børnefilm. Jeg prøver at lave en film, der fungerer for mig selv. Når det er sørgeligt eller voldsomt eller hårdt for de karakterer, så er det det også for mig. Det er nogle følelser, som jeg fuldstændig kan identificere mig med som voksen, som er sat ind i en kontekst og en arena, hvor personerne er 15-16 år. Følelsen af ikke at blive set eller længslen efter at blive rørt det er noget, jeg kan genkende.«

Handler det også om, at det er i detaljerne og det personlige, at man kan finde det universelle?

»Helt bestemt. Det er meget afgørende for mig at holde fast i at gøre det til en universel fortælling, når jeg arbejder med det. At fjerne det fra aktuelle emner og trends. Selvfølgelig har vi også elementer i Hold om mig, der er aktuelle, f.eks. cybermobning og nogle nye kulturer i det at være ung, som kan være sværere at navigere i. Men ikke desto mindre er det stadig alt sammen baseret på en grundlæggende universel følelse af at skulle slippe sit barn eller stå på egne ben. Forældrene skal også lære at stå på egne ben, kan man sige. Det er afgørende for mig, at det er lige så aktuelt at se filmen i en forstad til Buenos Aires eller Polen eller for 20 år siden eller om 10 år. Jeg prøver også at åbne filmen rent visuelt og som tekst og give plads til indlevelse, i stedet for at den lukker sig om sig selv, som ungdomsfilm også har en tendens til. De er meget 1:1 i deres fortælling.«

Afgørende autenticitet

Hvad mener du med det?

»Hold om mig er en meget straight historie. Der ligger ikke en masse overraskelser i selve fortællingen. Jeg kunne have valgt at lave den rå version og filme med to håndholdte kameraer i dokumentarisk stil og lade dem være så onde ved hinanden og sige bøsse og luder endnu mere. Men det var lige præcis det, jeg ikke ville. Jeg ville det omvendte. Jeg ville bruge en enkel fortælling, en nem, identificerbar fortælling, og åbne den i et filmisk sprog, som giver større muligheder for publikum at identificere sig med på forskellige niveauer. Så man i større grad kan få sin personlige oplevelse med filmen, i stedet for at der kun er én måde at læse filmen på. Så kan fem piger opleve hver sin oplevelse. Det er spændende at arbejde med filmsproget på den måde.«

»Det har selvfølgelig været krævende i forhold til at finde nogle skuespillere, som kan arbejde i et spillesprog, der er meget stemningspræget og til tider kan virke stillestående, og hvor det er følelserne, der skal ud over rampen. Mange folk omkring mig var nervøse for, om det kunne lade sig gøre. Når man arbejder med børn og unge, er det amatører, og det er en udfordring. Jeg bruger tid på at finde nogen, der kan løfte en hel scene og arbejde i hele forløb og identificere sig med karaktererne i en grad, så alt omkring dem, når vi arbejder med det, er autentisk.«

Og hvordan hjælper du den autenticitet på vej?

»Skuespil er jo at skabe en autentisk følelse i en fiktiv ramme, og det med at finde den autentiske følelse er nærmest method acting for unge. Hvordan kan vi finde en følelse i dit liv, som kan repræsentere det, og hvordan kan du arbejde med den i scenen? Man går ind og finder paralleller i deres eget liv, som de kan gestalte det igennem. Jeg bruger meget mine egne erindringer og følelser i filmen, men replikkerne kan godt siges på en anden måde. Om hun siger, kom nu for fanden, eller kom nu for helvede til lillebroren, gør ikke den store forskel for mig. Det er underteksten, det handler om: Jeg er desperat, nu skal du komme. Jeg har ikke brug for problemer. Det skal føles autentisk for dem. Jeg prøver også at undgå at udtrykke den følelse eller stemning, de er i, gennem replikken. Jeg prøver så vidt muligt at lade være med at fortælle filmen i dialogen, men i stedet lade dialogen være en del af scenografien. Noget, der bare er der.«

En god filmoplevelse

Føler du, at du med Hold om mig skriver dig ind i den stolte, danske tradition for børne- og ungdomsfilm?

»Jeg tænker det ikke sådan. Men Nils Malmros, Bille August og Søren Kragh- Jacobsens film har da inspireret mig. Måske mest i kraft af at jeg er vokset op med dem og er blevet præget af det; af en kvalitet, der ligger i dem. Der bliver stadig lavet gode film for unge. Det, der kan være et problem, er, når man begynder at lave familiefilm og kalder det børne- og ungdomsfilm. At man ikke tager ungdommen og børnene alvorligt med kunstneriske projekter, så er det problematisk. Vi har en politisk ordning, der sikrer, at 25 procent af pengene går til film for børn og unge. Men det er ikke ensbetydende med, at der kommer gode film ud af det. Desværre. Der har været en tradition for, at man har brugt børne- og ungdomsfilmen som et springbræt, og det betyder, at man ikke tager sit arbejde alvorligt, hvorfor der kommer nogle meget velmenende og politisk korrekte film ud af det. Og dem var der da også en lind strøm af i 1990erne.«

Hvorfor er din film ikke velmenende og politisk korrekt?

»Det er den måske også ... Den balancerer lige udenom, håber jeg. Det er klart, at historien beskæftiger sig med nogle helt klassiske, nærmest klichéfyldte temaer, og karaktererne er også meget hårdt trukket op som arketyper i en eller anden forstand. Men jeg har, som jeg var inde på før, forsøgt at åbne den op og give karaktererne noget andet end det umiddelbare og på den måde gå uden om, at der er en egentlig skurk og en egentlig taber eller offer. De har alle sammen noget, de slås med. Først og fremmest håber jeg, at det er en god filmoplevelse.«

Hold om mig har premiere i morgen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu