Læsetid: 3 min.

Næse

Næsen er et vigtigt orienteringspunkt for enhver af os og et fremspringende punkt hos dem, man møder på gaden og hvor som helst, og man undgår ikke at iagttage, om og hvordan dette organ afviger fra normen
7. august 2010

Næsen er et vigtigt orienteringspunkt for enhver af os og et fremspringende punkt hos dem, man møder på gaden og hvor som helst, og man undgår ikke at iagttage, om og hvordan dette organ afviger fra normen. Nå ja, kun i meget generel forstand er der en norm for næser som indsnusede og frysere. Man kan holde sig med en kinesisk flad, en indiansk krum eller en romersk lineal, en skøn eller en grim tud, en ordentlig grynter eller en lille stikkontakt, hver og en er forskellig i detaljen. Et studium værd og et dagligt fysiognomisk iagttagelsesfelt, hvis der ikke er andre tilbud.

Man får ikke en lang næse, hvis man slår op i ordbøgerne, som fortæller med eksempler, i hvor mange faste forbindelser næsen villigt indgår med og uden metaforisk. Alt det, man kan sætte den op efter eller stikke den i med risiko for, at man får en lang en, selv om nogen har viftet en om den med gyldne løfter. Hvor meget den også ubevidst beskæftiger en, får man indtryk af, når man betragter bilister, der holder i kø og ikke har andet at gøre. De piller næse, som det også er foreviget af Jacques Tati i filmen Trafic.

Næseopførsel

Næsen er en integreret del af minespil og gestik. Masser af samtalepartnere og interviewofre i tv klør sig på næsen, tager eftertænksomt om den med to fingre eller tørrer sig under den med en hastig bevægelse. Lærere i skolen rynker på den, spiler næseborene ud. Jeg tror, jeg husker de fleste af mine lærere gennem hele uddannelsen for deres næseopførsel og hele nasale formsprog. Studenterne ved Lunds Universitet har ønsket at fastholde deres indtryk. I et særligt kammer i studenterhuset kaldet Nasoteket opbevarer og udstiller de gipsaftryk af professorernes næser gennem tiden, velvilligt overladt dem af de smigrede lærde.

Digterne har selvfølgelig næse for næsen og lader den optræde i afgørende sammenhænge, som nu Edmond de Rostand, der i skuespillet Cyrano de Bergérac (1897) udstyrede titelpersonen med en så overdimensioneret version af organet, at han måtte blive en tragisk figur, da han blev dødeligt forelsket i den smukke Roxane, men måtte skrive sin rivals forelskede breve. Hun skulle bare have vidst! Men allerede forinden havde Gogol udødeliggjort næsen som selvstændigt væsen. Det skete for læsernes overrumplede øjne i den groteske novelle Næsen (1836), hvor major Kovalef en skønne morgen vågner og i toilettespejlet ser en bar plet midt i ansigtet, hvor næsen plejer at sidde. I stedet kører den i en statsråds skikkelse rundt i Sankt Petersborgs gader og vækker opsigt, men vender efter megen livsalig satire tilbage til majorens ansigt. »Den slags sker her i verden det er ganske vist sjældent, men det sker dog«, slutter fortælleren med foruroligende ro.

Det sker f.eks. i lyrikken, således hos Christian Morgenstern i hans Galgenlieder (1905), hvor et nasobém fornemt skrider frem på sin næse, et væsen som ikke findes i noget leksikon, men er skabt i skriften, således oversat af Virtus Schade:

Men Nasobemét skrider
(som allerede sagt)
fra nu til fjerne tider
af mig til live vakt.

Næsen vokser hele livet igennem, hævdes det, og det er udgangspunktet for digtet Balladisk disputats af endnu en stor russisk forfatter, den netop afdøde Andrej Voznesenskij. Den vokser selv ved midnatstide på kendte folk, vagtpatruljer og stedfortrædende ministre, søvnløse, snøftende som ugler, hedder det med en hilsen til Gogol, og videre i Mette Dalsgaards oversættelse:

Evige kraft, som driver næser!
O nasus longus, vita brevis.
De natteblege flæsers skaft
er som en grib, et pumpeværk,
der tapper os for vores saft.

At næsen er lang, og livet er kort, må man som aldrende bærer af det uundværlige instrument acceptere, i stadig opsnusende interesse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu