Læsetid: 9 min.

Hvad Pixar gør, er altid det rigtige

Leg og forståelse for barnets univers er to af de kvaliteter, der er med til at gøre Pixars computeranimerede film populære hos både publikum og anmeldere. Selskabets kreative chef, John Lasseter, siger selv, at det handler om at finde kernen i den enkelte film, fordi deri ligger dens hjerte. I anledning af den danske premiere på 'Toy Story 3' tegner vi et portræt af Pixar
Pixars film giver både dyr og døde objekter liv og bevidsthed. Firmaets ansatte får lov til at lege og går ikke på kompromis. 'Det er det, som de andre studier ikke gør. De styres af producenter og forretningsfolk, der tror, at de ved bedre end filmfolkene,' siger animatoren Jørgen Klubien, der har arbejdet for Pixar.

Pixars film giver både dyr og døde objekter liv og bevidsthed. Firmaets ansatte får lov til at lege og går ikke på kompromis. 'Det er det, som de andre studier ikke gør. De styres af producenter og forretningsfolk, der tror, at de ved bedre end filmfolkene,' siger animatoren Jørgen Klubien, der har arbejdet for Pixar.

Walt Disney Studios

26. august 2010

11 filmiske pletskud på stribe. Det kan de færreste filmselskaber prale af, men det er ikke desto mindre, hvad Pixar har præsteret gennem de seneste 15 år. I en branche præget af usikkerhed og fantasiløs genbrug er Pixar en sjælden fugl.

Alle 11 computeranimerede spillefilm, selskabet har produceret siden begyndelsen med Toy Story i 1995, er blevet store publikumssucceser og har samtidig fået overstrømmende positive anmeldelser fra selv de barskeste filmkritikere.

»Ingen ved noget som helst,« skrev manuskriptforfatteren William Goldman i 1983 i bogen Adventures in the Screen Trade, der handler om hans mange år i den amerikanske filmbranche. Sætningen er efterhånden blevet et stykke Hollywood-visdom, der refereres til, når talen falder på, hvordan man frembringer en filmsucces: Ingen ved noget som helst. Men Pixar må vide noget.

Deres seneste spillefilm, Toy Story 3, er ganske vist en efterfølger, men den er frembragt med samme omhu, kærlighed og fokus på historie og figurer som alle selskabets øvrige film. Og den er allerede Pixars hidtil største, hvad angår billetsalg. I skrivende stund har den på verdensplan omsat for ca. én mia. dollar.

Se traileren til Toy Story 3:

Den hidtidige rekord tilhørte syv år gamle Find Nemo, der omsatte for ca. 860 mio. dollar, og tilsammen har Pixars 11 film omsat for mere end syv mia. dollar.

Se traileren til Find Nemo:

Det store spørgsmål må så være: Hvad er det, Pixar ved, som ingen andre ved? Hvad er det for en hemmelig opskrift på film, som selskabets mangeårige kunstneriske leder, John Lasseter, og hans store stab af uhørt dygtige, kreative og begavede mennesker følger?

Faktisk er opskriften slet ikke så hemmelig. John Lasseter - der ud over at producere alle Pixars film selv har instrueret Toy Story 1 og 2 (1995 og 1999), Græsrødderne (1998) og Biler (2006) - taler ofte og gerne om den, når han bliver interviewet. Det samme gør i øvrigt også de andre instruktører, Pixar har i stald - Brad Bird, Pete Docter, Andrew Stanton og Lee Unkrich, der har instrueret Toy Story 3 - og det handler ikke mindst om ikke at gå på kompromis med kvaliteten.

Magi og melankoli

»En af vores animatorer sagde, at vi har fanget et lyn i en flaske. Vi har noget helt specielt, og det ved vi,« sagde John Lasseter, da jeg, i forbindelse med premieren på Biler i 2006, besøgte Pixars campus-agtige hovedkvarter i Emeryville, Californien, en halv times kørsel fra San Francisco.

»Det er vigtigt for os at finde kernen i filmen - hvad handler den om? - helt fra begyndelsen. Det gælder for alle vores film, og alt i hver enkelt film understøtter det. Det er der, hjertet befinder sig. Det handler ikke om, at nu skal vi fortælle verden noget. Nej, det handler om at give filmen noget, karaktererne kan vokse af, og om at underholde et stort publikum dybt. Det er derfor, vi laver film her hos Pixar.«

Og at underholde publikum dybt forstår Pixar at gøre med fuldendte universer, der alle understreger filmfolkenes umådelige tekniske kunnen, men som aldrig kommer i vejen for de opfindsomme historier eller mindeværdige figurer. Figurer, som taler til vores hjerner og hjerter, også selv om det er dyr eller døde objekter, som animatorerne giver liv og bevidsthed.

»Pixars animationsfilm udvikler ikke bare animationen som teknik, men også som filosofisk tema,« siger Lilian Munk Rösing, lektor og litteraturanmelder på Information, der arbejder på et forskningsprojekt om Pixars film.

»Spørgsmålet om, hvad der skal til for at animere noget (en ting eller et dyr), er det gamle teologiske spørgsmål om, hvornår noget kan siges at have en sjæl.«

Det være sig Anders' legetøj, der bliver levende i Toy Story-sagaen, når han ikke kigger; insekterne i Græsrødderne; monstrene i Monster's Inc. (2001), der slet ikke er så uhyggelige, som man skulle tro; fiskene i Find Nemo (2003); superheltene i De utrolige (2004), der ikke kan finde ud af at leve et almindeligt hverdagsliv; rotten i Ratatouille, der viser sig at være en stor kok; bilerne i Biler; den ensomme, romantisk anlagte skralderobot i WALL·E (2008); eller gamle, gnavne hr. Fredericksen i Op (2009), der savner sin elskede Ellie og tager ud på dét store eventyr, de aldrig nåede sammen.

Der er sjov og ballade, men også magi og melankoli i Pixars film, der kan det sjældne at henvende sig til børn og voksne på én gang uden at tale ned til eller hen over hovedet på nogen af dem. Når man har med Pixar at gøre, er en familiefilm i sandhed for hele familien.

Forståelse for barnets univers

Animationselskeren og tv-værten Jakob Stegelmann mener, at Pixar i 53-årige John Lasseter har en leder med nogle af de samme kvaliteter som legendariske Walt Disney, der satte sit personlige aftryk på de første mange tegnefilm, Disney lavede, og for hvem historie og figurer betød så uendeligt meget. Det synes at være passende, at Pixar i dag er en autonom del af Disney-koncernen, og at Lasseter også er kreativ leder af Disneys animationsafdeling.

»Han kan sikkert godt være en diktator, men han er i stand til at se gennem sine egne begrænsninger, hvis en idé er god nok. Lidt som gamle Walt, no less,« siger Stegelmann om Pixar-chefen. Stegelmann har set Toy Story 3 to gange og synes, at den er både overrumplende og sjov. Også selv om det er en tre'er.

»Man kan mærke på Pixars folk, at de arbejder med ideer og figurer, som de elsker, og at de har frit slag på idéplanet. Der er ikke lagt rammer ud for, hvad der går an eller ej, selv om de helt sikkert tamper alle ideer igennem 1.000 gange. De bevarer noget umiddelbart til trods for den enorme proces, og det er ikke set siden de gode gamle dage. Deres grundlæggende element er leg, forståelse for alle sider af barnets univers, sådan som barnet selv oplever det, og sådan som man husker det som voksen.«

Der bliver arbejdet hårdt med materialet, fortalte danske Jørgen Klubien i 2006 til mig. I ni år havde han selv været en del af det kreative hold hos Pixar.

»Man arbejder i grupper, brainstormer, lytter til hinanden og afprøver alting. Man gennemarbejder og kritiserer hinandens ting. Man skal være villig til at dræbe sine ideer, selv om man er forelsket i dem, hvis der sidder, 10 andre mennesker og siger, 'det der holder altså ikke'.«

Drømmen om spillefilm

Historien om Pixar begynder i 1970'erne, hvor en ung animator, John Lasseter, bliver optaget på det berømte CalArts - California Institute of the Arts - hvor Disney-studierne i mange år har hentet sine bedste folk. På skolen bliver Lasseter undervist af Disney-veteraner, og han lærer folk som Tim Burton, Henry Selick og Jørgen Klubien at kende. Som færdiguddannede får både Klubien og Lasseter arbejde hos Disney, der dog kun er en bleg afglans af fordums storhed.

John Lasseter er også mest interesseret i at udvikle nye teknikker og får snart et godt tilbud fra George Lucas' special effects-selskab, Industrial Light & Magic. Her har computeranimationspioneren Ed Catmull friheden til at eksperimentere, og han kan se potentialet i sin unge kollega.

I 1984 laver Lasseter og Catmull verdens første computeranimerede kortfilm, The Adventure of Wally and André B, som vækker berettiget opsigt. Men Lucas har pengeproblemer, og i 1986 sælger han sin digitale afdeling til den visionære computermand og Apple-grundlægger Steve Jobs, der døber selskabet Pixar. Allerede samme år laver Lasseter også den Oscarnominerede Luxo Jr., hvis hovedperson, en lille hvid arkitektlampe, siden bliver Pixars varemærke.

Kortfilmene har alle dage været stedet, hvor Pixars animatorer og instruktører kan øve sig, afprøve teknikker og lege med mediet, hvorfor filmene også ofte er originalt og fantasifuldt skruet sammen. Men ambitionen er og har altid været at lave spillefilm.

Den ambition bliver opfyldt i 1995 med Toy Story, der kommer til at ændre animations- og filmbranchen for altid. Da Pixar påbegynder arbejdet med filmen, indgår de en langsigtet finansierings- og distributionsaftale med Disney, der skyder penge i opkomlingens film og distribuerer dem under sit eget verdenskendte brand.

Pixar styrer Disney

For sine anstrengelser får Disney en stor andel af indtægterne og alle rettigheder til film og figurer. Det er en god aftale for det dengang ukendte Pixar, men fem succesfilm og flere milliarder dollar senere føler Steve Jobs, Ed Catmull og John Lasseter ikke, at de får nok ud af samarbejdet. Disney er igen i krise, kreativt og økonomisk, og Pixar er nu den klarest lysende stjerne på animationshimlen.

Alle vil nu lave computeranimerede film, men de nærmeste konkurrenter er distanceret med adskillige længder, og da aftalen skal genforhandles, kommer det ikke til at gå fredeligt for sig. Faktisk er Pixar tæt på at tage sit gode tøj og gå, men en ny Disney-chef, Bob Iger, får dialogen i gang igen, og i januar 2006 køber Disney Pixar for 7,4 mia. dollar.

En anden klog beslutning er, at Disney i stedet for at tvinge Pixar ind under sig, giver selskabet lov til at bevare sin autonomi, og endda beder Lasseter og Catmull om også at lede og revitalisere Disneys animationsafdeling. Det gør de blandt andet ved at genindføre den klassiske, håndtegnede animation, som Disney ellers har droppet, hvilket resulterer i den charmerende Prinsessen og frøen (2009), der bliver det første store hit for Disney i årevis.

I 2006 forklarede Jørgen Klubien Pixars metode og succes således: »John rekrutterede sine venner og kolleger, og Pixar er i dag, hvad Disney-studiet burde have været for vores generation. Unge entusiastiske filmfolk får lov til at have det sjovt og lave de film, de brænder for at lave. Det er det, som de andre studier ikke gør. De styres af producenter og forretningsfolk, der tror, at de ved bedre end filmfolkene.«

Film i hjertet

I forbindelse med verdenspremieren på Pixars forrige film, Op, i Cannes i 2009 mødte jeg igen John Lasseter, og han forklarede, at det for ham handler om at tiltrække fantastiske filmskabere og inspirere dem til at få fantastiske ideer: »Ideerne kommer fra hjertet, og de skal lægge deres liv og sjæl i disse film. Men de laver ikke filmene selv, det handler om samarbejde, og vi omgiver dem med talentfulde mennesker. Men jeg kan godt lide dem, der har en film i deres hjerte, som de gerne vil fortælle.«

Pixar begyndte som et lille selskab, der ikke kendte sine egne begrænsninger eller vidste, hvad de ved i dag. »Og gud ske lov og tak for det,« sagde Lasseter.

»Ellers havde vi aldrig lavet Toy Story. Langsomt er vi vokset til et stort selskab, hvor vi sørger for at beskytte kreativiteten, og hvor vi kan lave en film om året uden at gå på kompromis med kvaliteten. Og det er meget vigtigt for os. The Godfather II og Star Wars Episode V: Imperiet slår igen er for os to af de bedste efterfølgere, som var helt anderledes end originalerne og endda gjorde originalerne endnu mere interessante. Det var vores pejlemærke, da vi gik i gang med Toy Story 3 - at finde den nye følelse, det hele skal dreje sig om.«

Noget tyder på, at det er lykkedes Pixar - og at de samtidig har fundet ud af det, som alle i Hollywood drømmer om: Hvordan man skaber en succes.

Toy Story 3 har dansk premiere i dag og bliver anmeldt her

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Arthur Schopenhauer

Spændende og velskrevet artikel. Det må have været fedt at besøge Pixars HQ. Navnet står for mig som den perfekte blanding af grænseløs fantasi og gedigent håndværk fra enden til anden. Det bedste ved Pixars succes er således, at den er 100% velfortjent.

Man burde skrive en lignende artikel om Blizzard og computerspil. Det kunne være spændende at læse. Det er forresten vist også snart på tide, at Information opretter en spilredaktion. Budgetterne for de store spil overstiger nu om dage de fleste Hollywood blockbusters, med en tilsvarende omsætning.