Læsetid: 6 min.

En søgen på livets evige veje

Jazz, bop, stoffer og en endeløs søgen bragte Jack Kerouac tværs over Amerika - og tilbage igen. Vejene stopper aldrig og Kerouac fandt ikke 'det', det svar, han søgte. Dog blev Kerouacs bog om sin fejlslagne søgen alligevel en inspiration for flere af forrige århundredes kunstnere - og ubetydelige dødelige, som mig selv
Jazz, bop, stoffer og en endeløs søgen bragte Jack Kerouac tværs over Amerika - og tilbage igen. Vejene stopper aldrig og Kerouac fandt ikke 'det', det svar, han søgte. Dog blev Kerouacs bog om sin fejlslagne søgen alligevel en inspiration for flere af forrige århundredes kunstnere - og ubetydelige dødelige, som mig selv
3. august 2010

Madrid 2008 - »Jeg tror ikke, vi finder den.« »Hvad med den anden; kan vi finde den?« spørger jeg nærmest hjælpeløst. Jeg kan ikke huske titlen. »
On The Road

Med et stille nik bekræfter jeg Torkels titelforslag.

»Måske,« siger han; vi fortsætter vores slentren ned ad de smalle gader mod Museo Reina Sofía. Kigger begge i de få bogbutikker, vi passerer denne solrige lørdag i oktober. Intet held; vi går tilbage mod Gran Vía i centrum af Madrid.

Torkels toværelses hjørnelejlighed ligger lige bagved; på hjørnet af Calle del Desengaño. På den anden side af Gran Vía ligger det sandfarvede FNAC-indkøbscenter, vel Frankrig og Spaniens svar på Elgiganten, hvis Elgiganten solgte bøger.

Vi går ind, træder op på rulletrappen; af og går ned i den engelsksproget sektion. »Kan du se
The Rum Diarynogen steder?«

»Nej, de har den heller ikke her,« svarer Torkel. Han kigger videre, før han kalder mig over.

»ON THE ROAD JACK KEROUAC THE ORIGINAL SCROLL«, står der med hvid skrift ned langs den sorte bogryg. Den er ikke ligeså god som Hunter S. Thompsons
The Rum Diary, siger Torkel. Men det er en god bog, forsikrer han mig.

Jeg køber den. Aldrig havde jeg regnet med, at en bog skulle fange mig i sådan en grad.

Opslugt af beskrivelser

Mange nætter læser jeg om Kerouac og hans muse, Cassady, og deres eventyr på tværs af Amerika; fra New York til San Francisco, tilbage igen, denne gang andre veje, nye steder. Andre mennesker og oplevelser. Før de til sidst ender i Mexico, på vej mod spidsen af Sydamerika - der hvor vejen stopper.

Det er egentlig ikke fordi,
On The Roadvar en sand åbenbaring for mig, men lige pludselig var der ord på en gemt følelse, jeg kendte, men ikke selv kunne beskrive eller definere. En trang til at opleve på egen krop, rejse uden nogle forudsætninger andet end et ønske om at forstå livet, kende det - hvad end det måtte, og må, bringe.

En etnografisk tilgang til sig selv og sit liv. Forsøge at opnå en forståelse gennem et helt åbent sind. Måske havde bogen ikke betydet så meget for mig, hvis jeg ikke selv på det tidspunkt befandt mig i en ny kultur, nye scenarier. Søgen efter det vilde, det smukke - diametrale modsætninger, det afslappede, det nye. En endeløs søgen. Tre uger med benzedrin

April 1951 - Teksten strømmer ud af Kerouac, ud gennem den dengang 29-årige forfatterspires fingre. Dag og nat taster Kerouac angiveligt løs på skrivemaskinens taster. Skrivemaskinens bogstaver rammer det udspændte blækbånd; sætter derefter sine tydelige afmærkninger på papiret. Høj på kaffe og benzedrin - datidens amfetamin, nedskriver Kerouac på bare tre uger
On The Roadpå én lang skriftrulle.

En tætskrevet skriftrulle uden marginer, ingen afsnit og kun meget begrænset tegnsætning. Skriftrullen var 120 fod (36,57 meter,
red.) lang. Kerouac skriver på én lang tekstrulle, så han ikke bliver forstyrret af at skifte papir. Alt skal skrives ved første impuls, en lang følelse, en lang uforstyrret gennemgang af rejserne på tværs af Amerika, og til sidst ned mod Sydamerikas sydligste spids.

Vejene stopper aldrig, der er altid mere at opleve. Det har for øvrigt vist sig, at Kerouac allerede var begyndt på manuskriptet tidligere end april 1951, selv om han fastholdte, det kun tog ham tre uger.

Spontaneous prose

Amerika slut-40'erne og start-50'erne - Kerouacs sprog fanger mig hver gang, jeg læser
On The Road. Kerouacs selvudviklede
spontaneous prose, jeg bliver opslugt. Hver og en kan læses som en poesi; man kan ligefrem fornemme passager, hvor man bliver opslugt af teksten, læser hurtigere, koncentreret. Fanger melodien i hans skrevne ord; det bliver en beruselse, hvor alt kulminerer i en ophøjet fælles forståelse. Jeg føler mig til stede, hører samme jazz, amerikansk 50'er bop, mærker samme beatet.

Hver gang jeg læser
On The Road,får jeg en udlængsel, bare at tage af sted; gøre som Kerouac og resten af banden. Lade sig inddrage af livet.

Kerouac skriver om de andre - i Kerouacs øjne kedelige og triste - rejsende et sted i bogen:

They have worries, they're counting the miles, they're thinking about where to sleep tonight, how much money for gas, the weather, how they'll get thereand all the time they'll get there anyway, you see.

Med Kerouac og Neal Cassady var det lige omvendt. Hvad den uforudsigelige nat bringer, gør Kerouac lykkelig. Lykkelig over at han ikke ved det; om den mørke mand spiller jazz hele natten, om de andre spiller med. Hvad den amerikanske bop, den improviserede jazz forfører ham til.

Denne reaktion kommer som en trodsreaktion til efterkrigstiden konforme Amerika. Det bliver en modkultur, og hipster-begrebet opstår i denne periode, hvor en hipster netop er definitionen på en, der går mod populærkulturen. Noget som mange i dag har glemt, eller måske slet ikke ved!

Beat generationen

Amerika slut-50'erne -
On The Roadgør Jack Kerouac til 'Kongen af Beat-generationen'. En titel han dog ikke umiddelbart ønsker sig. Kerouac er en del af Beat-generationens firkløver. Fire venner og beatforfattere. Allen Ginsberg er en af slænget; i 1956 udgiver han digtsamlingen
Howl; de amerikanske myndigheder finder dog digtsamlingen vulgær og obskur, og samlingen bliver ulovliggjort.

Først ved en amerikansk domstol i 1957 bliver
Howlanerkendt som et litterært værk af myndighederne - og ikke bare en samling vulgære ord.

En anden af de oprindelige forfattere var William S. Burroughs; en rigmandssøn fra St. Louis, der skrev bogen
Junky,der i detaljer beskriver Burroughs eget liv som narkoman.

Burroughs var i øvrigt en stor del af sit liv på flugt fra diverse landes myndigheder. Værste forbrydelse var en forfejlet William Tell-leg med hans daværende kone, Joan Vollmer: Burroughs, voldsomt påvirket af alkohol, skød og dræbte sin kone, mens han boede i Mexico.

Dengang var han allerede på flugt fra en marijuana-dom fra New York. Det lykkes ham at bestikke flere mexicanere, og retssagen trak ud, før han til sidst flygtede til først Europa og senere Tangier i Marokko. Det var for øvrigt i sine fire år i Tangier, hvor stofferne flød frit, at Burroughs skrev langt det meste tekst til sin tredje - og mest kendte - roman
Naked Lunch.

Den sidste, men knapt så kendte, af det oprindelige firkløver var eks-fangen Gregory Corso, som Allen Ginsberg tog under sine vinger. Corso skrev beat-digte.

Beat og Morrison

Amerika 60'erne -
On The Roadbliver inspiration for flere store kunstnere senere hen. Blandt andre Ken Kesey, der skriver
One Flew Over The Cuckoo's Nest, Tom Waits og ikke mindst Bob Dylan nævner Kerouacs bog, som et værk, der har haft en stor betydning og inspireret dem sidenhen.

Danny Sugerman begyndte som 12-årig at besvare fan-mail for sine idoler, bandet The Doors.

Ligesom Jim Morrison har Sugerman ikke noget godt forhold til sine forældre, og Morrison tager den unge knægt under sine vinger. Sugerman ser frygtelig meget op til Morrison og spørger ham, hvordan han bliver som Morrison. Det fortæller Sugerman om i sin selvbiografi
Wonderland Avenue.

Han skriver videre, at Morrison bringer ham en kasse med nogle af sine gamle bøger. Første bog, Morrison beder Sugerman om at læse, er selvfølgelig Kerouacs
On The Road. Patti Smith betragtes som moderen af punk, men hun var også inspireret af hele beatgenerationen.

Det bedste eksempel som jeg straks må opfordre til, at man lytter til, er fra det første album
Horses. Det tredje nummer, »Birdland
«, har inde i sangen den crescendo, som jeg kender fra Kerouacs
Spontaneous Prose.

Artiklens forfatter (tv.) i seng med Jack Kerouac - det store idol for generationer af rastløse, søgende og eksperimenterende sjæle. foto: Sigrid nygaard

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu