Læsetid: 5 min.

Svensk opgør med den lavkulturelle dansker

Stockholm kulturfestival sætter i år fokus på Danmark. Over fem dage prøver de med et avanceret dansk kulturprogram at vise Danmark som andet end Brødrene Olsen, 'Matador' og en forsamling lallende og stordrikkende bonderøve
14. august 2010

Danmark er andet end drog-romantik og røde pølser, siger Stockholm Kulturfestival, der ønsker at komme fordommene om Danmark til livs. Den pølsespisende, joviale, øldrikkende og hyggelige dansker skal dø. Transformeres til et finkulturelt væsen, der både lytter til elektronisk musik, interesserer sig for stjernearkitekters storslåede og innovative projekter og i øvrigt bifalder den danske litteraturscene.

»Danskjävlar,« står der med store typer fire sider inde i årets kulturfestivalavis. En hilsen til den svenske læge i Lars von Triers Riget, som fandt danskerne dovne, langsomme, sløsede og useriøse. En udlægning, den dansk-svenske forsker Lasse Dencik, ikke er decideret uenig i:

»Fordommen er, at danskerne er joviale og løse, mens svenskerne er strikse og regelrette. Og det passer faktisk i nogen udstrækning. Den svenske mentalitet fremelsker højt kvalitative produkter, og vi dyrker vores genier som Bergman og skammer os ikke over, at de er genier. Derimod spiller danskerne sig selv ned. De accepterer en sløsethed, som forringer niveauet i kulturen,« siger Lasse Dencik, der er tilknyttet RUC som forsker i socialpsykologi. Lasse Dencik har både boet i Danmark og Sverige.

At danskere skulle være mere sløsede, mener Stockholm Kulturfestivals chef ikke. Ifølge ham handler det ikke om, at danskerne har et lavere kulturelt niveau, men om at svenskerne er fanget i et stereotypt billede af deres underboere:

»Vi har et klart billede af danskere, som de var i 80'erne, hvor Kim Larsen, Sanne Salomonsen og Anne Linnet var de store musiknavne. Men vi ved, at der sker en masse nyt og spændende, og det skal resten af den svenske befolkning også vide. Der var tilmed et klart ønske fra dansk side om, at vi ændrer det fasttømrede 80'er-billede,« siger Claes Karlsson.

Kulturfestivalen, der finder sted 10.-15. august og har op imod 300.000 besøgende, modtager støtte fra Kunststyrelsen under Kulturministeriet, der i fællesskab med festivalen har sammensat det danske program.

For at gøre op med det småborgerlige og bedøvede billede af kulturdanmark byder Stockholm Kulturfestival blandt andet på arkitekten Bjarke Ingels i samtale om arkitektur, forfattersamtaler med Pia Juul og Ida Jessen, bandet Efterklang fusionerer med et svensk symfoniorkester, og Roskilde Festivalen har sammensat et udvalg af ung, dansk musik, som modsat fordommene spiller alt andet end 80'er-pop. Festivalchef Claes Karlsson ønsker nemlig at præsentere svenskerne for den nye og smalle danske kultur.

Danskere er sløsede

Et svensk par står og studerer en væg på Skeppsbron i Gamla Stann. »Knæhøj Karse«, »Svenskergarn«, »Skudt papegøjen,«. Rød- og hvidmalede skilte hænger på byens mure i området omkring den danske musikscene, 'Roskildescen', der er sponsoreret af Roskilde Festivalen. De uforståelige og løjerlige danske udtryk bliver forklaret og oversat til godt svensk.

Trods Stockholm Kulturfestivals fokus på Danmark som et rigt kulturelt land er der dog god grund til, at svenskerne stadig har deres forbehold over for dele af den danske kultur, mener Lasse Dencik:

»Man accepterer ikke sløsethed i Sverige, man aflyser hellere et teaterstykke end accepterer, at det ikke er perfekt. Svensk kultur er i visse henseender mere elitær og stræber mere efter det perfekte, hvor danskerne i højere grad finder sig i at være halvsløsede og siger: 'Vi tager det, som det er, det går nok alt sammen, og vi har det alligevel så rart og hyggeligt',« siger han.

Inde i centrum er solen så småt på vej ned over taget på Kulturhuset. »Christianitter og jydske knejte. Nu skal vi sejre i fristadens fejde«. Ud af højtalerne på tagterrassen lyder Christiania-slagsangen fra 70'erne. Denne ræverøde nyklassiker skal overbevise svenskerne om, at danskerne er alt andet end drog-romantik. Med benene over kors og rødvinsglas i hænderne venter svenskerne i stolene foran samtalescenen på dagens danske stjerne Hanne-Vibeke Holst. Ventemusikken skifter fra Djurslandsspillemændene til Kim Larsen.

»Fordommene om danskere som sløsede og useriøse bunder i, at svenskerne simpelthen er mere seriøse mennesker,« siger den danske forfatter Hanne-Vibeke Holst.

Seriøsiteten er en af grundene til, at hun er så populær i Sverige, pointerer hun:

»Jeg er en hybrid - en skabssvensker. Der er noget, de kan genkende ved mig, som de kan lide og tager alvorligt. De vil gerne diskutere demokrati, kvinder og magt, som vi i Danmark ikke tager synderlig alvorligt. Svenskerne har en anden kollektiv samvittighed, de har en stor pligtfølelse over, at de skal gøre verden bedre. Det lider danskere ikke under,« siger Hanne-Vibeke Holst, der er meget populær i Sverige med sine bøger om køn, magtkampe og politik.

Hanne-Vibeke Holst vurderer, at hendes interesseområder og fikspunkter i litteraturen er mere svenske end danske:

»Jeg appellerer til den svenske alvor. Svenskerne er mere politisk orienterede og ikke bange for politisk litteratur. Derudover har jeg en let og humoristisk dansk skrivestil, som de ikke er vant til. For der er en tendens til, at når man skriver politisk litteratur i Sverige, så er man stenseriøs. Det er jeg ikke, og det kan de godt lide,« siger Hanne-Vibeke Holst.

Svenskere er finkulturelle

Ligesom Hanne-Vibeke Holst befinder Stockholm Kulturfestival sig i grænselandet mellem at være finkulturel og folkelig. På festivalen skal publikum både udfordres og mores, påpeger festivalchef Claes Karlsson.

»Vi får muligheden for at give stockholmerne noget kvalitet, og fordi det er gratis og midt i byen, er det muligt for os at løbe nogle risici. Vi ville gerne spille en rolle i, at folk opdager nye ting og ikke bare fortsætte med at være mainstream og gå midt på vejen i kulturelle landskab. Det samme gælder for de danske kulturelle indslag,« siger Claes Karlsson.

Troen på det finkulturelle er netop ånden i Sveriges kulturliv, påpeger Lasse Dencik:

»Sverige har i langt højere grad satset på finkultur, end man har i Danmark. Meget af det bunder i den folkelige, grundtvigianske tradition om kultur til folket, som ikke rigtigt har slået an i Sverige,« siger han.

Ifølge både Claes Karlsson og Lasse Dencik har smal dansk kultur svært ved at fænge i Sverige. Lasse Dencik understreger dog også, at nogle dele af dansk kultur er misundelsesværdige. Dansk films succes og biblioteks- systemet er nogle af de elementer, Sverige misunder Danmark. Men overordnet lider den danske kultur i Sverige. Det er, fordi svenskerne stadig bærer på billedet af Danmark som en rockspillende røvballenation, men også på grund af et manglende forretningsmæssigt samarbejde, siger de.

»Der er selvfølgelig også nogle distributionsmæssige problematikker både med musik og film, der gør, at svenskerne ikke bliver præsenteret for ny dansk kultur. Når svenskerne så ikke oplever den, så kan fordommene om det lavkulturelle Danmark gro i fred heroppe. Den avantgardistiske kultur når simpelthen ikke herop, og de kulturpersonligheder, der rent faktisk slår an i Sverige (Carsten Jensen, Hanne-Vibeke Holst, m.fl.) er med deres afstandtagen til Danmark med til at fasttømre billedet af Danmark som småborgerligt og indadvendt,« siger Lasse Dencik.

På Sergels Torg foran Kulturhuset udspiller sig en krig mellem det småborgerlige Danmark og det højpandede Sverige. Med nycirkusgruppen Teatro Glimts forestilling Danmark hjärta Sverige fortolkes det betændte og konkurrerende forhold mellem de to nabonationer. En af akrobaterne, der skal symbolisere Danmark, udånder efter en styrkeprøve på multinationale firmaer, da Ikea slår Vestas. Han klynker fra sit leje på jorden efter øl. Det eneste, der kan trøste ham efter nederlaget.

Information var i Stockholm med støtte fra Kunststyrelsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nej, Sverige har aldeles ikke satset på finkultur, I Sverige har man formået at forene det folkelige med det kulturelle. Således kan man et par gange om året se direkte tv-udsendelser med folk som spiller ægte klassisk genuint svensk spellmann-musik. Og ABBA-kommer jo også fra denne fine svenske spellmann-tradition som herhjemme jo bliver gjort grin med, og kun i dag findes i en slags udvandet form, bl.a. hos Lars Lilholt (hans andre kvaliteter ufortalt)

Kultur til folket bunder dels i den en grundtvigsk bonde-tradition, men også lige så meget i arbejder-bevægelsens ønske om at bringe god, solid, lødig, litteratur ud til arbejderne. Derfor folkebibliotekerne, derfor forlaget Fremad og en masse andre ting.

Og svenskerne er jo ikke bare blevet poltiske såan lige med eet; tidligere statsminister Olof Palme er nok den, der har gjort mest for at Sverige skal arbejde for at gøre verden til bedre sted - også i Sverige.

Måske har svenskerne en anden kultur, og med lidt selvkritik indeholder synsvinklen et godt udgangspunkt, men finkulturelt? vel blot kulturelt, f.eks. Lise Nørgaards charmerende omskrivning af historien i Matador, den til eget hartkorn forførende sammenblanding af fakta og fiktion. "Det går nok" undsiger stillingtagen til værdispørgsmål, "man har et standpunkt til man tager et nyt" - nationalt karakterdannende? - brugbart i fredstid, katastrofalt i krigstid.

Andrey Lukyanov

Hvis man kommer til at se svensk TV, er det ikke så mange fin-kulturelle udsendelser... Man kan i øvrigt sige, at næsten alle lande har både elitær og egalitær kultur og det er unuanceret at påstå, at svensk kultur er mere fin eller elitær... Og hvis man tager til Stockholm, vil man opdage, at folk er ikke ret disciplinret og alle krydser gader ved rødt lys:)

Danny Christensen

De har jo ret, det er snart flovt i DK. svenskerne er foran på flere punkter...

1) tandlægen på sygesikringen (i alt fald priser der tager individdet alvorligt giver overskud og mere lyst til arbejde på sigt forebygger meget mere)

2) mere styr på hvilke folk der er i landet

3) man føler snart DK svare til afganistans huler i forhold set med humanismens øjne

vi mangler en i DK der kigger som Obama nedefra og op i herakiet... den selvstændige med råd vil skide på om ham med noget individuelt i bussen hoster, for deres slimhinder er iorden, ja dem på borgen har også minister pensionerne iorden... så skidt med de svage så længe deres egne slimhinder ikke er nedbrudt af forkølelse, og de pluseligt selv står med kroniske lidelser og skal skide i ble igen som 50 årig eller ind i psykriatrien i spændetrøje som 25 årig fordi individdets sind svigter grundet ingen forebyggelse på sigt...

men jeg griner den dag Lars Løkke Rasmussen skal passes i den hjemmepleje de selv har bygget op!!

" ... og en forsamling lallende og stordrikkende bonderøve ..."

Nu skal de der sk... svenskere altså bare lige holde fingrene fra vores allesammens statsminister ... ti snapser til frokost er da ikke noget at tale om.

Svensk finkultur! Sverige er kun internationalt berømt for popmusik og kriminalromaner. Der er intet i Sverige der befinder sig på et højere kulturelt niveau end i Danmark, det er nærmere omvendt. Men det er åbenbart stærkt nødvendigt for deres selvværd, at de kan hævde som overlegne overfor Danmark. Derfor undgår de så vidt muligt at stifte bekendtskab med dansk kultur, men hylder tilgengæld typer som Carsten Jensen og Hanne-Vibeke Holst, der fungerer som en slags ambassadører for danskerhadet.

Sandheden er, at mange svenskere er arrogante og bedrevidende som et herrefolk over for danskerne. Den danske mentalitet fremelsker højt kvalitative produkter, og vi dyrker vores genier som Bille August, Lars von Trier og Niels Bohr og skammer os ikke over, at de er genier. Derimod fører mange svenskere sig frem, som om de var bedre end danskerne. Mange svenskere lader stadig uvidende om om, at en stor del af Sverige engang var dansk og de har aldrig gjort op med den manipulation af deres historie, der har fundet sted. Heldigvis må den fordomsfulde Dencik nærme sig pensionisalderen, så vi kan slippe for hans doceren af sit utålelige vås.

Det er desværre det billede mange svensker har af dansker... og det er nu lige så forkert som det billede mange dansker har af Sverige og svensker.. Fedt initiativ i Stockholm. Ku' være det er turen værd..?

Hans Jørgen Lassen

Jeg forstår slet ikke det der med billeder af svenskere eller billeder af danskere. De er da vel for faen lige så forskellige indbyrdes, som vi er?

En tåbelig diskussion.

@ Hans Jørgen

Diskussionen er slet ikke tåbelig hvis man intresserer sig for international kultur. Tværtimod er den svensk - danske 'landskamp' et emne der optager mange kulturforsker internationalt.