Læsetid: 9 min.

De turde satse på design

Danske designere har fat i den lange ende, når det gælder lækkert designertøj til overkommelige priser. Det hele udspringer af en kultur, hvor vi er opflasket med æstetik, og det er især siden midten af 90'erne, moden er blomstret op og har fået sin renæssance - men fællesskabet halter
I den danske designer Stine Goyas showroom skal de sidste ting på plads inden hendes modeshow i aften. Kjoler skal fittes en sidste gang, og syersker kræser om de vigtige detaljer. Showet er udsolgt, og det hænger uden tvivl sammen med, at designeren igen og igen nævnes som et af de hotteste navne i den danske modebranche. Modeugen slutter på søndag.

I den danske designer Stine Goyas showroom skal de sidste ting på plads inden hendes modeshow i aften. Kjoler skal fittes en sidste gang, og syersker kræser om de vigtige detaljer. Showet er udsolgt, og det hænger uden tvivl sammen med, at designeren igen og igen nævnes som et af de hotteste navne i den danske modebranche. Modeugen slutter på søndag.

12. august 2010

Med et stålsat blik og et tomt udtryk tager en model nogle målrettede skridt hen mod spejlet for enden af rummet. Her stopper hun brat og får sat en blomsterkrans med pastelfarvede roser rundt om ansigtet.

»Den passer rigtig fint til,« siger Stine Goya til sin stylist Rikke Wackerhausen og assisterende designer Malene Hvidt i et rum, der mest af alt minder om en dagligstue - men tøj på rad og række i farve- og mønsterorden og udprint på væggene med sommerkollektionen anno 2011 vidner om, at vi er på besøg hos en af dansk modes hotteste navne.

»Folk ser mig som et nyt og anderledes indslag på den danske modescene. Jeg har en særlig feminin stil, og så er jeg ikke bange for at bruge farver. Jeg er nok en konstrast til alle de mærker, der holder sig til det mere sikre, hvor jeg tør at lave mine kollektioner i andet end sort,« siger Stine Goya, der er uddannet printdesigner fra den anerkendte designskole Central Saint Martins i London, hvor også den britiske topdesigner og Beatles-datter Stella McCartney har gået.

Betydningsfulde 90'ere

Det er det 'gamle' kuld med navne som Bruuns Bazaar, Munthe plus Simonsen, Day Birger et Mikkelsen m.fl., der kom frem i 90'erne, som banede vejen for en helt nye gruppe af unge designere. Det var dem, der introducerede danskerne for bohemestilen med lag på lag og de mere etniskinspirerede design, der gennemsyrede det danske modebillede gennem 90'erne og op i de tidlige 00'ere. Fællesnævneren for dem var, at de markerede sig stærkt med en designprofil i stedet for en mere rendyrket købmandsprofil. Pludselig var der fokus på mennesket bag designet, og de markedsførte sig med store modeshows med internationale modeller, der blev fløjet til København.

»Hele den periode var kendetegnet ved at være banebrydende med at lave godt dansk design. De er alle sammen en del af en ny guldalder for dansk mode. De har banet vejen for mange af de nyere danske designere, vi i dag ser,« siger Lotte Freddie, forfatter og moderedaktør på Dagbladet Børsen.

Vi skal endnu længere tilbage, hvis vi skal se på, hvor den danske designtradition trådte sine barnesko. Et grundvilkår for dansk modeindustri er eksport. Det hænger sammen med, at vi har et meget lille hjemmemarked, så for at den danske modeindustri kan eksistere, skal den være international. Det har været vilkår, der kom allerede efter Anden Verdenskrig, hvor industrien indså, at den ikke kunne overleve på hjemmemarkedet. Det skete samtidigt med en ændret handelspolitik, som gjorde, at der blev åbnet op for en større import af beklædning, og det skabte meget konkurrence blandt hjemmeproducenter. De opdagede hurtigt, at de skulle internationaliseres og ud på eksportmarkedet.

»Der indså de, at når eksportmarkederne skulle indtages, kunne de ikke leve af kun at konkurrere på pris, derfor fandt fabrikanterne ud af, at de også måtte satse på design. Design har derfor lige siden været en vigtig del af vores konkurrenceparameter for modevirksomheder i Danmark,« siger Marie Riegels Melchior, der er uddannet etnolog fra Københavns Universitet og har en ph.d.-grad i mode- og designhistorie fra Danmarks Designskole.

Opflasket med æstetik

Hun forklarer, at det i 1960'erne og ind i 70'erne, hvor et navn som Margit Brandt var stort, blev soleklart, at det på sigt ikke kunne betale sig at producere tøj i Danmark. Timelønnen var for høj i forhold til i udlandet, og der var ikke råd til at investere i nye maskiner. Derfor blev man nødt til at outsource produktionen løbende. I løbet af 80'erne og starten af 90'erne afvikles den direkte beklædningsproduktion i Danmark. Og i dag er det kun i begrænset omfang muligt at få produceret i landet.

»Derfor opstår der en anden type af virksomheder, der i udgangspunktet centrerer sig om > design, markedsføring, logistik og og salg. Det er her, der for alvor sker en ændring af industrien fra i grove træk at være produktionbaseret til at være >en videns- og designbaseret, kreativ industri,« siger Marie Riegels Melchior. Og så handler det gode design, som dansk mode står for, også om vores kulturelle opvækst og den skønhed, vi omgiver os med i dagligdagen. Noget tyder på, at vores designtradition, som vi især kender fra arkitektur- og møbelbranchen, går igen i på de danske modepodier.

»Det hører alt sammen sammen. Vores gode musik, gode film, gode arkitektur og møbeldesign - alt det hører sammen i en stor, kulturel skaberbølger. Det smitter naturligvis af på hinanden,« siger Lotte Freddie.

»Vi er i Danmark vant til at være omgivet af æstetik, vi bliver i vores kultur opdraget til at have en holdning til æstetik, det er helt sikkert med til at præge, at vi har mange kreative, unge designere, der kan noget på den front,« understreger Eva Kruse, der er direktør for Danish Fashion Institute og Copenhagen Fashion Week.

Demokratisk mode

Stine Goya er igen i år på alles læber som en af de mest talentfulde danske designere, Danmark kan byde på, og hun er én af 40-50 designere, der i disse dage viser deres sommerkollektion anno 2011 i forbindelse med mode-ugen. De københavnske gader er i anledning af Copenhagen Fashion Week, som begyndte i går og slutter på søndag, oversvømmet af modefolk fra nær og fjern. Det hele kulminerer lørdag klokken 15, hvor Helena Christensen holder tale fra scenen, og 220 modeller spankulerer ned af verdens længste catwalk, som strækker sig 1,6 kilometer henad Strøget fra Rådhuspladsen til Kgs. Nytorv. Det er femte år, modeugen i dens nuværende skikkelse indtager hovedstaden.

»I de seneste 10-15 år er der skabt væsentlig modehistorie i Danmark. For 10 år siden var der ingen modeuge. Vi er virkelig kommet på landkortet i modens atlas. København er en by, som man i dag regner med som modeby,« siger Uffe Buchard, der er kreativ direktør i Style Counsel, et reklamebureau med speciale i mode.

»Der har ikke været et andet årti i dansk modehistorie, hvor vi har rykket så meget som i de seneste 10 år. Vi har i Danmark formået at skabe nogle relativt gode design og lancere dem til det, jeg vil kalde en demokratisk pris. En pris, hvor alle kan være med. Kan man tale om en moderevolution inden for de seneste godt 10 år? Ja, det synes jeg så absolut, man kan. Det er ikke at tage munden for fuld,« siger Uffe Buchard, der nævner designere som Vilsbøl de Arce, Spon Diogo og Stine Goya som de mest talentfulde blandt det nye kuld.

Noget uprofessionelt

Eva Kruse forklarer, at ambitionen med Copenhagen Fashion Week er, at de gerne vil være en international arena. Modeugen skal ikke kun være danske mærker.

»Det er rigtig spændende for os, hvis vi kan tiltrække interessante mærker fra andre skandinaviske lande, så vi kan præstere en kalender, der virkelig byder på det bedste, vores region har at byde på. Når alt kommer til alt, så handler pressens interesse om, hvorvidt der er kritisk masse af talent. Hvor mange interessante designere kan vi præstere, når internationale indkøbere og pressefolk skal købe en flybillet. Vil de bruge tre eller fire dage i et lidt fjernt sted som København,« siger hun og mener, at vi som modeland har noget godt og gedigent at byde på. For dansk mode er i dag kendetegnet ved, at den er demokratisk.

»Designmæssigt er vi ikke for vilde, og på prissiden kan mange være med. Vi laver noget tøj, som klæder rigtig mange mænd og kvinder, og som imødekommer den almindelige forbruger. Det er 'fashion for all', men man får også meget originalt design til prisen. Grunden til, at sådan en avis som Information pludselig også får øjnene op for, at modebranchen kunne have noget at byde på, er jo også, fordi mode fylder mere og mere i mediebilledet. Det gør det blandt andet via de mange, stærke designprofiler, vi har fået gennem det seneste årti,« siger Eva Kruse.

»I mange år har mode været noget, man så ned på i Danmark - men det er ved at ændre sig, heldigvis,« siger Lotte Freddie.

Potentialet i den danske modebranche er langsomt ved at gro sig stærkere, mener Uffe Buchard, som understreger, at vi dog ikke skal tro, at vi kan konkurrere mod store modebyer som Paris, London, New York, Milano og Antwerpen: »Hvis vi går og tror, at alle smarte mennesker i udlandet taler om dansk mode, så skal vi tro om igen.«

Designprofilerne er på plads, så nu skriger den danske modebranche bare på at blive taget mere seriøst af investorere. For det er først, når man har det stærke bagland og lidt sans for forretning, at man kan opnå succes og skabe noget 'larm' uden for Danmarks grænser, for der hersker stadig noget »lidt uprofessionelt i vores branche«, siger Uffe Buchard:

»Man kan ikke bare sidde og sy sine ting i sit kælderlokale i Københavns Nordvestkvarter og så regne med, at der kommer nogle super stylister fra Paris og opdager én.«

F...... fedtede

Det kan nok være, at det er de enkelte designere med de stærke profiler, der løber med al omtalen i ind- og udland, men det er stadig store modekøbmænd, som Bestseller A/S, der blandt andet ejer Vero Moda og Only, og IC Companys A/S, som har mærkerne InWear og Matinique, der bærer en stor del af eksporten til udlandet. Det understreger, at pengebagmænd er gode at have i ryggen, når der skal satses internationalt. Mange af modegiganterne har valgt at spare på catwalkbudgettet i år. Det ærgrer flere. For når det i det hele taget går godt for dansk mode, der ikke har oplevet markant mere nedgang end andre brancher i finanskrisen, knækker stiletten alligevel på ét område: fællesskabet.

»Det er ærgerligt, at folk her i krisetider begynder at hytte deres eget skind og giver pokker i det der fællesskab, der skal styrke os udadtil. Hvis alle de væsentligste spillere på Københavns modeuge viser sig, så ville vi ikke være til at skyde igennem. Hvis bare de ikke var så f...... fedtede. Det går ud over modefællesskabet. Det er, fordi det endnu ikke er gået ordentlig op for investorere, at dette er et meget spændende område, der sagtens kan gå hen og blive lukrativt,« siger Uffe Buchard.

Også rent designmæssigt kunne dansk mode stå bedre sammen:

»Set fra min stol kan vi virkelig noget i Danmark - men der er brug for lidt flere muskler og samarbejde mellem de etablerede og 'de nye', hvis de små innovative og kreative virskomheder som min f.eks. skal blive til kommercielle og internationale successer kendt for godt design og originalitet i udlandet. Problemet er krisetiderne, hvor mange designere ikke tør at satse på andet end det, de ved, der er omsætning i,« siger Stine Goya.

I baggården til Nørrebrogade på tredje sal er der såkaldte fittings, inden det hele går løs om kun to dage. Stine Goyas showroom emmer af liv, og overalt sidder kvinder - og kun kvinder - som syer de sidste forgyldte plastikedderkopper på tøjet, farvearrangerer det, prøver kjoler med grafiske print på modellen og sørger for de sidste navne på gæstelisten til modeshowet 56 timer senere. Stemningen er god og afslappet, og billetterne til Stine Goyas show i aften kl. 22 er for længst revet væk af prominente presse- og modefolk fra både ind- og udland. Designassistenten taler i sin iPhone: »Er det ikke hver 22. sekund, vi sender én ud?« spørger hun ind i den blanke, sorte firkant.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu