Læsetid 4 min.

Var 00'erne også røde i DR?

Det var ikke kun i de røde 70'ere, at DR vinklede til venstre, antyder dokumentarserien 'Jagten på de røde lejesvende', der begyndte søndag aften. I 00'erne var der blot en borgerlig regering med masser af mod på pression, siger forsker
21. september 2010

»70'erne var en politisk tid,« forsvarer mange af de anklagede journalister sig i Jagten på de røde lejesvende. Men det var ikke kun i 70'erne, at DR vinklede til venstre for objektiviteten, påpeger flere DR-kritikere i serien.

I tredje afsnit ser DR-journalisten Jacob Rosenkrands ikke alene på tilsyneladende venstresnoede eksempler fra 70'ernes DR, men trækker linjen helt op til i dag. Her fortvivler Søren Espersen (DF) over, at DF'ere kategorisk ikke er inviteret ind i hyggetalkshows, hvorimod oppositionspolitikere konstant quizzede med i Jarl Friis Mikkelsens AHA. Men værst er det dog med mellemøstkorrespondenten Ole Sippel. Han blev under Irak-krigen kraftigt kritiseret for at være ensporet i sin dækning, og ifølge Søren Espersen og daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) var Sippel alt for hård over for den danske deltagelse i invasionen af Irak. Men ikke nok med det, Ole Sippel var også PFLP-sympatisør, hedder det i programmet.

Undgik ordet terror

»Han har valgt side i den mellemøstlige konflikt,« lyder det fra Espersen om Sippel.

I retssagen mod den politiske støttegruppe Fighters+ Lovers, der støttede blandt andre PFLP (Folkefronten til Palæstinas Befrielse), i Mellemøsten og FARC i Colombia, blev Ole Sippel kaldt ind som ekspert. Her skulle han efter sigende have sympatiseret med forsvaret i stedet for at opretholde en nøgtern og neutral ekspertrolle. Tilmed afviste han angiveligt pure at kalde PFLP for en terrororganisation. I dokumentarfilmen sætter Jacob Rosenkrands spørgsmålstegn ved, om man kan være objektiv journalist, samtidig med at man forsvarer støtte til FARC og PFLP.

»Jeg har så vidt muligt forsøgt at undgå ordet terror i alt, hvad jeg har lavet for DR igennem de sidste 40 år. Jeg opfatter det som et belastet ord, der i mange eksempler mere dækker over følelser, propaganda og spin,« siger Ole Sippel til Jacob Rosenkrands i dokumentaren. Rosenkrands svarer: »Men de er jo på EU's terrorliste. Er det uberettiget?«. Ole Sippel trækker på det, men svarer så resolut.

»I den store historiske sammenhæng: Ja.« Ole Sippel understreger, at han jo heller ikke kalder Israel for en terrorstat.

Tilsyneladende har Sippel ved samme lejlighed proklameret, at PFLP fører en legitim modstandskamp.

»Det kan jeg ikke huske, jeg har sagt. Og bare fordi, der er en eller anden avis, der har skrevet det, behøver det ikke at være rigtigt,« forsvarer han sig og fortsætter:

»Hvis jeg har sagt legitim modstandskamp, hvilket jeg meget muligt har, så er det ikke en godkendelse af de midler PFLP bruger, altså terroren,« siger Ole Sippel.

Objektivt og neutralt

Medieforsker Henrik Søndergaard køber ikke præmissen for serien, godtager ikke seriens indhold som nogen form for dokumentation.

»Programmet får offentligheden til at tage det, at DR er rødt, for givet. Men der har hele tiden været en politisk interesse i at få diskuteret DR som et politisk venstreorienteret projekt. Hvis DR ikke dækkede verden, som den så ud fra et borgerligt politisk synspunkt, har der været en tendens til, at man mente, dækningen pr. definition var venstreorienteret og derved problematisk,« siger Henrik Søndergaard, der forsker på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på KU.

Han henviser til forskningsmaterialet om DR's nyhedsdækning, bogen Public service - i praksis og i fremtiden, hvor en gruppe forskere dokumenterer, at DR over en 10-årig periode har forholdt sig objektivt og neutralt til de journalistiske historier. Der er hverken en venstreorientering eller en højreorientering.

»I det store mediebillede, særligt den trykte presse, er der en svag borgerlig orientering. Og i den sammenhæng vil den objektive journalistik meget let komme til at fremstå til venstre for den trykte presse. Selv om den ikke er venstreorienteret, men derimod objektiv,« siger han.

Borgerlig kulturkamp

»Ole Sippel er ekstrem i sine udtryk ... Måske var det DR, der skulle privatiseres i stedet for TV2 ... Problemet ligger hos nyhedschefen Lisbeth Knudsen,« lyder udplukket fra en mail med daværende kulturminister Brian Mikkelsen som afsender. Efter regeringsskiftet i 2001 kommer der nye boller på suppen for DR. I Jagten på de røde lejesvende spørger journalisten politikerne, om ikke de gik for vidt i deres iver.

»Anders Fogh går over stregen,« lyder meldingen fra den tidligere statsministers presserådgiver, Michael Kristiansen, i forbindelse med dokumentaren Den hemmelige krig af Christoffer Guldbrandsen. Her gik Fogh til pressen og afviste anklagerne om danske soldaters udlevering af fanger til tortur. Tilmed såede han tvivl om DR's troværdighed og foreslog en undersøgelse af udsendelsen og institutionen.

I programmets tredje og sidste afsnit rejses der yderligere en kritik. Nu er det venstrepolitikeren Jens Rohde, der angiveligt har haft manipulerende kontakt til daværende nyhedschef Lisbeth Knudsen. Han skulle, ifølge Knudsens udsagn, ofte have kontaktet nyhedschefen på sms eller e-mail efter nyhedsudsendelser og rejst kritik af DR's måde at vinkle de regeringskritiske historier på.

Der er tale om pression, vurderer Henrik Søndergaard fra KU:

»Der foregik i 00'erne en pression fra politisk side. Men mit gæt ville være, at det er normalt for offentlige medier. Derfor behøver man ikke dramatisere situationen. Det farlige er jo kun, hvis organisationen bøjer sig for det. I denne situation er det svært at sige, hvor gode DR har været til at undgå at lade sig influere af pressionen. Lisbeth Knudsen og Christian Nissen har jo begge udtalt sig om det, men fremhæver de eksempler, hvor institutionen har været i stand til at modstå presset,« siger han.

 

Jens Nauntofte, der i søndagens udsendelse stilles til ansvar for 35 år gamle udtalelser, klagede i går til DR. Han overvejer også at indbringe sagen for Pressenævnet

Næste afsnit i serien bliver vist på søndag på DR2 kl. 21.50

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Arne Lund

"Det farlige er jo kun, hvis organisationen bøjer sig for det". Ja, og det har DR gjort, og ikke kun siden nov. 2001.
Et par ældre eksempler: freelanceren Erik Thygesen kunne i 70'erne ikke blive fastansat i DR pga. en kritisk reportage om A.P. Møller og Lindø.
I en TV-udsendelse om A.P. Møllers sukker-plantager i Tanzania - også i 70'erne - , kom der artige ting frem om udviklingen af caries i området. Den udsendelse udløste en fyreseddel.
Filmanmelderen Michael Munk fik sparket fordi han kritiserede VOK.
Ole Sippel blev forflyttet til Rom - og til efterlønnen.
Suppler selv op med egne eksempler.

DR's gabestoksmetoder overfor nuv. og tidligere ansatte er ren Mccarthyisme, og det er frastødende, at se Rosenkrands i rollen som skarpretter, brugt af stærke kræfter i og udenfor DR, der er ude på hævn, og som stadig synes at Erhard Jacobsen var en sand forkæmper for ytringsfrihed og fairness i DR.
Mht. fairness - kan vi efter dette forvente udsendelser, der går i kødet på den pro-zionistiske lobby i DR? Og hvad med opgør med de "blå" og de "sorte" lejesvende? Hvad med en dokumentar, der fortæller, hvem der stadig sidder og rører i gryden for at hævne fortidens tabte kampe?
Hvornår stopper vanviddet? Men er gabestok-udsendelser, hvad DR har tænkt sig, at underholde os med, så kan DR jo begynde med Rosenkrands' eksterne "anklager", Blüdnikow, der får ret meget plads i den første udsendelse.
Blüdnikow skrev i 1994 en artikel i Weekendavisen indeholdende en del navne på "røde" lejesvende. Det gjorde han ikke alene, men sammen med Arne Notkin. Hvem er Arne Notkin? Han er i dag chef for DR2. Er ringen er sluttet?

Brugerbillede for Henrik Wagner

I det store mediebillede, særligt den trykte presse, er der en svag borgerlig orientering

Er påstanden at JP/Politiken og Berlingske Media ikke samlet set er solidt centrum højre?

Brugerbillede for Brian Jensen

Jeg synes at vi skal hænge alle de røde lejesvende op i lygtestolpene.

Alle ved jo at alle journalister og redaktører ved DR er og har været direkte talerør for Sovjet, Kina, Nordkorea og Cuba.

Her må der være masser af materiale for Bent Jensen at bruge sin ærefulde og uhyre vederhæftige forskningsmetodik.

Af de værste personer jeg lige kan komme i tanker om vil jeg nævne Uffe Ellemann, Ralf Pittelkow, Per Stig Møller, Morten Løkkegaard, Karen Jespersen og Connie Hedegaard.

Dertil kommer de personer, der er blevet mediedarlings i DR fordi de har haft partibogen i orden. Her kan man nævne f.eks. Lykke Friis

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Hvorfor skal vi blive ved og ved med denne hetz?
Hvorfor nævnes ikke, at Erhardt Jacobsen efter et besøg i Sydafrika – før Mandelas løsladelse – sagde at Sydafrika ikke var forskellig en Ølstykke eller var det Stenløse han brugte.

Brugerbillede for Jens Thorning

Vejen til Frelse (i serien: Opbyggelig Litteratur:

Karen Jespersen opdagede, at venstrefløjen slet ikke handlede om kvindernes frigørelse og om helt almindelige menneskers hverdag, som hun troede. Bent Blüdnikow fandt ud af, at der var herskede en udbredt anti-semitisme (kritik af Israel), og Flemming Rose gennemskuede det smukke, men naive budskab i Lennon's Imagine.

Brugerbillede for grete jørgensen
grete jørgensen

I stedet for at lave dybdeborende journalistik om nutidens politikere og den lave åndelige og kulturelle tilstand i DK, som politikerne må tage deres del af ansvaret for, så bruges tiden på at angribe fortidens aktiviteter. Det er en trist tendens, som måske viser en farlig afmægtighed?

Brugerbillede for Thomas Petersen
Thomas Petersen

Ja..!
DR var også røde i 00'erne - og er det stadigvæk!
Den journalistiske vinkel tager fortsat overvejende afsæt i et venstreorienteret tankesæt.
Venstreorienterede politikere bliver ALDRIG udsat for kritisk journalistik med effektive spørgsmål til deres ideologi...
Igennem de seneste mange år har der været talrige udsendelser om nationalsocialismens forbrydelser under 2. verdenskrig - men stort set intet om socialismens forbrydelser det efterfølgende halve århundrede...
Mange unge mennesker i dagens Danmark aner ikke at der blev slået flere mennesker ihjel under kommunismen, end der gjorde under nazismen... Det var blot ét eksempel.

Brugerbillede for Bjarne  Thyregod
Bjarne Thyregod

@Thomas Pedersen - nu har i ultraliberalister jo altid haft et lidt anstrengt forhold til virkeligheden.
men jeg skal gerne hjælpe dig - se når du taler om døde under kommunismen så tager du jo nok udgangspunkt i de morsomme "sortbøger" der medregner ofre for franskmændene/amerikanernes imperialistiske krige som ofre for kommunisme - det er bla. Vietnam krigens ofre jeg tænker på.
Ligeledes medregner I ofre for "de hvides" massakrer i Rusland til Kommunismens ofre.
I medregner f.eks hungersnødsofre til kommunismens ofre osv osv.

Men hvis det er målestokken for ofre burde der være daglige udsendeser om liberalismens milliarder af ofrer gennem historien.

Så stik lige piben ind - er du i virkeligheden en skabs nazist der forsøger at rehabilitere nazismen eller er du bare en manipulator ?

Brugerbillede for Henrik Wagner

Nå, nu er det åbenbart også blevet venstreorienteret propaganda, at der konstant vises genudsendelsesdokumentar om anden verdenskrig på DR. Tør ikke at tænke på hvordan sangen havde lydt, hvis det ikke havde været tilfældet.

Ellers villet det da være udmærket om kritikken fra begge sider ville føre til enten demokratisering (reel opdeling og uddelegering til partier og organisationer) eller egentlig afvikling af DR.

Især den store mængde ligegyldige underholdning med kongehus, bolig/kokke/talent programmer, dansende politikere og deres ægtefæller, hvilket findes i rigelige mængder på 30 andre kanaler, er der vel ingen grund til at borgerne tvinges til at betale for? Men heller ikke de basale nyheder, som efterhånden overvejende består af 20 sekunders uimodsagte indslag, sladderbladshistorier, kriminalstof, dagens spin og gæt på kommende lavtryk og vindretninger, er der grund til at alle skal sponsorere i det omfang. Den slags kultur overlever nok alligevel.

Efter den nuværende regerings trusselsmails, ansættelser, kulturkamp og konstante kritik er det dog svært at forestille sig, at huset ikke danser som man ønsker det og ingen siddende borgerligt liberale kunne vel drømme om at afvikle et sådan redskab. Også med den anden statsejede/regeringskontrollerede kanal (den hvor en radikal kommentator repræsenterer socialismen) er man godt tilfredse. Her blev det heller ikke til den lovede privatisering .

Brugerbillede for Bjarne  Thyregod
Bjarne Thyregod

70'erne og 80'erens venstreorienterede journalister på DR.
Claus Toksvig opstillet til folketinget for Konservative, Ole Andreasen i EU parlamentet for Venstre, studievært Kai V. Andersen valgt til Folketinget for Venstre, studievært Bjørn Elmquist valgt til folketinget for Venstre, Uffe Ellemann minister valgt for Venstre, Hans Morten Rubin topleder i såvel Venstre som i DR, Henning Smaltz Jørgensen DRs chef for valgkampsdækning samtidig strateg for Venstres valgkampe.
Jørgen Schleimann chef for Orientering på DR opstillet for Venstre til EU-parlamentet.

Jakob Nielsen - FT kandidat for Konservative
Klaus Toksvig EP-medlem for de konservative

Per Stig Møller - Udenrigsminister og formand for de Konservative

Brugerbillede for Helge Berg

»Han har valgt side i den mellemøstlige konflikt,« lyder det fra Espersen om Sippel.
------------------------------------------
og det har Espersen ikke?, fantastisk at se en DF'er som er neutral hvad Israel-Palæstina konflikten angår(ironi).
___________________
»Anders Fogh går over stregen,« lyder meldingen fra den tidligere statsministers presserådgiver, Michael Kristiansen, i forbindelse med dokumentaren Den hemmelige krig af Christoffer Guldbrandsen. Her gik Fogh til pressen og afviste anklagerne om danske soldaters udlevering af fanger til tortur. Tilmed såede han tvivl om DR’s troværdighed og foreslog en undersøgelse af udsendelsen og institutionen.
____________________________
der startede hetzen imod DR, da DR tillod sig at stille kritiske spørgsmål vedrørende vores krigs-deltagelse, blev de behandlet som 'fjenden'(either you are with us, or you are against us,.. ingen mellemvej, ingen objektivitet), men det kaldes nu en gang objektivitet, at OGSÅ stille kritiske spørgsmål og er en del af denne objektivitet, og har intet med venstreorienterede journalister at gøre, endda Foghs egen tidligere presserådgiver kritiserer hans måde at behandle sagen på. Programmet De røde lejesvende er ud af proportioner og efter min mening et skalkeskjul til at genere alt venstreorienteret inden for DR's vægge, det ville jeg kalde en hetz af en anden verden.
------------------
Thomas Petersen, at begynde at forbinde eller drage parraleller i mellem venstrefløjen i Danmark og tidligere Sovjet/USSR giver ingen mening, så du nogen Gulag's hvor folk blev arbejdet ihjel?, eller politisk forfølgelse af folk i Danmark under Socialdemokratisk regering?, tag dog en slapper. Sjovt du nævner at venstreorienterede ALDRIG bliver udsat for kritik i medierne, når vi lige har haft 2 måneder med drønen af for fuld skrue:"HELLE THORNING SNYDER I SKAT" så skulle man tro du både var døv og blind, men det var forresten hellere ikke kritik, det var en hetz,... grunden til at de ikke får så meget kritik, er fordi de ikke har et forkvaklet menneskesyn som netop nogle andre partier har, tværtimod har vi under VKO set flygtningelejrene blive ændret til 'bo-steder' for asyl ansøgere og andre, hvor de har pligt til at sove der(tuneserloven), ergo bevæger sig ikke særlig langt væk fra lejeren,.. næsten som et fængsel,.. hvad er det nu man plejer at kalde et 'fængsel' som bliver brugt til at tilbageholde en masser af mennesker uden rettergang?.

Men det er altid så nemt at projektere alt sit eget skidt over på 'fjenden', venstrefløjen og sige at de gør 'det' eller går i det mindste ind for 'det', imens venstrefløjen ikke gør andet end at brokke sig over DF's menneskesyn som har ført til at vores samfund er blevet yderst diskriminerende i sine ytringer, men jeg tvivler nu på at det er mere end 10-13% af befolkningen som går ind for den førte politik på udlændinge området, eller bryder sig om de nogle gange meget diskriminerende udtalelser, som man førhen ikke havde givet talerør af simple moralske og etiske årsager, mange medier er 'levende' beviser på den anti-objektivitet der trives i Danmark når det kommer til regeringen, de får ukritisk lov til at bruge tv tiden og/eller avis spalterne til deres propaganda af mere end venlige redaktøre. Hvis medierne virkelig tog regeringen i 'hakkemaskinen', tror jeg de ville være færdige og blev nødt til at gå af, for skandalerne mangler VKO ikke, og man bliver ikke nødt til at grave særlig dybt for at finde noget 'skidt', 'lusk' eller 'fusk' på VKO.

Brugerbillede for Brian Jensen

@Bjarne
Ja listen er lang... Det har virkeligt været slemt.

Kunne man tænke sig at man har problemer med at se forskel på kritisk journalistik og venstreorienteret propaganda?

Jeg husker ikke alle disse personer som haleviftende liberalister i deres arbejde. De gjorde helt enkelt deres arbejde.

Brugerbillede for Per Diepgen

ER DR SORT?

Som en forudsætning må man tage i betragtning, at de gamle og indflydelsesrige politikere på højrefløjen, nogle kendt for at gå nazisternes ærinde, kort efter krigen sammen med andre fik flertallet og som en modforholdsregel fik erklæret den venstrefløj, der havde været aktiv under besættelsen, for uegnet i politik ved at lempe dem over i landsforrædernes mausoleum og sat det hemmelige danske politi til at bruge stasimetoder, og senest med sin krigserklæring forsynede landet med en fordanskning af USA's antiterrorlister og -love.

Ned fra den politiske Olymp steg de store ånder for at sige det simple folk et par sandheder, ligustermanden Erhard Jakobsen og frihedskæmperen over alle Mogens Glistrup, hvis budskaber i dag viderebringes af Søren Espersen, Mogens Camre, Morten Messerschmidt et co., der med den hellige ytringsfriheds olympflamme har tilkæmpet sig magten over det hadske højrepopulistiske sprog, så min gamle mor måtte sig forbarme, og så endog det pæne borgerskabs konservative ikke længere kan hamle op, men fortrænges. Rødt overalt, hvorhen de hellige korsriddere end vender sig!

Få på venstrefløjen vil lade sig forføre af en elite med diverse tænketanke, der har gjort deres hoser grønne og deres politik til selve objektiviteten og neutraliteten og alligevel mangler ord og derfor må slå andre folk ihjel. Nu kan enhver efter sin overbevisning se, hvor DR står!
Nauntofte har klaget til og over DR, og af en større artikel i dagens Politiken (kultursektion s.3) fremgår, at Koplev forgæves har anmodet DR om en berigtigelse for sin deltagelse i filmen, idet han tages til indtægt for den farvede DR-udsendelsen, men slet ikke var ansat i eller af DR.

Brugerbillede for Peter Hansen

Stop nu denne tåbelige diskussion. Sagen er, at det ikke betyder noget! Medmindre man ser tv eller hører radio for at blive bekræftet, er det kun godt at få sine holdninger udfordret.

Brugerbillede for Helge Berg

Peter Hansen, disse folk har åbenbart ikke været klare over at programmet hed: De røde lejesvende og ville efter hvad de selv udtrykker ikke selv have deltaget i programmet hvis de havde vist det, de er med andre ord blevet ført bag lyset, fået fortalt at programmet handlede om DR's historie, ikke noget om "røde lejesvende", at en reporter vælger at vildlede nogle folk er i sig selv no brainer, 'showet' burde at trækkes tilbage i det der er forgået uregelmæssigheder, nogle eller alle deltagerene er blevet vildledt og det hører nok ikke under definitionen: 'rimelig journalistisk-etik' at gøre således. Nu kom jeg til at se dette program med Nauntofte med den ene øje og han fremstod ikke på nogen måde som en venstreorienteret journalist eller kommunist, men som en objektiv journalist, jeg synes det er virkelig alvorlig sag at han og nogle andre skal åbenbart have hovedet på blokken som "venstreorienterede journalister som mangler objektivitet", imens ham som laver programmet har brugt manipulation til at få dem til at deltage, jeg kunne hellere ikke rigtig forstå den afslappede stemning i programmet, for jeg kan ikke forstille mig at en journalist med lidt selvrespekt ville finde sig i at blive kaldt "rød lejesvend", og så sidde og forholde sig så roligt, for ikke at snakke om at han overhoved deltog.

Brugerbillede for Lars Dahl

I mine unge dage var der ikke billede på skærmen, når der var 'sort' skærm. Nu er det omvendt.
Jeg hører at Rosenkrands' næste projekt hedder 'Nynazisterne bag dansk folkeparti' Det skulle være et projekt, hvor han undersøger hvordan folkene bag DF har holdninger der er parallelle med dem man fandt i 30'ernes nazistpartier. Hmm den Rosenkrands...

Brugerbillede for Per Diepgen

Information gengiver i dag dele af Nauntoftes journalistik fra Saigon i april 1975. Politisk var sagen et inderigspolitisk lærestykke.
Mange fordømte USA's krig og våbenbrug og kaldes i dag røde, og de sorte har siden taget revanche. Det var også en "rød" regering, der tog imod de godt hundrede især børn og især drenge, som Henning Becker fik 'importeret' fra det kæmpende Saigon. Anker Jørgensen sagde ja, K.B.Andersen tog imod i Aalborg, og Eva Gredal tog sig af den sociale placering, den første tid på Livø. Straks efter kom også bådflygtningene, og mange af dem lever den dag i dag integreret i samfundet.

Men først ankommet tog stærke kræfter på højrefløjen til genmæle oven på krigen, især konservative og fremskridtsfolkene, der syntes det var så synd for børnene og rejste en folkestemning imod den røde regerings manglende behandling og omsorg, og det endte selvfølgelig i ballade. Og så tog Krarup-kompagniet fat på privatiseringen af opdragelsen: Vore børn er vore børn!

Brugerbillede for Michael Thomsen
Michael Thomsen

Til Thomas Petersen.
Jeg giver dig fuldstændig ret. Jeg var til housewarming for nogle uger siden, hvor værterne fik et hjemmemalet billede hvor Lenins ansigt også var på.

Kunne man forestille sig det samme med Hitler?

(Og det er historisk dokumenteret at Lenin var lige så brutal som Stalin og Hitler)

Det er grotesk hvordan volden i de rødfacistiske regimer i det 20. århunderede fornægtes eller helt er glemt!!

Brugerbillede for John T. Jensen

@Thomas Petersen og Michael Thomsen.

Jeg ta'r dybt afstand fra jeres forvanskede, forkerte og anti-kommunistiske udtalelser.

Jeg synes også jeres holdning er meget, meget skræmmende. Historien har vist, at anti-kommunistiske angreb er et varsel om et generelt angreb på folkenes sociale og demokratiske rettigheder.

Der er absolut ikke nogen som helst ligheder mellem kommunisme og fascisme. De er hinandens diametrale modsætninger.

I glemmer, at det var Sovjetunionen, som ydede det største bidrag til befrielsen af Europa fra fascismen. Lokalt her i Danmark var det også kommunisterne, der gik i spidsen for modstanden mod nazismen.

Kommunisterne vender sig mod klasseudbytning og uretfærdighed. Kommunisterne er imod racisme og nationalisme.

Fascisme ER klasseudbytning og uretfærdighed. Fascisme ER racisme og nationalisme.

Og Thomas Petersen .. det er rigtigt, at DR har sendt udsendelser om nazismens forbrydelser (har du noget imod det), men der er så sandelig også blevet bragt udsendelser om de forbrydelser, der skete i bl.a. Stalin-tiden. Ikke mindst er DRK fyldt med den ene anti-kommunistiske og anti-stalinistiske udsendelsesserie efter den anden.

Stalin lavede uden tvivl masser af fejl. Men det er helt ude af proportioner, at sammenligne disse fejl med den bevidste og systematiske udryddelse af jøder, kommunister o.a. som nazisterne gennemførte.

Brugerbillede for Per Diepgen

Røde lejesvende er vel en anerkendelse.

Nazisterne havde fra begyndelsen anset kommunismen for at være den ideologisk største modsætning og fandt fælles fodslag med mange højrepartier i Europa, der i flere henseende nærmede sig fascismen, f.eks. i spørgsmål om parlamentarisme, racisme og en diktatorisk stat.

Det bemærkelsesværdige træk, som John nævner, er, at nogle folk fra de samme højrepartier nogle årtier senere, da krigen er afgjort, kan finde lighedspunkter mellem kommunisme og fascisme, men det er netop tilfældet, og sker især ved at rette opmærksomheden mod og et angreb på Stalin,. Men Stalin er ikke Marx og repræsenterer ikke kommunismen eller socialismen som sådan, hverken historisk, politisk eller filosofisk..

En sådan opfattelse på dele af højrefløjen er medx stor opfindsomhed bygget op over alle årene siden 1945. Det er blevet en myte, som man forsøger at give sandhedsværdi. Og enhver kan spekulere på det bagvedliggende motiv for en sådan historiefortolkning - i 70'erne og i dag.

Brugerbillede for Michael Thomsen
Michael Thomsen

Til John Jensen:

Fornægtelsen er enorm.

Det er historisk veldokumenteret at hvad kommunisterne lavede i Rusland og nabolandene (for ikke at snakke om Kina, Campodia osv) langt overgår hvad Nazisterne nåede at lave (og nej jeg forsvarer ikke nazister eller amerikanerne i Vietnam).

Kommunisme er da i højeste grad klasseudbytning. Det var det grundlæggende i USSR at de tidligere magthavere og storbønder skulle forsvinde og erstattes af kollektiver osv.

Som teori er kommunismen sympatisk ligesom liberalisme men i praksis går det galt - måske fordi mennesker er mennekser uafhængig af ideologi.

Og drop nu jeres påstande om at Stalin og co. ikke repræsenterede socialismen ala Marx. Marx var teoretikeren og Stalin og co. forsøgte at udleve ideerne.

Hitler var meget inspireret af de metoder Stalin brugte i sin politik (læs: vold)!

Brugerbillede for John T. Jensen

Flot, Michael Thomsen. Du synes at BÅDE kommunisme og liberalisme i teorien er sympatiske ideologier. Det er godt nok et særpræget synspunkt, at synes godt om - på den ene side kommunisme, hvor det ene menneskes udbytning af andre ophører og hvor kollektivet er i højsædet - og samtidigt på den anden side synes godt om liberalisme, hvor enhver er sin egen lykkes smed, hvor udbytning er helt i orden og hvor individet er i centrum. Michael Thomsen: De to ideologier er hinandens modsætninger.

Drop nu al den snak om Stalin. Jeg kan og skal ikke forsvare Stalins fejl/forbrydelser. Du vil vel heller ikke forsvare alle de fejl/forbrydelser, der er begået i liberalismens/kapitalismens navn.

Jeg forstår ikke din bemærkning om, at mennesker er "uafhængige af ideologi". Det kan jeg ikke se det rigtige i. Ethvert samfund er baseret på en ideologi. Vores del af verden er baseret på blandinger af konservative, neoliberale og socialliberale ideologier.

PS!
Du nævner Cambodia. Må jeg minde om, at det var det kommunistisk styrede Vietnam, der i 1979 befriede cambodianerne fra Pol Pots rædselsregime. Og at USA og resten af vesten fordømte Vietnam herfor og støttede Pol Pot op igennem 1980'erne.

Brugerbillede for Michael Thomsen
Michael Thomsen

Til John Jensen:

Du er tydeligvis skolet - hvilke dine ordvalg indikerer! Din tiltro til ideologier er skræmmende - især dit forsvar af kommunisme overfor liberalisme (eller nazisme).

Jep liberalisme hylder det enkelte individ og socialisme det kollektive - i teorien. Liberalisme tror på at individualisme skaber mest mulig rigsdom, frihed og lighed for samfundet - men det sker jo tydeligvis ikke i praksis. Ligesom kommunismen heller ikke skab samme rigdom, frihed og lighed i praksis. Så jo begge ideoliger er ens i deres udgangspunkt om at skabe mest mulig nytte - og begge fejler grusomt.

Men min påstand er derfor bare at den menneskelige (biologiske) ideologi overskygger politiske ideologier. Dvs. at alle samfund er ens. Der opstår samme kollektive og individuelle livsstile. Folk myrder hinanden på samme måde i kommunismens, socialismens, liberalismens, marxismens, kapitalismens navn.

Så at vi har haft en borgerlig regering der er gået i krig er ikke nogen overraskelse, fordi de bare er mennesker. Det samme vil ske for en socialdemokratisk ledet regering en dag!

Brugerbillede for Michael Thomsen
Michael Thomsen

Til John Jensen:

Hvordan vil du forklare at der i alle samfund (der bekender sig til sine ideologier) findes vold, folkemord, undertrykkelse, ulighed og andre grumme ting?

Brugerbillede for Jens  Christensen
Jens Christensen

Hvor var det overraskende at opleve David Rehling i Deadline i går aftes. Håber sandelig ikke han tegner Informations holdning, sikke en kryster.
Men han har åbenbart også selv lig i lasten. Som tidligere medlem af moderate studenter, følte han sig forfulgt, men hvorfor kan han ikke se epoken i den rette kontekst og lade være at deltage i det hylekor af højreorienterede hævngerrige tumber?
Hvad med at kigge ind i samtiden hvor holdningerne umærkeligt hælder imod en totalitær adfærd? Hvordan kan et parti som DF gå hen og blive et stuerent parti? For mig at se er det det mest forfærdelige der er overgået DK.
Hele den glidning til at acceptere DF´s grundholdninger i det offenlige rum - den glidning tror jeg desværre at DR har en del medskyld i.
Det ville for mig være mere nærliggende at analysere denne proces.
Hvis vi ikke gør det nu vil vores efterkommere forhåbentlig gøre noget ved - men så er det måske allerede for sent?

Brugerbillede for Per Diepgen

Det nationalistiske parti træder altid til i mentale krisetider, når liberalismen udarter, men også som sekteriske dele af gamle højrepartier. Læs 1930'ernes europæiske historie, der i høj grad gælder Danmark.

Brugerbillede for Erik Tvendager

Venstreorientering er orientering mod forandring og med rette skræmmer det dem der sidder på flæsket.

Enhver nyheds kerne er oplysning om forandring af det bestående.
Konservatismens grundregel er uvilje til forandring.
Alle nyheder er derfor venstreorienterede set fra et konservativt synspunkt.
Råbet om venstreorientering høres oftest fordi konservative kan betale de bedste råbere.
Sådan er det.

Brugerbillede for Per Diepgen

Frihed og frimodighed.

Så vidt jeg har forstået af illustrationer fra redaktør Roses nye bog om muslimerne, ses en gengivelse af en illustration fra NSDAP's "Der Sturmer", en tankegang, som Jyllandsposten i 1930'erne slet ikke var fremmed for, men det var vel mere nærliggende at gengive DNSAP's "Stormen", redigeret af Wilfrd Petersen, der under besættelsen var en af de kendte ledere af Dansk Folkeparti.

De røde har ikke opgivet ævred.