Der var engang, hvor Dagbladet Information blev taget ved næsen. Godt og grundigt ved næsen vel at mærke. Og ikke kun en enkelt gang - nej, hele 12 gange er det lykkedes en dansk, kvindelig forfatter at få falske læserbreve trykt på Informations debatsider.
For det fremstod mere end bare almindeligt plausibelt for Informations debatfilter, at denne 'Sanne Jensen' fra Vesterbro i København synes, at krigen i Afghanistan har været meningsløs. At forholdene for asylansøgere i Sandholmlejren er forkastelige, og at tv-programmer om familieforhold ikke har det queer-feministiske aspekt tilstrækkeligt in mente.
For det er der nu engang en god håndfuld kvinder i 30'erne, der går og har en holdning til. Nok i særdeleshed den Informationslæsende slags.
Anonym forfatter
'Sanne Jensen' er en fiktiv karakter i en anonym forfatters kommende roman. Romanen bliver sendt på gaden i marts 2011 - men det er også det eneste, forfatteren og moderen til 'Sanne Jensen' har haft lyst til at fortælle Information.
Læserbrevene er sendt fra en g-mail-konto og er sammen med en falsk adresse på Vesterbro i København signeret 'Sanne Jensen'.
Men hverken den anonyme forfatter eller 'Sanne Jensen' har ønsket at forklare, hvorfor det nu skulle være kunst at tage et dagblad ved næsen.
Det har Johanne Løgstrup fra kunstprojektet Taler til Folket til gengæld. Hun er medkurator på Taler til Folket og hørte ad omveje om den falske og ihærdige 'Sanne Jensen', der i forbindelse med den anonyme forfatters kommende bog gav sig til kende i Information.
Og læserbrevene, der er blevet sendt til avisen igennem et år, passede perfekt til profilen på projektet, der med kuratorens egne ord, undersøger den politiske tales relevans og muligheder i dag.
Ville ikke gå i Børsen
»'Sanne Jensen' er en decideret politisk stemme og et godt eksempel på en konkret politisk ytring. Den politiske ytring er ikke så tydelig længere, i hvert fald slet ikke så konkret manifesteret, som den er i læserbrevene. I -'Sanne Jensens' læserbreve er man enten dybt uenig eller enig,« siger Johanne Løgstrup, der er med i organisationen på Publik, kunstorganisationen der arrangerer Taler til Folket.
I forbindelse med projektet er otte af Sanne Jensens læserbreve blevet hængt op i 32 udgaver på udvalgte steder i København.
Et indlæg om den manglende effekt af fængselsstraffe er blevet placeret ved en legeplads, så kan forældrene få smidt en sandhed i hovedet. Og det kritiske indlæg om privatisering hænger nu på væggene af de københavnske privatskoler.
»Man får slag i ansigtet ved at læse dem, der er en betydning, der lige bliver vendt, og man overraskes over pointen. Så fortæller de en historie om, hvad læserbreve er for noget. 'Sanne Jensen' har en radikal venstreorienteret holdning. Det fortæller noget om Information, for jeg tror ikke, hun var gået igennem på Børsen eller Berlingske Tidende. Holdningen er rimelig velklingende, muligvis en kende rabiat, men ikke helt ude i hampen i forhold til, hvad læserne ellers måtte mene,« siger Johanne Løgstrup.
Såret stolthed
På Informations debatredaktion er de 12 fuplæserindlæg gået lidt ud over stoltheden, og i chefredaktionen har konstitueret chefredaktør, Bent Winther, måttet erklære sig enig med Johanne Løgstrup. »Det er svært at gardere sig mod decideret fup og falsknerier. Vi kan desværre ikke kontrollere ægtheden, af alle de mange hundrede læserbreve, vi modtager hver uge. Og når indholdet, som i disse tilfælde virker autentisk og ikke stikker ud i forhold til mange af de andre breve, vi modtager, så er der heller ingen alarmklokker, der ringer. Men det er naturligvis noget, vi skal være mere opmærksomme på,« siger han og pointerer, at læserbrevene har været iklædt perfekt camouflage.
Redaktionen er trods ivrige forsøg stadig ikke bekendt med 'Sanne Jensens' sande identitet
De tolv fikserbilleder.
Holdningen er vel debattens omdrejningspunkt, ikke personidentifikationen. Bag hvert indlæg, fiktivt eller ej, findes en person. Og hvem tager hvem ved næsen? For Informations vedkommende ganske interessant at huske, at Vilhelm Leifer i Stockholm anbefalede Børge Outze og Ebbe Munck til kontaktpersoner for den illegale presse, alt imens Studiegruppen på Scandia (just ikke Ligaens eller Prinsernes eller Firmaets kop te), der arbejdede for Den danske Brigade og ligelig våbentransport blev forvist.
Udspionering og konspiration er en uadskillelig del af journalistikken, værst når den er hadsk. Måske er de "venstresnoede" indlæg lettere at forstå, fordi holdningen er åbenbar, men personen må stå ved sine ord.
Dagbladet Information har gennem de senere år været en god eksponent for den liberale og fordomsfrie debat mellem os anonyme læsere, både i den trykte avis med læserbreve og internetavisen med et skarpt debatforum, hvor det nok tør siges, at mange spændende bloggere ofte lader deres politiske tilhørsforhold skinne klart igennem, når de kommenterer et indenrigspolitisk eller udenrigspolitisk emne.
Og det er bare alle tiders.
Med en så åben debatkultur som tilfældet er med dagbladet Information kan det ikke undgås, at enkelte mennesker vil snyde det opbyggede debatfilter som tilfældet ”Sanne Jensen” fra Vesterbro, men det blev jo heldigvis opdaget. Ingen har lidt menneskelig eller økonomisk skade over damens politiske udgydelser i læserbrevene. Ej heller dagbladet Informations stolthed og ære. Avisen er blevet misbrugt af et uanstændigt menneske, og det kan ske for alle dagblade i Danmark, når man har så åbne vilkår for debat.
Imidlertid kan dagbladet Information glæde sig over, at læserne af ”Sanne Jensens” indlæg selv kan bedømme lødigheden og substansen af hendes indpakkede politiske holdninger. Med denne afsløring kan der jo næppe være tvivl om, at den pågældende forfatter ude på Vesterbro har påført sin egen personlighed et skær af menneskelig utroværdighed som optakt til, at han eller hun sender en bog på gaden i marts 2011.
Dagbladet Information gør det godt nok.
kan vi få at vide hvilke læserbreve det drejer sig om?
Husker godt navnet "Sanne Jensen". Har måske endog læst hendes læserbreve i Politiken? Ikke helt sjældent dukker de samme skribenter og tekster jo op der. Men Information har vel tjekket det via Infomedia?
At ville være anonym / gemme sig bag et pseudonym hører ikke hjemme hverken i papiravisen eller i netdebatten. Kun ganske særlige grunde kan tale for, at avisen accepterer et pseudonym, og så gør opmærksom herpå. Men det har jo ikke været tilfældet her. Og det er naturlgvis umuligt at gardere sig helt imod snyd. Men mit indtryk er nu, at Information har en del bedre styr herpå end andre aviser.
Befinder mig således også bedre ved at følge og deltage i netdebatten her end andre steder.
Som udgangspunkt vil jeg hverken læse eller debattere med anonyme skribenter. Men de findes selvfølgelig også blandt Informations registrerede netdebattører. En enkelt har jeg da bemærket står helt åbent ved det i sin profil.
Det ærger mig derimod, at min anden avis, Politiken, har så lidt styr på og interesse for denne type nettrafik. Avisen hævder ellers i sine regler, at man vil vide, hvem man debatterer med! Det vil vi andre sådan set også, men Politiken synes uanset ikke videre optaget af problemet med de anonyme og appellerer i stedet til, at vi andre rydder op!
En fornuftig arbejdsdeling? Nej, ærlig talt. Og da slet når man siden konstaterer, at de anonyme fortsætter skriverierne andetsteds på avisens netdebat eller bare på et senere tidspunkt.
Så vi kan vist stadig konstatere, at Information er den mindst ringe - også hvad læserbrevsskribenter og netdebattører angår.
Beklager manglende "ikke" - skulle være:
Og da slet ikke når man siden ...
Hvor er det ærgerligt, at forfatteren har skrevet så almindeligt plausible debatindlæg, når det nu skulle være et mediestunt til en bog. Bogen gider jeg allerede ikke læse, når den engang kommer.
Så er det langt mere interessant at "Taler til folket" hænger dem op på udvalgte steder, så omgivelser og tekst taler til hinanden. Se, det er kunst! ;o)
Den sidste af de tolv læsninger er måske endnu ikke skrevet, før forfatteren har læst debatten. Information hørte engang til den illegale presse, hvor man brugte pseudonymer for at bevare ytringsfriheden, og jeg kan bevidne fordelen af at være en skjult identitet.
Opdigt behøver ikke at være løgn, så hvad hjælper et "virkeligt" navn læseren?
Hvad er problemet?
Ja - jeg har også lidt svært ved at se problemet.
Et pseudonym er jo bare et andet navn.
Kan det ene navn ikke være lige så godt som det andet?
Er det ikke indholdet af folks skriverier, der er det vigtigste?
Der kan være en hel del af Informations debatører, der gemmer sig bag et pseudonym. F.eks. kendte offentlige personer, som gerne vil have friheden til at ytre sig 'anonymt', uden at skulle blive citeret vidt og bredt for alle mulige kommentarer i blogosfæren. Det synes jeg kun er fint.
Så intet problem her - og ingen grund til at beklage noget.
/O
Til Hans Jørgen Lassen -
Historie kan ikke fortælles uden fortolkning, der kan udarte til konspiration. Du har tidligere indgående behandlet Svendborg-sagen, og i Jyllandsposten 16.sept. s.17 findes et indlæg som dine. Det handler om historikeres historiefortolkninger, et svar fra den ene professor, Poul Villaume, til den anden, Bent Jensen, på grund af den andens udfald mod den første i en JP-kronik to dage før.